1. runde: Hjernestørrelse
Hjernen sammenlignes med dyrets vægt
Større dyr har typisk større hjerner end mindre uden nødvendigvis at være mere intelligente. Forskerne ser i stedet på, hvor stor hjernen er i forhold til kroppen – den såkaldte EQ, der er direkte forbundet med intelligens.
Her vinder hunden en snæver sejr med en gennemsnitlig EQ på 1,2 mod kattens på 1,0.
Score:
Hund: 1 point. Kat: 0 point.
2. runde: Hjernebark
Kompleks bark gør hjernen skarp
Hjernens folder, hjernebarken, er sæde for den højere tænkning i form af hukommelse, problemløsning og bearbejdning af information. Her har katten næsten dobbelt så mange hjerneceller som hunden – ca. 300 millioner mod hundens 160 millioner.
Det betyder, at katten har potentiale til at lagre mere i hukommelsen.
Score:
Hund: 1 point. Kat: 1 point.
Katte kan potentielt lagre mere i deres hukommelse end hunde. Til gengæld har hunde en større hjerne i forhold til deres krop end katte.
3. runde: Hukommelse
Katten husker mad i længst tid
Mennesker er ikke de eneste, der kan tænke tilbage på tidligere begivenheder. Nye forsøg har vist, at både hunden og katten har en såkaldt episodisk hukommelse, der knytter bestemte minder til tid og sted.
Men forskerne har også målt en anden type hukommelse: korttidshukommelsen. I dette forsøg huskede katten i næsten 200 gange så lang tid som hunden.
Score:
Hund: 1 point. Kat: 2 point.
Korttidshukommelse: Hund og kat
Dyrene præsenteres for en række bokse og lærer, at en tændt lampe viser, hvilken der er mad i. Katten kan huske den tændte lampe i 16 timer, mens hunden glemmer den efter fem minutter.
4. runde: Numerisk intelligens
Tal viser vej til den fyldte madskål
Hverken hunde eller katte er de fødte matematikere, men begge arter er tilsyneladende i stand til at træffe valg på baggrund af mængder. I et forsøg skulle hunde og katte vælge mellem to madskåle, men uden at kunne se deres indhold.
Den ene skål var fyldt med mad, mens den anden var tom, men behandlet med duftstoffer, så dyrene ikke kunne snuse sig frem til maden. Det eneste, de havde at gå efter, var antallet af prikker over hver skål. Den fyldte skål havde tre prikker og den tomme to prikker over sig.
I et forsøg lærte hunde og katte at forbinde et antal prikker med, om skålen var fyldt eller tom.
Igennem en forsøgsrække trænedes hunden og katten i at forbinde antallet med, om der var mad i skålen eller ej.
Efterhånden blev de bedre til at vælge – men hunden klarede sig lidt bedre end katten. Forskerne kan imidlertid ikke helt udelukke, at dyrene brugte konturen eller tætheden af prikkerne til at udpege den fyldte skål.
Score:
Hund: 2 point. Kat: 2 point.
Vi har gjort hunden dummere
Hunden kan ikke hamle op med sin egen forfader, ulven, når det gælder talforståelse. I et forsøg så hunde og ulve et antal ostestykker blive lagt i to skåle, men uden at de kunne se den totale mængde.
Ulvene var bedst til at vælge den skål, der var mest ost i. Talforståelse er en vigtig evne for flokdyr, når de fx skal vurdere deres egen styrke i forhold til en anden flok, men i takt med at vi har tæmmet hunden, er evnen blevet svækket.
5. runde: Selvstændighed
Huskatte spiser både hjemme og ude
Som et socialt dyr har hunden automatisk en fordel i intelligenstests, fordi det typisk kræver samarbejde med mennesker.
Men i kategorien selvstændighed kommer kattens evner til deres ret. Selvom en kat bliver fodret, har den stadig et instinktivt behov for at klare sig selv. I en undersøgelse fik 100 huskatte, der levede i byer, påsat kamera og GPS.
Optagelserne viste, at de jagede i nærliggende naturområder og i gennemsnit fangede bytte mindst fire gange om ugen. Hunden er derimod blevet tæmmet ved tusinder af års avl og har mistet evnen til at klare sig selv undervejs.
Score:
Hund: 2 point. Kat: 3 point.
Selvom den bliver fodret hver dag, har katten stadig trang til at fange sit eget bytte.
6. runde: Indlæringsevne
Hunden Chaser har lært tusind ord
I et cirkus i Moskva går katte på line, kravler op ad reb og springer gennem ringe. Med en smule tålmodighed kan almindelige katteejere også træne deres kat op til at give pote, gå i snor og bruge et almindeligt toilet.
Men præstationerne blegner i sammenligning med, hvad hunde kan trænes til.
En af de absolutte stjerner er bordercollien Chaser, der har lært navnene på tusind forskellige stykker legetøj. Chaser har sågar en forståelse for basal sætningsopbygning og vil fx kun lede efter bolden, når den får kommandoen “find bold”, mens den ignorerer en besked som “bold find”, selvom det vigtige ord bold indgår.
Chaser henter tusind forskellige stykker legetøj på kommando.
Faktisk er hunde bedre til sprog, end forskerne tidligere har troet. I et forsøg fra 2016 blev 13 familiehunde hjerneskannet, mens de lyttede til deres ejers stemme.
Skanningerne afslørede, at hundene reagerede anderledes på rigtige ord end på vrøvleord, uanset hvilket tonefald ordene blev sagt i.
Hunden vinder suverænt på indlæringsevne, men en del af forklaringen er sandsynligvis, at “menneskets bedste ven" er stærkt motiveret af ros og anerkendelse, mens katten hellere udfolder sin nysgerrighed på egen hånd.
Score:
Hund: 3 point. Kat: 3 point.
7. runde: Kommunikation
Flokdyret trumfer
Kommunikation og sociale relationer ligger i hundens dna tilbage fra ulveflokken. Men i et forsøg, der testede hundes og kattes kommunikationsevner, klarede katten sig overraskende godt.
I undersøgelsen sammenlignede ungarske forskere dyrenes evne til at forstå en kommunikationsform, der er helt selvfølgelig for mennesker, men ikke nødvendigvis for dyr: at pege på noget. Forsøget var inddelt i to runder.
I første runde udpegede forskerne retningen til en madskål fra forskellige afstande og i kortere og længere tid. Denne del af kommunikationsøvelsen klarede katten lige så godt som hunden.
I anden runde blev det sværere. Nu skulle dyrene selv prøve at gøre deres ejer opmærksom på, hvor en utilgængelig madskål var gemt. Her var hunden bedst til at skaffe sig ejerens opmærksomhed.
At hunden er mere tilbøjelig til selv at kommunikere og søge øjenkontakt, er også vist i et andet forsøg, hvor en opgave kun kunne løses med hjælp fra mennesker.
Hunde og katte kan altså begge lære at forstå en pegefinger, men hunden er bedst til selv at kommunikere med os.
Score:
Hund: 4 point. Kat: 3 point.
ENDELIGT RESULTAT
4-3: Hunden sejrer over katten
Hunden vinder især på sin indlæringsevne og iver efter at kommunikere. Som flokdyr er den opsat på at samarbejde og få ros, og det gør den til en ideel forsøgsdeltager.
Katten er mere ligeglad med forskernes dagsorden, og dens evner er derfor ikke lige så lette at undersøge.
