Tjernobyl-kraftværkets reaktor 4

Evolution i lyntempo sikrer frøerne omkring Tjernobyl-kraftværket

Den radioaktive stråling ulmer stadig i de grønne arealer omkring reaktor 4. Og et af områdets små beboere har tilpasset sig de hårde vilkår på sin helt egen måde, afslører ny undersøgelse.

Den radioaktive stråling ulmer stadig i de grønne arealer omkring reaktor 4. Og et af områdets små beboere har tilpasset sig de hårde vilkår på sin helt egen måde, afslører ny undersøgelse.

Germán Orizaola

Da Tjernobyl-kraftværkets reaktor 4 eksploderede en april-nat i 1986, udløste det op mod 400 gange så meget radioaktivt materiale som atombomben over Hiroshima.

Og selvom 36 år er gået siden den skæbnesvangre nat, ulmer de radioaktive partikler stadig i de grønne områder op til den nedsmeltede reaktor, som i mellemtiden har forvandlet sig til et af Europas største naturreservater for store ulveflokke, bjørne og sjældne fuglearter.

Og særligt ét af dyrene har tilpasset sig de nye vilkår på en helt særlig måde. Det viser en ny undersøgelse udgivet af spanske forskere, som har finkæmmet områdets dyreliv gennem flere år.

De mest radioaktive zoner på planeten

Undersøgelsen begyndte helt tilbage i 2016, hvor forskerne pludselig opdagede flere små såkaldte løvfrøer af arten Hyla orientalis i de forurenede områder med en usædvanlig sort farve.

Frøarten har ellers normalvis en kraftig lysegrøn rygfarve, selvom der også tidligere er registreret enkelte frøer med en mørkere farve.

Derfor lavede forskerne en analyse af hudfarven på mere end 200 forskellige hanfrøer fanget i 12 forskellige yngledamme over en periode på tre år.

Hyla orientalis

Forskerne analyserede hanfrøer fra 12 forskellige yngledamme - både inde fra de forurenede områder og udenfor og kunne se en tydelig forskel i farverne.

© Germán Orizaola/Pablo Burraco

Flere af ynglestederne lå i nogle af de mest radioaktive zoner på planeten, mens andre lå uden for den 2.600 kvadratkilometer store eksklusionszone, der skal holde folk ude fra de forurenede områder.

Analyserne afslørede, at frøerne omkring Tjernobyl-kraftværket var langt mørkere i huden end frøerne uden for de forurenede zoner. Og at enkelte af dem var direkte kulsorte.

Lille undseeligt våben

Årsagen til forvandlingen skal ifølge forskerne findes i et lille, mørkfarvet pigment kaldet melanin, som findes i både plante- og dyreriget og i øvrigt også farver din hud, dit hår og dine øjne.

Det lille pigment omdanner lysenergi til varme og beskytter mod Solens ultraviolette stråler. Men hvad de færreste ved, er, at det også kan forsvare kroppen mod ioniserende, radioaktiv stråling.

Hyla orientalis

Forskerne nærstuderede farverne på frøer fra nogle af de mest radioaktive områder på planeten.

© Germán Orizaola/Pablo Burraco

Det gør melanin bl.a. ved at absorbere og sprede en del af strålingsenergien, men også ved at fange og uskadeliggøre de ioniserede molekyler inde i kroppens celler, så de ikke når at ødelægge kroppens arvemateriale og skabe kræft og andre alvorlige sygdomme.

Evolution i lyntempo

Derfor mener forskerne også, at den nye kulør blandt frøerne omkring kraftværket er et udtryk for en lynhurtig evolution, hvor de mørkere frøer har overlevet strålingen bedre og i løbet af bare 10 generationer er gået fra at være et fåtal til at være de dominerende i området.

Undersøgelsen er, ifølge forskerne selv, et vigtigt skridt til at forstå melanins beskyttende rolle i forhold til radioaktiv stråling og kan give vigtig viden i forhold til fx håndtering af atomaffald, men også udforskning af rummet.