Farligste dyr i Danmark

De farligste dyr i Danmark - Mød dem her

Et stikkende insekt, en sygdomsbærende blodmide og en giftig strandgæst. Den danske natur vrimler ikke med farlig fauna, men vi har alligevel nogle dyr, der kan slå mennesker ihjel. Mød de farligste dyr i Danmark her.

Et stikkende insekt, en sygdomsbærende blodmide og en giftig strandgæst. Den danske natur vrimler ikke med farlig fauna, men vi har alligevel nogle dyr, der kan slå mennesker ihjel. Mød de farligste dyr i Danmark her.

Shutterstock

De farligste dyr i Danmark

Mens det vrimler med giftige slanger, malaria-befængte myg og glubske løver på den sydlige halvkugle, skal vi spejde langt efter dyr, der kan dræbe os her i Norden.

De farligste dyr i Danmark kan tælles på én hånd, og det er ekstremt sjældent, at et dyr tager livet af et menneske på vores breddegrader – ofte er det den anden vej rundt.

Men når det sker, er det typisk de mindre dyr i den danske natur, der står bag. Et af de farligste dyr i Danmark er fx ikke meget større end en lillefinger.

De farligste dyr i Danmark er:

  • Stor gedehams
  • Fjæsing
  • Hugorm
  • Ulv
  • Skovflåt

Listen er baseret på dødsfald, men er ikke rangeret.

Bliv klogere på de farligste dyr i Danmark her i artiklen.

Stor gedehams

Stik forårsager årligt dødsfald

Stor gedehams

Stor gedehams har en kraftig gift, der kan forårsage større hævelser og livstruende tilstande ved allergiske reaktioner.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Vespa Crabro.
  • Levested: I Danmark er den store gedehams mest mest udbredt i den østlige del af landet, men den summer også rundt i Vestjylland.
  • Kendetegn: Stor gedehams kan blive næsten fire cm lang, har et rødbrunt hoved og kan producere en ret kraftig summen. Den er ikke særlig aggressiv og stikker som regel kun, hvis den føler sig truet.
  • Derfor er den farlig: Den store gedehams gift er tre gange så kraftfuld som en almindelig hveps', da den bl.a. indeholder det smertefremkaldende stof acetylcholin. For folk, der er allergiske over for hvepsestik, kan giften fra stor gedehams være fatal på kort tid.

Målt på antallet af indlæggelser og dødsfald er stor gedehams et af de farligste dyr i Danmark.

Hvert år registreres der et par hvepserelaterede dødsfald i landet, og da stor gedehams er i besiddelse af den kraftigste gift, er det også den art, der er mest farlig.

Bliver man stukket i munden eller halsen, kan det give hævelser i en sådan grad, at luftvejene blokeres, og du risikerer at blive kvalt. Man skal derfor altid søge læge, hvis stik sker i mund eller hals.

Dødsfald skyldes dog typisk allergiske reaktioner på stik. Op mod fem procent af befolkningen er allergisk over for hvepsestik, og jo flere stik man får, jo mere livstruende kan angrebet være. Ligesom den almindelige hveps kan stor gedehams stikke flere gange.

I sjældne tilfælde påvirker hvepsestik kredsløbet og hjernen, hvilket kan medføre faldende blodtryk, kramper og i værste tilfælde hjertestop.

Hvert år dør 1-2 personer i Danmark som følge af en allergisk reaktion over for hvepse- eller bistik.

Hugorm

Danmarks eneste giftige slange

Brunlig hugorm

Hugormen kommer i mange farvevarianter, der gør det nemt at camouflere sig i heder, moser, marker og i skove nær træer og kviste i brune nuancer.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Vipera berus.
  • Kendetegn: Hugormen er kraftig bygget med et trekantet hoved, prydet af to giftkirtler bagpå. Øjnene har en lodret spalteformet pupil med rødlig iris.
  • Levested: Den er udbredt i det meste af Danmark, men på øer som Fanø, Als, Lolland, Anholt, Ærø og Sejerø mangler den helt.
  • Derfor er den farlig: Hugormens gift nedbryder væv og virker antikoagulerende på blodet, hvilket kan give blødninger og hævelser. I sjældne tilfælde kan et bid være livstruende. Det gælder typisk for ældre personer eller børn under tre år. Andre faktorer som fx alder, kropsvægt, helbred, og fysisk aktivitet efter biddet spiller også en rolle.

Slanger er et særsyn i Danmark, og man skal være særlig uheldig for at blive bidt af en giftig en af slagsen.

Der findes nemlig kun en giftslange i Danmark, hugormen.

Når en hugorm bider for at dræbe, sprøjter den ca. 30 mg gift ind på omkring 1/40 sekund. Er der derimod tale om et advarselsbid er giftmængden noget mindre.

Faktisk anslås det, at 30 procent af advarselsbid er såkaldte tørbid, hvor der slet ikke afgives gift. Alligevel er det vigtigt at søge læge, hvis man bliver bidt.

Hvis man bliver bidt af en hugorm, giver det som regel milde til moderate symptomer, som fx:

  • Svimmelhed
  • Mindre hævelse
  • Opkast
  • Hjertebanken
  • Smerte og rødme ved biddet.

Siden 1900 er syv personer døde af hugormebid i Danmark, og hvert år bliver omkring 400 mennesker bidt, heraf får 70 personer behandlet deres bid på sygehus.

Vil du vide mere om danske slanger? Så læs også vores artikel om slanger i Danmark.

Fjæsing

Fjæsing er havets hugorm

Fjæsing på havbunden

Fjæsingen er den giftigste fisk i hele Nordeuropa.

© Shutterstock
  • Latinsk navn: Trachinus draco.
  • Kendetegn: Fjæsing er en saltvandsfisk, der lever på 2-15 meters dybde. Den almindelige fjæsing er ca. 40 cm lang, mens underarten lille fjæsing blot måler 15 cm. I dagtimerne ligger fisken begravet i sand, så kun øjne og rygfinner er synlige.
  • Levested: Fjæsing kan findes over alt ved de danske kyster. Den er dog særlig udbredt i Nordsøen og i Kattegat.
  • Derfor er den farlig: Stik fra fjæsingens giftpigge skyder dracotoxin - også kaldet 'dragegift' - ind i kroppen. Giften har en opløsende effekt på de røde blodlegemer og svækker de hvide blodlegemer, hvilket gør det sværere for kroppen at transportere ilt rundt. Alvorlige reaktioner på giften kan være livsfarlige, og smerten og chokket øger risikoen for druknedød.

Fjæsing er en sky fisk, men hvis den føler sig truet, rejser den et forsvar i form af giftpigge med dracotoxin i gællelåg og på rygfinnen. Det er disse giftpigge, der gør fjæsingen til et af de farligste dyr i Danmark.

Træder man på disse giftpigge, vil det give symptomer som fx:

  • Stærk smerte, der tager til over en halv time
  • Hovedpine
  • Hævelse og misfarvning
  • Betændelse
  • Svimmelhed.

Dødsfald relateret til fjæsingen er ekstremt sjældne, men de hænder.

Der er ingen rapporter om dødsfald i Danmark, men i 2020 døde en 16-årig dreng efter et møde med en fjæsing. Drengen var ude at snorkle ved Mallorcas kyst, da han blev stukket i ansigtet. Stikket forårsagede formentlig en alvorlig reaktion, og han druknede kort tid efter.

Drengen er det blot andet menneske inden for de seneste 100 år, man med sikkerhed ved har mistet livet som direkte årsag af fjæsingens gift.

Eksperter mistænker dog den giftige fisk for at være skyld i flere drukneulykker gennem tiden pga. den voldsomme smerte, giften giver.

Ulv

Ulven er bedre end sit rygte

Ulv forfra

Ulven har gjort comeback i Norden i de seneste år.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Canis lupus.
  • Kendetegn: Ulven er oftest gråsort med sandfarvede, sorte og hvide felter. Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. Ulvens halespids er altid sort.
  • Levested: Den har i mange år været udryddet i Danmark, men i 2012 blev den første bekræftede ulv fundet død i den nordjyske Nationalpark Thy. Siden er der observeret ulve flere gange i Jylland.
  • Derfor er den farlig: Ulven har styrken til at slå et menneske ihjel, men det sker uhyre sjældent. På 50 år er der kun rapporteret om fire dødsfald som følge af ulveangreb i hele Europa.

Ulven er et rovdyr og dermed også i stand til at dræbe mennesker. Men risikoen for et ulveangreb er forsvindende lille.

Erfaringer fra udlandet – særligt fra USA, der har en ulvebestand på ca. 70.000 – viser, at ulve meget sjældent angriber mennesker.

Og når ulve en sjælden gang farer i struben på et menneske, har den oftest været ramt af rabies.

Ulv viser tænder

På nuværende tidspunkt lever der mellem 10.000-20.000 ulve i Europa. I 50 år er der kun fundet bevis for, at fire mennesker er blevet dræbt af ulve, som ikke led af rabies.

© Shutterstock

En norsk undersøgelse fra 2002 beskriver, at i alt fire mennesker er blevet dræbt af ikke-rabiessmittede ulve i Europa i perioden 1950-2000. I samme periode blev fire mennesker dræbt af ulve i Rusland, mens der ikke var et eneste tilfælde registreret i Nordamerika.

Hvis man lægger disse dødsfald sammen med de, hvor ulven har haft rabies, kan det samlede tal opgøres til ni dødsfald i Europa, otte i Rusland og ingen i Nordamerika.

“I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor mennesker er blevet dræbt af ulve, er de fleste angreb foretaget af ulve med rabies; predatoriske angreb er rettet primært mod børn; angreb i det hele taget er ualmindelige, men episodiske i natur, og mennesker er ikke en del af ulvens naturlige føde”, står der i rapporten.

Der findes ingen dokumentation for ulveangreb i Skandinavien i det 20. og 21. århundrede, men i takt med at bestanden af ulve vokser, stiger frygten alligevel for angreb.

Den voksende bestand af ulve i Europa skyldes en fredningsstatus fra EU i 1992 samt klimaforandringer, der har gjort leveforholdene mere gunstige for ulven og dets byttedyr.

Skovflåt

Skovflåten kan give borrelia og hjernehindebetændelse

Skovflåt på menneskehud

Skovflåten er ikke meget større end et synålshoved, men den lille mide kan gøre stor skade på mennesker.

© Shutterstock
  • Latinske navn: Ixodes ricinus.
  • Kendetegn: Flåten er ikke større end et synålshoved. Dens krop er dækket af sorte og røde farver og dens blodsugende snabel er savtakket med modhager.
  • Levested: Skovflåten er udbredt i næsten hele Danmark. Der er en større koncentration af skovflåter på Bornholm og generelt i det østlige Danmark.
  • Derfor er den farlig: Skovflåten er ikke farlig i sig selv, men den kan bære på sygdomme, som ved bid kan overføres til mennesker. I sjældne tilfælde kan sygdommene være alvorlige og med dødeligt udfald.

Den gør ikke meget væsen af sig, men konsekvenserne ved at blive bid af en skovflåt kan være uoverskuelige – og i værste fald dødelige.

Skovflåten kan nemlig bære på bakterien Borrelia burgdorferi, der kan videreudvikle sig til sygdommen Borreliose.

Et vigtigt tegn på Borrelia burgdorferi er et rødt og cirkelformet udslæt omkring biddet. Derudover kan der komme let feber, træthed og hovedpine.

Hvis bakterien ikke behandles og udvikler sig til borreliose, kan det i værste fald give nervebetændelse, der lammer dele af kroppen, primært ansigtet. Det anslås, at omkring en tiendedel af dem, der får borreliose, udvikler nervebetændelse.

Borreliose har været stigende i Europa de seneste årtier og har resulteret i 360.000 smittetilfælde.

Kort over risikoen for flåtbårne sygdomme

Ved hjælp af satellitdata og kunstig intelligens skaber et projekt under det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance løbende et digitalt landkort over Sydskandinavien, der viser, hvor risikoen for flåtbårne infektioner er størst.

© Eurosurveillance

I sjældnere tilfælde kan et bid fra en skovflåt give centraleuropæisk hjernebetændelse, også kaldt TBE (Tick-borne encephalitis). Der er dog kun rapporteret få tilfælde af TBE i danske skovflåter.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at mellem 10.000 og 12.000 mennesker på verdensplan får overført TBE fra skovflåten hvert år.

De første symptomer opstår som regel efter 10-14 dage og tæller:

  • Feber
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Udtalt træthed

Hos en fjerdedel forværres symptomerne efter en uge og kan give opkastninger, nakkestivhed, kraftig hovedpine og kramper. Der er ingen behandling for TBE, men for de fleste går sygdommen over af sig selv.

Omkring 1-2 procent af alle, der rammes af TBE dør, ifølge WHO.

Er man meget ude i naturen eller rejser til lande, hvor TBE er mere udbredt, kan man med fordel blive vaccineret mod TBE.