Heste, der altid har levet frit i naturen, findes ikke mere. Derimod er der mange steder i verden vildtlevende flokke, men det er heste, der nedstammer fra tamdyr. I biologisk forstand skelner man nemlig mellem vilde og vildtlevende dyr. De sidstnævnte er enten bevidst udsat i naturen eller undsluppet fra fangenskab. Det gælder også mustangerne i Nordamerika, som for mange er uløseligt forbundet med områdets kulturhistorie. I virkeligheden er de ikke en naturlig del af den nordamerikanske dyreverden, men blev indført til området i 1500-tallet af spanske kolonister og har siden etableret sig i naturen.
Det nærmeste, man i dag kommer egentlige vildheste, er Przewalskis hest i Mongoliet. Indtil begyndelsen af 1960’erne var der stadig en vild bestand af disse heste i Centralasien, men de blev udryddet af mennesker. De fandtes dog stadig i en lang række zoologiske haver og dyreparker verden over, og herfra har man opdrættet en stor bestand. Siden begyndelsen af 1990’erne er mindre flokke af disse heste blevet udsat i Mongoliet. Przewalskis hest har således kun været væk fra naturen i omkring 30 år, men alle de individer, der nu er blevet udsat, er født i fangenskab, og derfor er de biologisk set ikke ægte vilde heste. Przewalskis hest ser ud til at klare sig fint og er tilsyneladende på vej mod et comeback. Tidligere fandtes den over store dele af Asien og Europa, og måske er det den, der er afbildet på hulemalerier.