Findes der dyr med mere end en hjerne?

Hos dyr er det nervesystemets opgave at indhente informationer fra omgivelserne og kroppens indre, bearbejde dem og få organismen til at reagere optimalt i enhver situation. De fleste dyr har størstedelen af deres nerveceller organiseret i centralnervesystemet, som består af en hjerne og en rygstreng. Kun simple dyr som vandmænd og søstjerner har nerveceller i et netværk fordelt i hele kroppen og har derfor ikke rigtige hjerner. Hos dyr med centralnervesystemer er der dog ofte mindre sammenhobninger af nerveceller uden for centralnervesystemet. De kaldes ganglier og kan opfattes som “mini-hjerner”, der varetager en kontrolfunktion lokalt i kroppen. Det ser man fx hos leddyr, hvor der er et ganglie i hvert segment i kroppen. Det kan udføre opgaver uafhængigt af dyrets hjerne i hovedet. Mennesker har tilsvarende ganglier ned langs rygsøjlen, hvor de autonomt udfører lokale opgaver i kroppen. At kalde ganglier for små hjerner er dog ikke helt korrekt, da de stadig står under kontrol af dyrets rigtige hjerne, der har til opgave at koordinere alt i organismen, så den fungerer som en helhed. Af den grund må man sige, at dyr kun har én hjerne, så de ikke kommer i konflikt med sig selv.