Findes der hermafroditter blandt dyr i naturen?

En hermafrodit er en organisme med både hunlige og hanlige funktionsdygtige kønsanlæg. Ægte hermafroditisme forbindes normalt med, at det hunlige og hanlige er til stede samtidigt i samme individ. Det kaldes også simultanhermafroditisme. Det er meget udbredt i planteriget, og hos dyr finder man blandt andet hermafroditisme hos regnorme, snegle, fladorme og visse fiskearter. Hermafroditisme kan være en fordel, fordi et individ ikke behøver at lede længe efter en mage – den første den bedste artsfælle er en mulig mage. Det er især smart for arter, som ikke er i stand til at bevæge sig langt omkring, eller hvor individerne lever langt fra hinanden og derfor har svært ved at finde hinanden. Det er ydermere en fordel for hermafroditterne, at de potentielt kan producere dobbelt så meget afkom som individer med kun ét køn. Til gengæld er den genetiske variation i afkommet ikke helt så stor som hos arter, hvor det hunlige og hanlige er skarpt adskilt og ikke optræder i samme individ. At der er to køn i en art, skaber ofte mere dynamik og større mulighed for variation. Det er måske en af de vigtigste årsager til, at der ikke findes hermafroditter hos komplekse og “højtudviklede” dyr som pattedyr. En anden form for hermafroditisme kaldes for sekventiel hermafroditisme. Her begynder et individ livet som ét køn og skifter senere i livet over til det andet. Der findes også pseudohermafroditisme, der skyldes fejl i kønskromosomerne – et af naturens luner.