SUPERLIM – olie- og sukkerblanding giver fluefødder superkræfter.
Når fluen kravler på vægge, folder den to velcroagtige hæftepuder ned mod overfladen. De fine, løse hår frigiver en klæbrig olie- og sukkerblanding, så fluen kan kravle på hovedet. På ru flader bruger fluen også sine kløer til at gribe sig fast med.
KLISTERKONGE – gekkoen holder fødderne rene for hvert skridt.
Gekkoens fødder kan klistre sig til de fleste overflader. Undersiden består af omtrent én milliard fine mikrofibre med polymerer, altså små hår. For hvert skridt frasorterer gekkoen skidt og snavs, så fødderne holdes rene.
VANDGANGER – firben flygter fra rovdyr over vandet.
En basilisk kan løbe op til 12 km/t hen over vandet, hvilket har givet den øgenavnet jesusfirben. Den spreder huden mellem tæerne på bagbenene og bruger sin hale til at holde balancen med, mens den drøner hen over vandet.
SAVANNENS SPEEDBÅD – strudsefødder sparker løver ihjel.
Strudsen kan ikke flyve, men har et stærkt våben i fødderne, som kan sprinte med op til 70 km/t. Den bruger vingerne som et ror på et skib til at ændre retning. Strudsens spark er så kraftfuldt, at det kan dræbe et menneske eller ligefrem en løve.
GIFTSPORER – næbdyr har giftige svømmefødder.
Næbdyret jager under vand vha. fire svømmefødder. De to forreste sørger for fremdrift, mens de bagerste udstikker kursen. Hannerne har sporer med gift, som forskerne mener bliver brugt i kamp mod andre hanner i parringssæsonen.
LISTIGT LANDINGSSTEL – blodsugende ninja hægter sig ubemærket fast.
Årsagen til, at du sjældent mærker en myg, er dens lette vægt og føddernes fine overflader. Hår og kroge giver myggen mulighed for at sætte sig ubemærket fast, og fordybninger med luftlommer på benene gør, at myg kan lande på vand, når de skal lægge æg.
KLØR FEM – bløde, alsidige fødder kan svømme og gå.
Pungodderen har kløer på hver af sine fem spredte fingre, hvoraf en stritter som en tommelfinger. De er dygtige til at klatre i træer, hvor de bygger rede. Bagfødderne er
designet som svømmefødder, og pungodderen kan flygte fra rovdyr til vands.
FODMIKROFONER – elefanter kommunikerer med fødderne.
Elefanters kompakte fødder er først og fremmest udviklet til at bære et dyr på op til seks tons. Derudover er de besat med følsomme nerver, der kan opsamle vibrationer i jorden fra andre elefanter. Dermed kan de kommunikere med andre flokke.
DØDENS KLØER – hvidhovedet havørn kan bære bytte på over seks kg.
Den hvidhovede havørn er udstyret med spidse, krumme kløer, der kan blive op til 13 cm lange – endnu længere end grizzlybjørnes. Havørnen styrtdykker efter fisk i floder og søer og kan bære et hjortekid på over seks kg.