Shutterstock
hund avundsjuk

Forskere afslører: Din hund kan blive jaloux

Det er ikke kun mennesker, som bliver jaloux. Ny forskning bekræfter, hvad hundeejere længe har mistænkt: At hunde også kan blive jaloux.

Det er ikke kun mennesker, som bliver jaloux. Ny forskning bekræfter, hvad hundeejere længe har mistænkt: At hunde også kan blive jaloux.

Som mennesker kender vi kun alt for godt til følelsen af jalousi. Men hvor de fleste personer har oplevet at være jaloux, er det en sjældenhed hos andre arter.

Helt alene er vi dog ikke. For nu har forskere fra Auckland Universitet fundet beviser på, at hunde også kan blive jaloux.

Forskergruppen har undersøgt 18 hunde, og resultatet er ikke til at tage fejl af: Når en hund tror, at dens ejer kæler med en potentiel rival, viser den tydelige tegn på jalousi.

Se også: Her er de klogeste hunde – og de dummeste

hund avundsjuk
© Shutterstock

Hundens fantasi løber løbsk

Forskerne har udført eksperimentet ved at opstille situationer, hvor de 18 hunde kunne se deres ejer interagere med en anden hund - eller det var i hvert fald, hvad hundene troede.

For i realiteten interagerede ejerne med en model af en hund, der så ægte ud.

Efter at have placeret ejeren ved siden af den falske hund, blev der sat en barriere foran den observerende hund.

På den måde kunne hunden kun se den øvre del af sin ejers krop - men ikke den falske hund.

Trods dette trak hunden hårdt i sin snor, når det lignede, at ejeren kælede med den falske hund.

Som kontrolforsøg blev ejeren også sat til at ae en cylinder af fleece.

Men når ejeren aede cylinderen af fleece, trak hunden ikke nær så hårdt i snoren - heller ikke selvom den falske hund også var placeret tæt på ejeren.

Det var altså kun, når hunden troede, at dens ejer viste interesse i en potentiel rival, at den blev aggressiv og viste tegn på jalousi.

Hvor gammel er din hund i menneskeår? Brug vores beregner og bliv klogere på hundeår.

VIDEO: Se hvordan forsøget gik til

Sådan gik det til, da Auckland Universitet skulle undersøge, om hunde kan blive jaloux.