Mørkets fyrster jager med avancerede supersanser
Spøgelsesaben opfanger lys med kæmpeøjne
Hvert af spøgelsesabens to øjne er lige så stort som dens hjerne. Aben mangler et lysforstærkende lag bag nethinden og må indfange mere lys for at kunne jage. Det sydøstasiatiske dyr opsnapper uden problemer både fugle og insekter i luften.
Tyrehajen kan mærke menneskets hjerte slå
Tyrehajens snude er oversået med små, gelefyldte porer, som kan opfange elektriske udladninger fra muskelbevægelser på ned til en milliardtedel volt. Det er nok til at opfange hjerteslaget fra et
menneske, en fisk og selv en lille reje.
Sløruglen forstærker sin hørelse med en fjerparabol
Sløruglens hjerteformede ansigt danner en parabolskive, der indfanger og fokuserer lyd til uglens ører på siden af hovedet. Uglen er på den måde i stand til at lokalisere lyd mere præcist end noget andet dyr og fange mus fuldstændig i blinde.
Stjernemuldvarpen genkender byttet på rekordtid
Snuden er ikke større end en fingerspids, men de 22 tentakler har flere nervereceptorer end en menneskelig hånd. Nordamerikas stjernemuldvarp kan derfor identificere en orm på otte millisekunder – klodens hurtigste fødegenkendelse.
Klapperslangen aflæser kropsvarme med særligt protein
I to hulrum forrest på den vestlige diamantklapperslanges hoved sidder organer, der kan opfange varme på op til én meters afstand. Det varmefølsomme protein TRPA1 opsnapper temperaturforskelle ned til 0,2 °C og giver besked til slangens synscenter.
Sydamerikansk junglekat jager lodret
Margayen kan som den eneste kat i verden klatre med hovedet lodret nedad. Hypermobile ankelled kan rotere vildkattens fod 180 grader, og en hale på 70 procent af kropslængden hjælper også på balancen. Føden står på aber fanget i træerne.
Kokoskrabben opsnuser føde – på land
Kokoskrabben lever stort set kun på land og har udviklet evnen til at lugte i luft i stedet for i vand. 40 procent af dens grå hjernevæv består af duftcentre, der guider den op til én meter lange kæmpekrabbe til kokosnødder, ådsler og andre krabber.
Koralmallen kan smage sit byttes ånde
Den japanske koralmalles fire lange skægtråde er så tætpakkede med smagsløg, at den kan opfange børsteormens ånde på havbunden. Ormen udånder brint og kuldioxid, der forsurer vandet og tiltrækker de svømmende pH-metre.
Aye-aye’en føler træbukkelarver op med sin pilfinger
Madagaskars aye-aye banker på barken for at lokalisere de fede insektlarver, gnaver et hul og stikker sin forvoksede langfinger ind. Fingerleddet er et kugleled, der kan rotere 360 grader, så halvaben kan føle sig frem overalt med sin dræberklo.
