Frøer i Danmark - Her er de danske frøer og tudser

• Latinsk navn: Rana temporaria.
• Engelsk navn: Common frog.
• Udseende: Brun frø, der kan blive ni centimeter lang.
• Udbredelse: Fra Europa, med undtagelse af Sydeuropa, breder butsnudet frø sig østpå over til Uralbjergene i Rusland.
• Status i Danmark: Tæt på truet.

Butsnudet frø er en af de mest almindelige frøer i Danmark, men i de seneste par årtier er bestanden af butsnudede frøer gået tilbage. Ligesom for de resterende springpadder, vi har herhjemme, er det nemlig blevet svært for den butsnudede frø at finde gode levesteder.

De optimale omgivelser for butsnudet frø er fugtige vandhuller ved enge og moser. Her lægger den i marts og april måned op mod 6000 æg, hvoraf de stærkeste haletudser i juni måned kan kravle ud af vandet som færdigudviklede frøer.

Modsat andre danske frøer kan butsnudet frø finde på at bevæge sig forholdsvis langt væk fra vand, hvilket gør den mindre sårbar overfor reduceringen af vådområder. Den vender dog altid tilbage til vandhullet for at lægge sine æg.

Der skal et trænet øje til at finde en butsnudet frø. Udover at dens grønbrune nuancer varierer fra frø til frø, kan butsnudet frø nemlig også skifte farve i løbet af dagen for at tilpasse sig omgivelserne.

I parringssæsonen kan man forsøge at lytte efter hannernes kvækken, der lyder lidt som en lav snorken.

• Latinsk navn: Pelophylax esculentus.
• Engelsk navn: Edible frog.
• Udseende: Glat og grøn frø, der kan blive op til 11 centimeter lang.
• Udbredelse: Fra central- og nordeuropa til det vestlige Rusland.
• Status i Danmark: Ikke truet.

Grøn frø er glat med klare grønne og brune farver og en lys stribe på midten af ryggen.

På engelsk hedder den ‘edible frog’, hvilket kommer af, at denne frøart kan findes på menukortet - særligt på fine franske restauranter.

Selv har den grønne frø en stor appetit, og på menuen står alt fra mindre fugle til insekter og små vanddyr. Den grønne frøs appetit betyder også, at den er forholdsvist stor sammenlignet med de andre danske frøer.

Derudover er kraftigt bygget, hurtig og med øjnene siddende ovenpå hovedet, så den nemt kan ligge på lur i vandoverfladen, klar til at fange sit bytte.

Grøn frø venter typisk helt til maj måned med at lægge sine 3000 til 8000 æg.

Til gengæld varer yngleperioden helt til juli måned, hvorefter haletudserne bliver til frøer, der kan forlade vandet omkring august og september.

Grøn frø er en hybrid mellem to arter

På en måde er det et under, at grøn frø overhovedet formerer sig i Danmark. Grøn frø er nemlig en slags hybrid-frø, der er opstået ud af to andre frøarter, nemlig latterfrø, Pelophylax ridibundus, og kortbenet grøn frø, Pelophylax lessonae.

Det betyder, at grøn frø har et sæt R-kromosomer fra ridibundus-arten og et sæt L-kromosomer fra lessonae-arten, hvilket giver kombinationen LR.

Som hybrid har grøn frø svært ved at lave levedygtigt afkom uden forældrearterne. Derfor parrer grønne frøer sig ofte med enten latterfrø eller kortbenet grøn frø.

Denne reproduktion har dog svære kår i Danmark, hvor latterfrøen er begrænset til Bornholm, mens den kortbenede grønne frø slet ikke findes indenfor landets grænser.

Derfor må de grønne frøer parre sig med hinanden, hvilket har resulteret i et særligt genetisk fænomen, der gør det muligt for grønne frøer at avle levedygtige grønne frøer.

Det levedygtige afkom kan opstå, fordi nogle grønne frøer er triploide, hvilket vil sige, at de har tre kromosomsæt, fx LRR, frem for to som de diploide frøer.

Derved kan den triploide frø gøre det ud for enten latterfrø eller kortbenet grøn frø under parringen.

Vil du vide mere om dyrene i den danske natur? Så læs også vores artikler om slanger i Danmark, sommerfugle i Danmark og edderkopper i Danmark.

• Latinsk navn: Bombina bombina.
• Engelsk navn: Firebellied toad.
• Udseende: Grøn med orange underside, der signalerer, at det er en giftig frø.
• Udbredelse: Fra Central- og Østeuropa til Uralbjergene i Rusland.
• Status i Danmark: Truet.

Klokkefrøen er en lille og giftig frø, der bliver omkring 5,5 centimeter lang.

På undersiden af kroppen har klokkefrøen et orange mønster, som den fremviser, hvis den føler sig truet. Den stærke farve fungerer som et advarselssignal mod rovdyr, der kunne få tanken om at spise den giftige frø.

Navnet ‘klokkefrø’ kommer af, at denne frøs fine kvækken kan lyde som fjerne kirkeklokker.

Desværre bliver klokkelydene færre og færre, da klokkefrøen er en truet art.

Klokkefrøen har nemlig svært ved at finde levesteder, eftersom mange af de vandhuller, hvor den tidligere levede, enten er forsvundet, forurenet eller fyldt med fisk, som spiser klokkefrøens æg og haletudser.

• Latinsk navn: Pelophylax ridibundus.
• Engelsk navn: Marsh frog.
• Udseende: Stor, grøn frø, der kan blive 12 centimeter lang.
• Udbredelse: Fra Europa til det vestlige Rusland og dele af Mellemøsten.
• Status i Danmark: Truet.

Latterfrøen er en sjælden frø i Danmark, da den kun lever på Bornholm og Christiansø.

Her kan hunnerne finde på at parre sig med en anden frøart end dens egen, nemlig den grønne frø, Pelophylax esculentus. Afkommet bliver i så fald grøn frø.

Grøn frø er en hybrid-art, der oprindeligt opstod som en krydsning mellem latterfrøen og den kortbenede grønne frø.

Som hybrid har grøn frø svært ved at lave levedygtigt afkom uden forældrearterne, og derfor er det en fordel for grønne frøer at parre sig med latterfrøer. I områder uden latterfrøer har de grønne frøer dog fundet ud af at lave levedygtigt afkom ved parring med andre grønne frøer.

Dette særlige genetiske fænomen kan opstå, fordi nogle grønne frøer er triploide og altså har tre frem for to kromosomsæt. Derfor kan disse frøer ’erstatte’ enten latterfrøen eller den kortbenede grønne frø under parring.

Latterfrøen er af de største danske frøer med en dertil stor kvækken, der lyder som en latter og kan høres hele 1500 meter væk - deraf navnet latterfrø.

Den store frø er også en af de største i Europa og kan blive omkring 12 centimeter lang. For at vokse sig stor spiser latterfrøen både insekter, fisk, mus og mindre fugle.

Latterfrøen kan springe langt og hurtigt, hvilket den udnytter, når den skal fange sit bytte.

Desværre er latterfrøen er en truet art i Danmark, eftersom forurenede vandhuller har gjort det svært for latterfrøen af finde gode levesteder.

• Latinsk navn: Pelobates fuscus.
• Engelsk navn: Common spadefoot toad.
• Udseende: Gråbrun frø med lodrette pupiller.
• Udbredelse: Fra Centraleuropa til det vestlige Asien.
• Status i Danmark: Sårbar.

Løgfrøen er en rund frø, der sjældent bevæger sig væk fra sit hjemlige vandhul. Til gengæld graver løgfrøen sig op til 35 centimeter ned i jorden, hvis den fornemmer, at der er fare på færde.

Løgfrøen har desuden sit navn fra en ubehagelig hvidløgsagtig lugt, som den kan finde på at udskille i tilfælde af, at et rovdyr kommer for tæt på.

Hvis dette ikke virker, sætter løgfrøen i et højt skrig, der nok skal skræmme den sultne fjende væk.

I Danmark er løgfrøen mest udbredt i Vestjylland, hvor jorden er sandet, så det er nemt for løgfrøen at grave sig ned.

Når vandtemperaturen rammer 10 grader i løbet af foråret, vender løgfrøen tilbage til sit oprindelige vandhul, hvor hannerne kvækker parringssæsonen i gang.

Herefter lægger hunnerne mellem 800 og 2000 æg.

• Latinsk navn: Hyla arborea.
• Engelsk navn: European tree frog.
• Udseende: Lille grøn frø med sugekopper.
• Udbredelse: Fra Europa til Nordvestafrika og tempererede dele af Asien.
• Status i Danmark: Næsten truet.

Løvfrøen er en meget lille, grøn frø, der - som den eneste frø i Europa - klatrer i træer. Løvfrøen tilpasser sine farver til omgivelserne og kan derfor være svær at få øje på.

Det meste af året lever løvfrøen i skove og haver, hvor den bruger sine sugekop-lignende tæer og fingre til at klatre rundt på kviste og grene.

I maj og juni måned søger løvfrøen ned mod vandhuller, hvor hunnen lægger mellem 150 og 1000 æg. Løvfrøen er omhyggelig med at udvælge vandhuller, hvor der ikke er fisk, da løvfrøens æg og haletudser er meget udsatte.

De seneste par årtier er den danske bestand af løvfrøer faldet, og arten kan snart være truet i Danmark.

• Latinsk navn: Rana arvalis.
• Engelsk navn: Moor frog.
• Udseende: Brun frø, der kan hoppe meget langt.
• Udbredelse: Fra Europa til Sibirien.
• Status i Danmark: Tæt på truet.

Spidssnudet frø er en lille, brunlig frø, der lever tæt på vand.

Spidssnudet frø ligner til forveksling butsnudet frø bortset fra, at spidssnudet frø er væsentligt mindre.

I yngletiden bliver hannerne helt blå for at tiltrække hunnerne.

Hvis alt går vel for de ivrige hanner, kan hunnerne lægge 500 til 3000 æg, når vandet er lunt nok.

Den spidssnudede frø er typisk lidt længere om at lægge sine æg end de andre danske frøer, eftersom den har brug for varmere vand.

• Latinsk navn: Rana dalmatina.
• Engelsk navn: Agile frog.
• Udseende: Slank, brun frø, der kan blive op til syv centimeter lang.
• Udbredelse: Europa.
• Status i Danmark: Ikke truet.

Springfrøen er en lille frø, der kan hoppe længere end de fleste frøer. Faktisk kan den hoppe helt op til to meter ad gangen, og det er en hel del, når man tager dens størrelse i betragtning.

Springfrøen hører, sammen med butsnudet frø og spidssnudet frø, til gruppen af brune frøer i Danmark.

Udenfor ynglesæsonen lever den omkring skove, enge og haver, og med sit elegante spring kan den hurtigt komme langt omkring.

Allerede fra marts måned begynder springfrøens ynglesæson, og indtil midten af sommeren vil springfrøen derfor være at finde omkring vandhuller og andre vådområder.

Springfrøen lægger mellem 450 og 3000 æg, hvorefter den kryber i hi igen, indtil temperaturen er steget et par grader.

Springfrøen kommer typisk frem fra sit skjul omkring april og maj.