Æg er naturens geniale emballage

Runde æg er mest solide og modstandsdygtige over for slag og stød. Fugleæggets skal består af to kupler, som absorberer og fordeler trykbelastningen, og jo rundere ægget er, des bedre fordeles kræfterne rundt i skallen. Ovale eller spidse æg har derfor tykkere skaller for at kunne overleve rugetiden i hel tilstand. Derudover er der risiko for at fuglemor skubber ægget ud over kanten, så det skal ægget kunne holde til.

Lomvier yngler i meget tætte kolonier ud mod havet, og det betyder, at deres æg rammes af saltsprøjt og ekskrementer. Det kan stoppe æggets porer, så ungen bliver kvalt. Derfor har æggets tykke side indbygget små luftbobler, som giver ventilation. Den spidse ende er derimod tyk. Den vender altid nedad, så ægget kan tåle at smadre mod klippeunderlaget.

Et forsigtigt sammenstød, når to æg ruller ind i hinanden under kogningen, er nok til at knække æggenes skaller. Men hvis trykket er jævnt fordelt, er æg utroligt holdbare og kan bære op mod 50 kg. Det skyldes æggets runde form og et mønster dannet af kalk og organiske molekyler.

Frøer lægger små æg med tynde, bløde og gennemsigtige skaller, der består af en slimet gelé. De gennemsigtige skaller lader lys og varme trænge ind i ægget og sætter dermed fart på udviklingen af haletudsecellen. Udvekslingen af ilt og affaldsstoffer sker også nemt og hurtigt, fordi geléskallen er tynd.

Flere fuglearters æg har ultraviolette komponenter i deres skal, som fuglene med deres skarpe syn er i stand til at se. En teori går på, at uv-mønsteret skifter i takt med fosterets udvikling i ægget. Det kan give fuglene mulighed for at opdage et sygt eller dødt æg på et tidligt tidspunkt, så ægget kan fjernes og ikke smitter de raske æg eller unger.

Den nordamerikanske vandredrossel lægger æg med strålende blågrønne skaller, fordi undersøgelser viser, at de kraftige farver får hannerne til at passe bedre på ungerne i den første tid efter fødslen.

Port Jackson-hajens æg er op mod 11 måneder om at modnes, og den lange ventetid gør, at æggene er i stor fare for at blive spist af andre rovfisk. Derfor har hajens æg en helt særlig skrueform, som beskytter fosteret mod sultne rovfisk. Gevindet virker som modhager, der holder ægget fast i klippesprækker.

Den sydamerikanske æblesnegl lægger røde æg fyldt med gift rundt på plantestængler over vandet. Det får dyr, som ellers ville have ædt æggene, til at gå i en stor bue udenom dem.