Hvorfor er fugleklatter hvide?
Hvorfor er en fugleklat hvid, når andre dyrs afføring typisk er brun?

Fugleklatter er typisk grønne eller brune med en hvid klat i. Den mørke del af klatten svarer til afføringen hos et pattedyr, mens den hvide del er fuglenes form for urin.
Den hvide del af klatten er en tyk pasta af urinstoffer. I pulverform er urinstoffer hvide, og derfor bliver urin-pastaen også hvid.
En fugleklat er både urin og afføring
Pattedyr udskiller deres urin og afføring separat. Hos fugle sker udskillelsen fra samme åbning ud af tarmen - den såkaldte kloak. Fugle har ingen blære, fordi det ville betyde, at de skulle flyve med ekstra vægt. Fugles fordøjelsessystem er – modsat pattedyrs – optimeret til at udskille affaldsstoffer ved brug af så lidt væske som muligt.
Krybdyr bruger samme system som fugle til at komme af med deres affaldsstoffer. Mange krybdyr lever i varme, tørre egne, og derfor er det evolutionært set vigtigt, at de kan overleve med meget lidt vand.
Nogle rovdyr og ådselædere har hvid afføring, fx den tasmanske pungdjævel. Ofte skyldes det, at dyret spiser mange knogler.
Føden bestemmer farven på afføring
Grågæs’ afføring er grøn: