Rekorden for en fugls flyvehøjde er på 11.300 meter, men desværre blev den registreret på en trist måde.
Det skete nemlig, da en Rüppells grib i 1973 blev suget ind i jetmotoren på et rutefly over Elfenbenskysten.
Flyvning i så stor højde stiller ekstreme krav til fuglens fysik. Lufttrykket er blot en femtedel af trykket ved jordoverfladen, og derfor har gribben meget brede vinger for at få opdrift nok.
Desuden har den udviklet særlige røde blodlegemer med en variant af hæmoglobin kaldet alpha-D, som er ekstra effektivt til at binde ilt. Det sikrer, at gribben ikke mister bevidstheden i den tynde luft.
Arten er i øvrigt en mester i svæveflyvning, god til at udnytte de opstigende luftstrømme og har et forrygende syn – alt sammen tilpasninger, som optimerer dens søgen efter føde.
Biologerne vurderer, at den store flyvehøjde giver Rüppells grib mulighed for at spare enegi, fordi den kan skanne et enormt område for ådsler uden selv at bevæge sig ret meget.
Hos os når traner og svaner højest
Også andre fuglearter kan nå store højder. Tranen, som bl.a. kan observeres i flere af de nordiske lande, er fx blevet set i 10.000 meters højde over Himalayabjergene. Og sangsvanen er spottet i 8200 meters højde under efterårstræk fra Island til Irland.
Overordnet er så store flyvehøjder dog undtagelsen. De fleste fugle holder sig normalt under 1500 meters højde, både når de jager, og når de trækker.