Har strudse engang kunnet flyve?

Luften er fuglenes rette element, og derfor klarer de sig heller ikke så godt over for kødædende pattedyr og krybdyr, hvis de har mistet flyveevnen. Men der er dog fugle, som stammer fra fuldt flyvedygtige fugle, men som med succes har tilpasset sig livet i et andet element. Det gælder fx pingviner, emuer og strudse. Man har fundet fossiler af strudsens flyvende forfædre i Nordamerika og i Europa, hvor de levede for 40-70 mio. år siden. Andre fossiler viser, at dens senere forfædre udviklede sig til små ikke-flyvende fugle for 40-55 mio. år siden på de asiatiske stepper. For ca. 12 mio. år siden havde fuglene udviklet sig til giganter, der var større end nutidens strudse. De levede i et område fra Mongoliet til Sydafrika. Strudsen har nogle træk, som vidner om, at den stammer fra flyvende fugle. Den har fx et vingeskelet, som ikke er stort forskellige fra andre fugles, men som den bruger til andre ting end flyvning, blandt andet til kurtisering og skræmmeadfærd. I modsætning til flyvende fugle har den imidlertid ikke et brystben med en kam, som flyvemuskulaturen hæfter på. Som kompensation for den manglende flyveevne har strudsen udviklet andre evner, som gør den i stand til at klare sig fint på landjorden. Fx er den fænomenalt hurtig. Strudsen har lange, stærke ben med sammenvoksede tæer, som gør den i stand til at nå op på 70 km/t over korte distancer. Derudover har den et særdelses godt syn og en lang hals, så den kan spotte rovdyr på lang afstand.