Hvordan finder fugle orm i jorden?
Det virker som ren magi, når en fugl stikker sit næb ned i jorden og trækker en orm op et tilsyneladende tilfældigt sted. Hvordan bærer den sig ad?
Fulge har et sanseapparat, der er langt mere udviklet end hos mennesker, og de bruger det på flere forskellige måder til at finde føde i jorden. Eksempelvis finder solsorte først og fremmest regnorme ved hjælp af synet, også selv om ormene er under jorden. Deres bevægelser forplanter sig til græssets rødder og får græsset til at bevæge sig “forkert” i forhold til andre strå. Andre fugle bruger deres lugtesans. Det gælder således kiwierne, der snuser sig frem over skovbunden. Fugle, der lever i fugtigere omgivelser, bruger en helt tredje sans. De stikker næbbet ned i dyndet, og takket være særlige organer kan de opfatte de svage elektriske felter, som en orms muskler danner, når den bevæger sig. Disse felter er tilstrækkeligt til, at de kan spore sig ind på byttet. Endelig findes der ormespisere, som ikke er specielt gode til at opdage ormene, men som lokker dem op ved at trampe hurtigt med fødderne — man ved ikke, hvorfor det virker.