Trækfugle søger mad og ynglesteder
Trækfuglenes rejser er ofte på flere tusind kilometer og svarer til mange andre dyrs årlige vandringer til steder, hvor der er bedre muligheder for at yngle og søge føde, eller hvor årstidens klima er mere behageligt.
Flyveevnen giver dog fuglene en særlig mobilitet, som gør det nemmere for dem at drage fordel af årstidernes skiften.
Havternen er en ekstrem trækfugl
Det mest ekstreme fugletræk finder man hos havternen, som blandt andet lever af småfisk i havet. Den yngler i den arktiske sommer og foretager derefter en flyvetur om til den anden side af Jorden til Antarktis for at søge føde.
Men prisen er et årligt rejseri på omkring 80.000 km.
Du kan genkende havternen på dens sorte hætte og helt røde næb.
Vinteren er for barsk for nogle fugle
De trækfugle, som flyver til Norden i forårsmånederne, fx svaler, har overvintret i varmere lande i Europa eller Afrika og trækker for at udnytte sommerhalvårets rige fødeudbud af fx insekter til at yngle.
Om sommeren er der ikke tilstrækkeligt med føde i de varme lande til at opfostre unger, fordi der er for tørt. Når det bliver sensommer eller efterår, trækker de sydpå igen, da de ikke er rustet til at klare den barske vinter.
Store sæsonforskelle betyder trækfugle
Generelt kan man sige, at jo større forskel der er på sommer og vinter, desto flere trækfugle er der i et område.
Fx er stæren primært en trækfugl i Norden, mens den er en standfugl i England, hvor vintrene er lidt mildere. Modsat en trækfugl er en standfugl en fugl, der bliver i et område hele året rundt.
I de højarktiske områder er alle fugle derfor trækfugle, og i en tropisk regnskov er alle fugle standfugle, da fødeudbuddet her er nogenlunde konstant hele året.