giraf hovedkamp hanner

Giraf-forfader nikkede skaller og udviklede lang hals for at få sex

Nyt fossilfund i Kina kan have løst det evolutionære mysterium om giraffens lange hals. Motivationen har - som så mange andre steder i evolutionen - tilsyneladende primært været at score sprøde hun-giraffer og ikke saftige blade.

Nyt fossilfund i Kina kan have løst det evolutionære mysterium om giraffens lange hals. Motivationen har - som så mange andre steder i evolutionen - tilsyneladende primært været at score sprøde hun-giraffer og ikke saftige blade.

Y. Wang and X. Guo

Spørgsmålet om hvordan giraffen har fået sin lange hals, har længe været et mysterium for forskere verden over.

Siden Charles Darwin har den herskende teori været, at giraffen udviklede sin lange hals i søgen efter føde højere oppe i træer.

Darwins teori har dog længe været udfordret af idéen om, at halsens længde er resultatet af girafhanners kamp om hunnernes gunst.

En skallesmækkende forfader

Det er normalt, at hangiraffer kæmper om hunnerne. Her svinger de deres to til tre meter lange halse mod hinanden, og med de behårede horn på hovedet kan de forårsage hinanden stor skade.

Jo længere hals, des større chance for at skade sin modstander.

Teorien får nu ny næring efter en række fossilfund af en skallesmækkende forfader.

Det er en cool historie om et fantastisk sex-våben Ted Stankowich, evolutionsforsker ved California State University, Long Beach

De første fossiler blev allerede fundet tilbage i 1996 i Xinjiang-regionen i det nordlige Kina, men dengang vidste forskerne ikke, hvad de havde fundet.

De troede først, at de havde fundet en fjern slægtning til køer eller får. Efter nye fund og CT-scanninger har forskerne fundet frem til, at dette pattedyr er i familie med giraffen.

På størrelse med et får og med ekstreme halshvirvler

Arten levede for godt 17 millioner år siden, og den har fået navnet discokeryx xiezhi efter et mytologisk et-hornet væsen fra Kina.

Modsat nulevende giraffer havde discokeryx xiezhi en kort hals, og oven på hovedet havde den en hård plade med en bulende udformning, som den brugte til at bekæmpe andre hanner i dysten om hunner.

giraf kamp hanner forfader

Illustrationen viser hangiraffer i kamp om hunnernes gunst. I forgrunden kæmper to discokeryx xiezhi, mens de genkendelige nulevende og langhalsede giraffer kæmper i baggrunden. Den vilde hovedsvingning har hen over to millioner år bidraget til den lange hals.

© WANG Yu and GUO Xiaocong

Mini-giraffen var på størrelse med et får. Derfor er det meget usædvanligt, at dens kranium kunne nå op på en tykkelse af 2,5 centimeter, hvilket har gjort hovedet ideelt til kamp.

Samtidig er halshvirvlerne ekstremt kraftige, så discokeryx xiezhi har kunnet modstå de kraftige stød, når hovederne har banket mod hinanden.

Faktisk er leddene mellem hovedet og halsen samt mellem nakkehvirvlerne de mest komplekse, der nogensinde er set hos et pattedyr.

Kranium rekonstruktion giraf forfader

En rekonstruktion af discokeryx xiezhis 2,5 cm tykke kranium og de ekstremt stærke ryghvirvler. Girafforfaderen var som skabt til hovedkamp.

© Y. Wang et al., Science

Den lange hals skyldes to millioner års hovedsvingning

discokeryx xiezhis tid var Jorden varm og tæt bevokset af skov, men i Xinjiang-regionen, hvor arten har levet, har der været mere tørt og goldt.

Efter at have analyseret discokeryx xiezhis tandemalje, fandt forskerne ud af, at mini-giraffen har levet i åbne græsarealer og migreret alt efter sæsonen. I takt med at klimaet bidraget til mindre føde, har kampen om overlevelse og formering været større, og kampene mellem hanner mere intense.

Noget lignende oplevede den girafart, vi kender i dag. For omkring syv millioner år siden ændrede klimaet sig i Østafrika fra skov til græsarealer.

Hvor discokeryx xiezhi uddøde, fortsatte den moderne giraf med at udvikle sin lange hals ved at svinge nakke og hoved i kampen om hunnerne.

Gennem intens halssvingning og genetisk overførsel til nye generationer hen over to millioner år, udviklede giraffen de lange halse, vi kender i dag.

En sideeffekt ved evolutionen blev, at giraffen nu også kunne nå føde højere oppe i træer, forklarer forskerne.

Men kampen om føde var ikke i sig selv drivkraften bag de lange halse. Det var sex.