Spørgsmålet om hvordan giraffen har fået sin lange hals, har længe været et mysterium for forskere verden over.
Siden Charles Darwin har den herskende teori været, at giraffen udviklede sin lange hals i søgen efter føde højere oppe i træer.
Darwins teori har dog længe været udfordret af idéen om, at halsens længde er resultatet af girafhanners kamp om hunnernes gunst.
En skallesmækkende forfader
Det er normalt, at hangiraffer kæmper om hunnerne. Her svinger de deres to til tre meter lange halse mod hinanden, og med de behårede horn på hovedet kan de forårsage hinanden stor skade.
Jo længere hals, des større chance for at skade sin modstander.
Teorien får nu ny næring efter en række fossilfund af en skallesmækkende forfader.
Det er en cool historie om et fantastisk sex-våben Ted Stankowich, evolutionsforsker ved California State University, Long Beach
De første fossiler blev allerede fundet tilbage i 1996 i Xinjiang-regionen i det nordlige Kina, men dengang vidste forskerne ikke, hvad de havde fundet.
De troede først, at de havde fundet en fjern slægtning til køer eller får. Efter nye fund og CT-scanninger har forskerne fundet frem til, at dette pattedyr er i familie med giraffen.
På størrelse med et får og med ekstreme halshvirvler
Arten levede for godt 17 millioner år siden, og den har fået navnet discokeryx xiezhi efter et mytologisk et-hornet væsen fra Kina.
Modsat nulevende giraffer havde discokeryx xiezhi en kort hals, og oven på hovedet havde den en hård plade med en bulende udformning, som den brugte til at bekæmpe andre hanner i dysten om hunner.
Illustrationen viser hangiraffer i kamp om hunnernes gunst. I forgrunden kæmper to discokeryx xiezhi, mens de genkendelige nulevende og langhalsede giraffer kæmper i baggrunden. Den vilde hovedsvingning har hen over to millioner år bidraget til den lange hals.
Mini-giraffen var på størrelse med et får. Derfor er det meget usædvanligt, at dens kranium kunne nå op på en tykkelse af 2,5 centimeter, hvilket har gjort hovedet ideelt til kamp.
Samtidig er halshvirvlerne ekstremt kraftige, så discokeryx xiezhi har kunnet modstå de kraftige stød, når hovederne har banket mod hinanden.
Faktisk er leddene mellem hovedet og halsen samt mellem nakkehvirvlerne de mest komplekse, der nogensinde er set hos et pattedyr.
En rekonstruktion af discokeryx xiezhis 2,5 cm tykke kranium og de ekstremt stærke ryghvirvler. Girafforfaderen var som skabt til hovedkamp.
Den lange hals skyldes to millioner års hovedsvingning
På discokeryx xiezhis tid var Jorden varm og tæt bevokset af skov, men i Xinjiang-regionen, hvor arten har levet, har der været mere tørt og goldt.
Efter at have analyseret discokeryx xiezhis tandemalje, fandt forskerne ud af, at mini-giraffen har levet i åbne græsarealer og migreret alt efter sæsonen. I takt med at klimaet bidraget til mindre føde, har kampen om overlevelse og formering været større, og kampene mellem hanner mere intense.
Noget lignende oplevede den girafart, vi kender i dag. For omkring syv millioner år siden ændrede klimaet sig i Østafrika fra skov til græsarealer.
Hvor discokeryx xiezhi uddøde, fortsatte den moderne giraf med at udvikle sin lange hals ved at svinge nakke og hoved i kampen om hunnerne.
Gennem intens halssvingning og genetisk overførsel til nye generationer hen over to millioner år, udviklede giraffen de lange halse, vi kender i dag.
En sideeffekt ved evolutionen blev, at giraffen nu også kunne nå føde højere oppe i træer, forklarer forskerne.
Men kampen om føde var ikke i sig selv drivkraften bag de lange halse. Det var sex.