Græder krokodiller krokodilletårer?

Krokodilletårer har i århundreder været brugt som et billede på hykleri og falskhed. Man kan for eksempel læse i Bartholomaeus Anglicus’ leksikon De proprietatibus rerum fra 1250, at hvis en krokodille finder et menneske ved flodbredden, vil den først græde over ham og derefter sluge ham. Varianter af denne historie er kendt fra mange af de områder i verden, hvor der lever krokodiller. Selv om der naturligvis er tale om skrøner, har krokodiller faktisk tårekirtler. Der findes også pålidelige iagttagelser af tårer omkring deres øjne. Det kendes specielt fra den store saltvandskrokodille, der lever i Australien og Sydøstasien, og fra nilkrokodillen, der er almindelig i flodmundinger langs de afrikanske kyster. Fænomenet eksisterer også hos andre krybdyr, specielt havskildpadder, hvor det hjælper dyrene til at udskille natrium. De får natrium ind i kroppen i form af salt (natriumklorid), når de æder deres bytte i havvand. Sandsynligvis gør det samme sig gældende for krokodiller. De lever imidlertid ikke permanent i saltvand, og derfor er det kun sjældent, at de har behov for at græde. Det er formentlig også grunden til, at fænomenet så sjældent er blevet iagttaget. Det har dog været almindeligt nok til, at der har kunnet opbygges legender, når folk ikke har været i stand til at komme med andre forklaringer.