750 millioner myg skal efter planen sættes ud i staten Florida i USA for at holde bestanden nede. De frigivne insekter bliver nemlig hver især udrustet med et genetisk våben, der skal hæmme hele myggebestandens forplantningsevne.
Derigennem håber myndighederne at nedbringe risikoen for myggebårne sygdomme som zikavirus, dengue, chikungunya og gul feber.
Mutantmyggene indsættes i den genetiske krig over en to-årig periode fra 2021.
Myggelarver med det særlige dræbergen kan kendes fra almindelige myggelarver ved, at de lyser op. De er tilsat et særligt sporingsstof under genmodificeringen.
Genfejl hæmmer myggenes forplantning
Stigende temperaturer og havvandstande skaber nye leveområder for myg, som spreder deres virussygdomme til nye egne.
Forskere udvikler derfor genetisk modificerede skadedyr, der selvregulerer deres egen art uden at gøre anden skade.
Det Oxford University-baserede firma Oxitec avler fx hanmyg af arten Aedes Aegypti. Ved hjælp af en indklippet genfejl dør myggene, før de når voksenalderen, men inden da har de spredt deres dødbringende gener i naturen gennem parring.
3 trin – Sådan afliver genfejl myg indefra:
1. Skadeligt gen indsættes
Myggenes dna får tilføjet et gen (grøn), der i cellerne producerer et protein, kaldet tTAV (blå). Proteinet fremprovokerer produktionen af endnu mere tTAV.
2. Celler optages
Overproduktionen medfører, at de RNA-molekyler (rød), der normalvis skulle omdanne livsvigtige gener (lilla) til fx andre proteiner, bliver fuldt optaget af tTAV.
3. Myggene dør
Fordi vigtige gener er lukket ned, fungerer cellen ikke korrekt, og cellen dør. Når tilpas mange celler dør, holder organerne op med at virke, og efter få dage dør selve den genmodificerede myg. Den forsinkede død betyder, at myggen når at sprede sit selvdestruktive gensæt til afkommet.
Hos afkommet medfører fejlen, at hunnerne – som er de eneste, der suger blod – dør før puppestadiet. De genmodificerede hanner – der alene suger nektar og altså ikke udgør nogen risiko for mennesker – lever kun lige præcis længe nok til, at de kan videreføre genfejlene.
Slutresultatet er, at der alt i alt bliver færre myg, og at risikoen for smittespredning derfor falder.
Dræber op mod 96% af myggearten
I godt ti år har forskere udsat muterede myg i naturen med varierende succes. Det seneste brasilianske forsøg i 2019 dræbte op til 96 procent af den ønskede myggeart.
Millioner af myg sluppet ud i naturen
2010 – Caymanøerne
- 300 mennesker i forsøgsområdet
- 82 pct. færre myg
2012 – Itaberaba, Brasilien
- 1800 mennesker i forsøgsområdet
- 85 pct. færre myg
2013 – Mandacaru, Brasilien
- 2800 mennesker i forsøgsområdet
- 96 pct. færre myg
2014 – Jacobina, Brasilien
- 50.000 mennesker i forsøgsområdet
- 79 pct. færre myg
2021 – Florida Keys, USA
- 73.000 mennesker i forsøgsområdet
- Planlagt omfang: 750 millioner myg
En omstridt undersøgelse indikerer imidlertid, at myggene kan overleve med de selvudslettende gener og skabe nye hybridarter.
Miljøorganisationer kritiserer derfor teknologien, som de frygter kan have utilsigtede følgevirkninger for miljøet.