Alle dyrearter, som forskerne har undersøgt blodet hos, har forskellige varianter ligesom os.
Typerne bestemmes af såkaldte antigener, som sidder på overfladen af de røde blodlegemer, samt af antistoffer, som svarer til antigenerne.
Hos mennesket er blodtyper delt op efter AB0-systemet, som giver fire typer: A, B, AB og 0. De kan hver især være enten Rhesus negativ eller Rhesus positiv, så vi i alt har otte forskellige kombinationer.
Hos dyrene er blodtyperne anderledes. Det ser endda ud til, at hver art har sit eget system. Mest viden er der naturligt nok om tæmmede pattedyr som hund, kat, ko og hest.
Forskerne har fx fundet tre blodtyper hos katte og hele 13 hos hunde, mens heste og køer har henholdsvis otte og ni.
Hunde har mindst 13 forskellige blodtyper.
Så mange blodtyper har arterne
Menneske: 8 blodtyper
Kat: 3 blodtyper
Ko: 9 blodtyper
Hest: 8 blodtyper, men kun 7 af dem optræder i naturen.
Hund: 13 påviste blodtyper, men der er muligvis flere.
Nært beslægtede dyr har ofte blodtype-systemer, som ligner hinanden. De antigener, som definerer menneskets blodtyper, findes fx også hos chimpanser og gorillaer. Lighederne er dog ikke store nok til, at blodtransfusion mellem arterne er mulig.
Typerne er et værn mod sygdom
Selv blandt mennesker giver antigenerne begrænsede muligheder for at donere og modtage blod. Kun de fire pct. af befolkningen, som har typen AB Rhesus positiv, kan tåle alle typer blod.
Tilhører du omvendt de ca. seks pct., som er type 0 Rhesus negativ, er du ekstra velkommen som donor. Denne blodtype kan alle nemlig tåle at få en blodtransfusion med.
Den dybere årsag til, at der er forskellige blodtyper inden for en art, skal findes i evolutionen. Variationen øger modstandskraften mod sygdomme, som ellers kunne true hele artens overlevelse.