© Alisons Adventures/Caters News/Ritzau

5 plastik-produkter du ALDRIG må smide i naturen

Vind og vejr fører plastik-affald fra gaden og ud i havet. Det giver generelt store problemer for havdyrene, men nogle plastik-produkter er værre end andre.

31. oktober 2018 af Mikkel Meister

Hvert år ender otte millioner tons plastik-affald i verdenshavene. Det svarer til, at der hvert minut tømmes en lastbil fyldt med plastik i havet.

Derfor har organisationen Ocean Conservancy udarbejdet en top-5 over de værste plastsyndere i verdenshavene.

1: Gammelt fiskegrej

© Shutterstock

Fiskesnøre, net, ruser og tejner topper listen over de farligste plastikprodukter.

Gamle net kan fx sammenfiltre sig så kraftigt om en sæl, at den ikke kan komme op til overfladen efter luft. Nettene kan også skærer sig igennem hud og skind omkring luffer og finner.

2: Plastikposer og plastbestik 

© Shutterstock

Ofte forveksler fx havskildpadder plastikposer i havet med tang eller vandmænd, som hører til på dyrenes sædvanlige menukort.

Poserne kan blokere dyrets luftveje og skade deres fordøjelsessystem.

3: Balloner

© Helen Warren/WikiCommons

Store stimer af balloner, der sendes til vejrs kan være et flot syn, men rejsen ender tit i havet.

Ballonerne er tillokkende for havdyrene som føde og er ofte bundet sammen med en snor, som de kan blive viklet ind i.

4: Cigaretskodder

© Shutterstock

Det skønnes, at rygere hvert år smider fire billioner cigaretskodder fra sig på verdensplan.

Cigaretfiltrene indeholder ofte plastfiberen celluloseacetat, og deres ringe størrelse gør det let for fisk og andre dyr at sluge skodderne.

5: Plastkapsler

© Chris Jordan/Creative Commons

Kapslerne fra plastikflasker er så små, at mange havdyr kan finde på at spise dem.

Hvis de skyller op på kysten, kan havmåger også forveksle dem med føde, og kapslerne kan fx blokere fordøjelsessystemet.

Gå aldrig ned på udstyr

Med et Illustreret Videnskab ved hånden bliver du rustet til at forstå naturen omkring dig – lige fra den mindste blomst til de mest frådende og glubske rovdyr. Hvis du tegner et abonnement lige nu, kvitterer vi med et tilbud, der både ruster dig til de udendørs strabadser. Du får:

  • En lækker og vandtæt rygsæk fra Outpack
  • To numre af Illustreret Videnskab
  • Digital adgang til de seneste 12 udgaver af magasinet

Og du får det hele til en favorabel pris: Kun 89 kroner.

INDLØS DIT TILBUD HER

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.