1. Den største

Alletiders gigantskildpadde "Archelons ischyros" var omkring fem meter bred og fire meter lang. På trods af dens størrelse, havde Archelon en kort hals. Havskildpaddens udstrakte hals var højst 20 pct. af den samlede kropslængde. Archelon er nu uddød, men da den levede, blev den mellem 100-150 år gammel.
Tid: 65-84 millioner år siden.
Længde: Ca. 4 m
Bredde: Ca. 5 m.
Vægt: 2200 kg.
2. Den længstlevende

Den gigantiske landskildpadde fra Seychellerne "Aldabrachelys gigantea" kan blive imponerende 250 år gammel. Den lever stadig og vejer helt op mod 200 kg. Aldabrachelys' hals er lang, og den er derfor velegnet til at nå blade fra lavthængende grene.
Alder: 100-250 år.
Længde: 120 centimeter
Vægt: 150-200 kg.
3. Den længste hals

Skildpadden "Chelodina longicollis" har en teleskophals, som kan strække sig til over dobbelt længde af selve kroppen. Faktisk er dens hals 60 procent længere end dens bugskjold. Chelodina lever i ferskvandsområder i Australien.
Alder: 30-35 år.
Længde: 25-30 cm
Vægt: Ca. 800 gram.
4. Det største skjold

"Stupendemys geographicus" havde et kæmpeskjold, som målte over tre meter. Den var op mod fire meter lang og vejede omkring 2000 kg. Den havde en relativt kort hals i forhold til dens samlede størrelse. Stupendemys er uddød, men plejede at leve i sumpområder i Sydamerika.
Skjoldlængde: 3,3 meter lang
Tid: 5-10 millioner år siden
Alder: 100-150 år
5. Den bedst camouflerede

Sumpskildpadden "Chelus fimbriata" ligner til forveksling et stykke bark, fordi den er ektremt god til at camouflere sig. Den lever i sumpområder og moser i Sydamerika og har en hals, som er lige så lang som ryghvirvlen i rygskjoldet.
Alder: 50-75 år
Længde: 60-70 centimeter
Vægt: 15 kilogram tung