Elefantfisk og andre sære havddyr

Elefantfisken er et af biologernes yndlingsdyr. Fisken har større hjerne end mennesket – i hvert fald i forhold til kropsstørrelsen – og har flere lighedstegn med os: Den har evnen til erkendelse, keder sig ofte og kan trænes til at udføre opgaver mod en belønning.

Flere bemærkelsesværdige fisk

Blobfish (Psychrolutes marcidus): er reelt en geleklump, for den har næsten ingen muskler og næsten ingen knogler.

Rørorm (Lamellibranchia luymesi): kan blive ældre end 250 år gammel. Ormen har hverken mund, tarm eller anus. Den får næring fra bakterier i dens ”rod”, som lever af svovlbrinte.

Kaskelotthval (Physeter macrocephalus): er en tonstunge ædemaskine. Til sammen konsumerer verdensbestanden mere end verdens samlede havfiskeri.

Knogleæderorm (Osedax spp.): bliver også kaldt zombieorme, for de æder døde hvalers knogler op indefra. Som noget helt specielt i dyreriget har knogleæderorme rodlignende udvækster, der gennemborer hvalknoglerne. Ormene får deres næring fra bakterier i ”rødderne”, som nedbryder fedt og olie i de døde hvalers knoglemarv.

Lille stumphaleblæksprutte (Euprymna scolopes): huser selvlysende bakterier på sin underside, så den om natten bliver usynlig for rovfisk, der angriber nedefra. Blæksprutten kan indstille lyset fra sin underside, så det passer med styrken af måneskinnet.

Sort smalkæbefsk (Malacosteus niger) og dragefisk (Melanostomias bartonbeani): udsender en rød lyskegle, så de kan opdage byttedyr i det kulsorte dybhav uden selv at blive opdaget. Hverken fjender eller byttedyr kan se det røde lys. Lyskeglen virker næsten som den lysende sigteplet fra en skarpskyttes riffel.