Når vandstanden i floden er lav, jager flokke på op til 100 ål store mængder af fisk ind i små, lavvandede områder ved bredden.
Herefter skiller omkring ti af ålene sig ud og lister sig ind blandt fiskene, hvor de samtidig udløser deres elektriske ladninger, som dermed når op på sammenlagt 8600 volt.
Strømstødet er så voldsomt, at det slynger en kaskade af lammede fisk op af vandet. Når de igen plasker ned på overfladen, ved de andre ål, at der er serveret, så de søger ind på det lave vand og tager for sig af retterne.
Angriber op til syv gange
Den kollektive jagt kommer dermed alle ålene til gode. Efter ædegildet begynder flokken igen at drive en stor mængde fisk sammen. På den måde fortsætter ålene i et par timer, hvor de kan nå at gennemføre op til syv angreb.
Zoologer fra det brasilianske National Institute of Amazonian Research opdagede først jagtmetoden hos arten Electrophorus voltai, men siden er der dukket beretninger op om, at arten Electrophorus electricus også benytter den.
En zoologisk sensation
Zoologerne vil nu undersøge ålenes dna for at finde gener, som kan være forbundet med den kollektive jagtadfærd, og sammenligne med tilsvarende gener i andre dyregrupper, fx hvaler, som også jager i flok.
Ålenes adfærd er en zoologisk sensation, da kollektiv og koordineret jagt er ekstremt sjældent uden for pattedyrenes rækker.