Den elektriske ål leverer de stærkeste strømstød i dyrenes verden med udladninger på op til 860 volt – rigeligt til at lamme en lille fisk, så ålen i ro og mag kan sluge den.
Men den i forvejen avancerede jagtmetode foregår endnu mere raffineret i nogle dele af Amazonfloden i Sydamerika. Zoologer har opdaget, at flokke af elektriske ål jager sammen, så de får endnu mere ud af deres særprægede evner.
🎬 VIDEO: Et fælles strømstød giver større fangst
Elektriske ål slår deres særlige kræfter sammen, så strømstødene bliver endnu stærkere. En fælles udladning skaber en regn af lammede fisk, som er lige til at æde.
Når vandstanden i floden er lav, jager flokke på op til 100 ål store mængder af fisk ind i små, lavvandede områder ved bredden.
8600 volt er spændingsforskellen bag de strømstød, elektriske ål skaber, når de jager i flok ved Amazonflodens bredder.
Herefter skiller omkring ti af ålene sig ud og lister sig ind blandt fiskene, hvor de samtidig udløser deres elektriske ladninger, som dermed når op på sammenlagt 8600 volt.
Strømstødet er så voldsomt, at det slynger en kaskade af lammede fisk op af vandet. Når de igen plasker ned på overfladen, ved de andre ål, at der er serveret, så de søger ind på det lave vand og tager for sig af retterne.
Angriber op til syv gange
Den kollektive jagt kommer dermed alle ålene til gode. Efter ædegildet begynder flokken igen at drive en stor mængde fisk sammen. På den måde fortsætter ålene i et par timer, hvor de kan nå at gennemføre op til syv angreb.
Elektriske ål lever kun i Sydamerika. De kan blive over to meter lange og veje op til 20 kg. De elektriske organer fylder de bagerste fire femtedele af kroppen.
Zoologer fra det brasilianske National Institute of Amazonian Research opdagede først jagtmetoden hos arten Electrophorus voltai, men siden er der dukket beretninger op om, at arten Electrophorus electricus også benytter den.
En zoologisk sensation
Zoologerne vil nu undersøge ålenes dna for at finde gener, som kan være forbundet med den kollektive jagtadfærd, og sammenligne med tilsvarende gener i andre dyregrupper, fx hvaler, som også jager i flok.
Ålenes adfærd er en zoologisk sensation, da kollektiv og koordineret jagt er ekstremt sjældent uden for pattedyrenes rækker.
