Fjæsing er Nordeuropas giftigste fisk

En fjæsing, Trachinus draco, er en saltvandsfiskeart, som er en familie af pigfinnefisk.

Fiskearten omfatter to slægter. Den ene er Trachinus med otte arter og Echiichthys med en art.

Fjæsing er en slank, farvestrålende fisk med en lang rygfinne. Den er især kendt for sine skarpe giftpigge, der sidder i rygfinnen og på hver gællelåg. Piggene er forbundet med giftkirtler, hvor giften dracotoxin (dragegift) produceres.

Fisken ses ofte delvis nedgravet på sandbunden, hvor det kun er dens øjne og rygfinne, som er synlige. Da fjæsingen ofte er at finde på lavt vand, kan det derfor ske, at badende kommer til at træde på dem og får giften stukket ind i foden.

Der findes flere arter af fjæsingen, hvoraf man kan være uheldig at møde de to af dem i de Nordeuropæiske farvande. Det er arterne stor fjæsing og lille fjæsing, som kan findes i det danske farvand.

Fjæsing er udbredt i Sortehavet, Middelhavet og langs kysterne i Vesteuropa fra Bergen i Norge til Nordvestafrikas kyst i Marokko.

Den findes desuden ved Madeira og De Kanariske Øer. Derudover er den set helt nord ved Trondheimsfjorden og i Østersøen, selvom det er meget sjældent.

Omkring Danmark er fjæsingerne især talrige i Kattegat, men ses også i den danske del af Skagerrak og i Nordsøen.

Fjæsingen er helt almindelig i Danmark og resten af Norden, hvor den lever i havområder, der er mellem 2 og 30 meter dyb.

I sommermånederne er fjæsingen glad for at trække ind mod kystens lave vand. Derfor kan den her findes i 2 til 15 meters dybde. I efteråret og vintermånederne går fjæsingen nærmest i dvale. Her trækker den mod dybere vand, hvor den søger ned på på 20-30 meters dybde.

I dagtimerne er fjæsingen som regel bundlevende og ligger gerne nedgravet, næsten skjult i sandet, hvor kun øjne og rygfinne stikker op.

Om natten er den derimod pelagisk, hvilket vil sige, at den er aktiv og lever i de frie vandmasser, ofte i stimer. Her jager fisken krebsdyr, rejer og andre småfisk.

Selvom fjæsingen er kendt som Nordeuropas giftigste fisk, så er fjæsingens gift sjældent dødelig, men der er set enkelte dødsfald.

Det er især i juno og juli, at man skal passe på fjæsingen, da den giftige fjæsing yngler på lavt vand.

Fjæsing er ret almindelig i de nordeuropæiske farvande, og som sagt, så skjuler fisken sig på havbunden dagtimerne.

For at blive stukket af en fjæsing skal man dog typisk træde direkte på fisken, og det kan være svært, fordi de som regel flygter inden.

Det er arterne lille og stor fjæsing som man kan støde på i det Nordeuropæiske farvande.

Hvis du støder på en fjæsing, og er så uheldig at blive stukket af den giftige pig, som den rejser som et forsvarsværn, når der er fare på færde, kan det være meget ubehageligt.

Giften virker opløsende på de røde blodlegemer og kan udover smerte give koldsved, svimmelhed og hævelse. Men der findes en modgift.

Fjæsingens gift indeholder nemlig et protein, der ødelægges ved 34 grader eller derover. Bliver man stukket af en fjæsing, skal man derfor holde såret under så varmt vand som muligt, tisse på det, hvis der ikke er en vandhane i nærheden, eller begrave det i det varme sand.

Vil man hævne sig på den giftige fjæsing, er den desuden en lækker spisefisk i både tørret, stegt, røget og kogt tilstand.

Og dens lever er rig på fedtsyrer, der forebygger en lang række sygdomme.

Man skal bare huske at afvæbne en fjæsing inden man tilbereder den.

Det er ekstremt sjældent, at nogen dør af fjæsingestik, men det kan ske.

I 2020 døde en 16-årig dreng efter at være blevet stukket med af en fjæsing ude for Mallorcas kyst. Han var ude og snorkle, da han blev stukket i ansigtet.

Giften fra stikket var formentlig årsag til en alvorlig reaktion, og drengen druknede kort tid efter mødet med fjæsingen.

Det er dog blot anden gang inden for de seneste 100 år, at man med sikkerhed ved, at et menneske har mistet livet på grund af fjæsingens gift.

I Danmark er der ikke rapporteret nogen dødsfald.