Fjæsing på havbunden

Fjæsing er Nordeuropas giftigste fisk

Udstyret med pigge fyldt med nervegift hører fjæsing til de giftigste fisk i Nordeuropas farvande. Nærkontakt med fjæsingens forsvarsvåben betyder timer med smerte - og i visse tilfælde døden.

Udstyret med pigge fyldt med nervegift hører fjæsing til de giftigste fisk i Nordeuropas farvande. Nærkontakt med fjæsingens forsvarsvåben betyder timer med smerte - og i visse tilfælde døden.

Shutterstock

Fatalt møde med en fjæsing

En 18-årig dreng snorkler ud for Mallorcas kyst og forsøger at fange en fjæsing. Men fjæsingen forsvarer sig ved at stikke ham med en af sine giftpigge i skinnebenet.

Trods øjeblikkelig smerte lykkes det ham at bugsere sig op i båden, hvor han kort efter mister bevidstheden og dør.

Venen er blevet spiddet, det forgiftede blod er strømmet til lungerne, hvor cellerne er hævet, og hjertet er gået i stå.

Vil du vide mere om gift? Her er listen over verdens giftigste stoffer.

Tre dødsfald efter møde med fjæsing

Drengen er et af tre mennesker, der de sidste godt 100 år har mistet livet efter mødet med en fjæsing. Den giftige fisk er desuden mistænkt for at være skyld i flere drukneulykker på grund af den voldsomme smerte, der skydes ud i lemmerne.

Normalt er stik af en fjæsing dog ikke livstruende for raske personer, men badenymfer bør alligevel se sig for, når de træder ud i bølgerne. Især i juni og juli, hvor den giftige fjæsing yngler på lavt vand.

Fjæsing er ret almindelig i de nordeuropæiske farvande, og i dagtimerne skjuler fisken sig på havbunden - gerne nedgravet, næsten skjult i sandet, så kun øjnene og panden stikker frem.

For at blive stukket af en fjæsing skal man dog typisk træde direkte på fisken, og det kan være svært, fordi de som regel flygter inden.

Fjæsing begravet i sandet

Det kan være svært at se fjæsingen, når den graver sig ned i havets sandbund.

© Shutterstock

Hvad gør man, hvis man bliver stukket af en fjæsing?

Der findes flere arter af fjæsingen, hvoraf man kan være uheldig at møde de to af dem i de Nordeuropæiske farvande.

Fjæsingens skarpe og spidse pigge sidder på hvert gællelåg og i rygfinnen og er forbundet med giftkirtler, som den rejser som et forsvarsværn, når der er fare på færde.

Giften virker opløsende på de røde blodlegemer og kan udover smerte give koldsved, svimmelhed og hævelse. Men der findes en modgift.

Fjæsingens gift indeholder nemlig et protein, der ødelægges ved 34 grader eller derover. Bliver man stukket af en fjæsing, skal man derfor holde såret under så varmt vand som muligt, tisse på det, hvis der ikke er en vandhane i nærheden, eller begrave det i det varme sand.

De to arter af fjæsing, som vi kan møde i danske farvande, er den store fjæsing og den lille fjæsing.

Stor fjæsing
© Shutterstock

Stor fjæsing

Den store fjæsing kan blive op til 40 cm lang. Den er slank af bygning og spraglet med skinnende gullige, brunlige og blålige nuancer.

Den store fjæsing har små giftpigge øverst ved øjet og befinder sig ofte på lidt dybere vand.

lille fjæsing
© Shutterstock

Lille fjæsing

Den lille fjæsing bliver op til 18 cm lang og er, ligesom den store fjæsing, spraglet med blå, gule og blå farver.

Den lille fjæsing har dog, modsat den store fjæsing, ikke små giftpigge ved øjet. Den er dog mere giftig end den store fjæsing, hvilket er dårligt nyt for badegæster, da den lille fjæsing også oftest opholder sig i lavere vand.

Fjæsing er en lækker og sund spisefisk

Vil man hævne sig på den giftige fjæsing, er den desuden en lækker spisefisk i både tørret, stegt, røget og kogt tilstand.

Og dens lever er rig på fedtsyrer, der forebygger en lang række sygdomme.

Man skal bare huske at afvæbne en fjæsing inden man tilbereder den.