Hvorfor støder fisk i stime ikke sammen?

I en stime bevæger de enkelte fisk sig konstant tæt på hinanden. Det er muligt, fordi fiskene er i nær sansemæssig kontakt og har en hurtig reaktionsevne. Dermed kan de reagere på minimale retningsændringer hos de andre fisk.

Synssansen er formentlig den vigtigste sans hos stimefisk, men deres sidelinjeorgan er også afgørende for, at de kan registrere hinandens bevægelser og reagere på hurtige ændringer.

Sammenstød i fiskestimer kan ikke helt undgås, men for den enkelte fisk er dens vigtigste bestræbelse heller ikke at undgå det, men derimod at forblive i stimen, fordi det giver fordele i forhold til angreb fra rovdyr.

De fleste fisk svømmer i perioder af deres liv sammen med artsfæller i større eller mindre grupper. Ofte er der tale om løst knyttede grupper, men hos cirka halvdelen af alle benfiskearter rykker fiskene under bestemte forhold helt tæt sammen i gruppen og udviser egentlig stimeadfærd for fx at søge føde eller beskytte sig mod angreb fra rovdyr.

Stimeadfærd betyder, at fiskene bevæger sig på en så stærkt koordineret og synkron måde, at det ser ud, som om stimen er en enkelt organisme, der følger sin helt egen bevægelseslogik.

Formen på fiskestimer varierer meget og er afhængig af deres formål. Fx bevæger fisk, der er på vandring, sig ofte i kileformede stimer, da denne form giver en hydrodynamisk og energisparende effekt. Fiskestimer kan have gigantiske størrelser, og hos fx sildefisk kan stimer bestå af flere hundrede millioner individer.

Flere sanser styrer svømmeretningen

Fisken bruger sit sidelinjeorgan samt øjne og ører, når den styrer svømmeretningen. Sidelinjeorganet er en uhyre fintfølende berøringssans, der kan opfange selv små bevægelser i det omgivende vand – fx turbulens i vandet fra de andre stimefisk.

1. Hos benfisk kan sidelinjeorganet ses som rækker af små porer ned langs hele fiskens krop og i hovedet.

2. Gennem porerne har vandet adgang til et fint kanal-system, som består af ben eller skæl.

3. I kanalsystemet sidder sanselegemer – neuromaster – der består af hårceller med en geléagtig top. Hvis der sker en trykændring i kanalsystemets vand, registreres den af hårcellerne.

4. Trykinformationen sendes via nervebaner til fiskens centralnervesystem, hvor den bearbejdes og eventuelt får fisken til at ændre svømmeretningen.

Øjet: Synssansen er ekstremt vigtig for stimefisk. Forskning har fx vist, at fisk, der blændes, ikke kan danne stimer.

Øret: Svømmeblæren hos nogle stimefisk står i forbindelse med øret, så de kan reagere på lydindtryk fra de andre fisk.