Slimålen tilhører fiskegruppen rundmunde – den mest primitive gruppe af de nulevende hvirveldyr.
Slimålen tilhører en dyregruppe, som biologer regner for at være en af de mest primitive blandt hvirveldyrene. Men når de skal beskytte sig mod fjender, viser de sig at være ganske avancerede.
Slimålen frigiver en slimet substans, der får store rovfisk til at gispe efter vejret. På et øjeblik blokerer slimen rovfiskens gæller, så den ikke kan optage ilt.
Når en sulten haj fx vover at sætte tænderne i en slimål, slipper den derfor meget hurtigt sit bytte igen, og slimålen slipper uskadt fra angrebet.
Biologer fra tre amerikanske universiteter har studeret scenariet gennem flere videooptagelser og blev deraf inspireret til at se nærmere på slimålens skind for at opklare, hvordan den slipper så billigt fra angrebene.
Forskerne regnede med, at skindet var meget stærkt og svært at gennemtrænge for rovfiskenes tænder.
De testede derfor brudstyrken i slimålens skind og sammenlignede med skindet fra 21 andre fiskearter. Deres undersøgelser viste dog, at slimålens skind ikke er stærkere end andre arters.
Ingen spiser slimål
Når slimålen slipper nærmest uskadt fra rovfiskenes tænder, skyldes det i stedet, at dens skind sidder meget løst på kroppen.
Det er ikke kun forskernes videooptagelser, men også andre observationer, der viser, hvor effektive slimålens forsvarsmekanismer er.
Når biologer fx undersøger maveindholdet hos andre store rovfisk, støder de kun meget sjældent på rester af slimål.
