En 4,5 meter lang rævehaj skyller i april måned op på strandkanten i Libyen.
I hajen er der et stort stiksår tæt ved hovedet. En skarp genstand har boret sig igennem kraniet og har slået hajen ihjel.
Siden 2016 er der skyllet mindst 7 hajer op på land i hele Middelhavet, som er dræbt på samme måde.
Nu ved forskere hvorfor.
Se fundet af den strandede haj her
Gåde hvorfor hajer bliver angrebet
Tidligere troede forskere, at det var et uheld, når sværdfisken spidder et dyr, for med et angreb på hajer risikerer den at ødelægge sit sværd.
De fleste af de hajer, der er dukket op langs strandene i Middelhavet, har været blå- eller makrelhajer. Disse hajer lever blandt andet af unge sværdfisk, så stiksårene kan være et resultat af en blodig dødskamp.
Drabet på rævehajen i Libyen stammer dog fra en voksen sværdfisk, som ikke er et byttedyr for hajerne.
Derfor har forskerne to teorier der kan forklare, hvorfor voksne sværdfisk slår hajer ihjel.
Enten er det fordi, at Middelhavet er støvsuget for mad, og sværdfisk udraderer en konkurrent til maden.
Eller også skyldes det, at hajer kommer for tæt på og for at forsvare sig, angriber sværdfisk med et dødeligt udfald.