Forskere vil filme hvidhajers mystiske sammenkomster
Store flokke af hvidhajer mødes årligt langt ude i Stillehavet. Her dykker de dybt op til 150 gange om dagen. Kameraer skal afsløre, hvad det går ud på.
Nu skal selv hajer vænne sig til at blive overvåget.
Havbiologer fra Monterey Bay Aquarium Research Institute i Californien vil udstyre hvidhajer med kameraer for at afsløre, hvad de laver, når de hvert år mødes det samme sted i Stillehavet.
Hvidhajer mødes på "hajernes café"
Hajerne bruger en måned på at svømme hen til et bestemt sted, hvor de opholder sig i to-tre måneder.
Forskerne kalder mødestedet for “hajernes café", og mens de er på besøg, dykker hannerne op til 150 gange om dagen ned til 200 meter.
I et særligt område ud for den mexicanske kyst mødes hvidhajer og dykker ned til 200 m 150 gange om dagen. Hver prik er en haj.
Hvad det hele går ud på, er en gåde, men forskerne har et par ideer: Måske finder hajerne en mage, eller også er maden særligt god det sted.
Men for at afsløre hajernes aktiviteter i dybderne har forskerne udtænkt et kamera til at optage besøgene.
Forskerne er begyndt at montere prototyper af kameraet på hajer.
Finne-kamera skal lure på hajtræf
Hajkameraet er ved at blive udviklet, så det kan holde til flere måneder på siden af en haj, og det skal automatisk gå i gang, når sensorer registrerer, at hajerne begynder på deres dybe dyk.
Når optagelserne er i kassen, skal kameraet løsne sig fra hajfinnen og flyde op til overfladen. Her kan forskerne finde det via satellit og fiske det op, så de kan se optagelserne.
Hajkameraet er spækket med teknik til at optage og analysere hajernes mystiske besøg. En speciallavet algoritme finder et mønster i hajernes dyk og fortæller kameraet, hvornår det skal filme.
1. Kamera: Hajkameraet er udstyret med en computer, som fortæller, hvornår det skal tændes og slukkes. Kameraet skal tændes, når hajerne begynder at dykke. Her omsættes også energi fra sol celler på flydefinnen.
2. Flydefinne: Skumfinne med solceller skal fragte kameraet op til havoverfladen, når låsemekanismen udløses, og missionen er fuldført.
3. Kommunikationscentral: Her sidder en computer med hajafærds- algoritme. Instrumenter måler bl.a. dybde og acceleration. Her er også satellit-forbindelsen til forskerne.
4. Låsemekanisme: Kameraet sættes fast på finnen med en metalstang, der holdes på plads af to fjederklemmer. Metalstangen går i opløsning, når missionen er slut.
Læs også: Hajer fra A-Z: Bliv klogere på verdens mange hajarter