Siden 1580 har ISAF - det internationale forbund for hajangreb - registreret hvor, hvornår og hvilke hajer, der har angrebet mennesker.
Frem til 2014 er der i alt registreret omkring 2800 hajangreb - cirka 500 af dem med døden til følge. For en stor dels vedkommende har man ikke kunnet fastslå, hvilken hajart, der har været på spil.
Mange hajangreb bliver ikke registreret
Der er dog stor usikkerhed forbundet med tallene. I mange fattigere egne bliver hajangreb ikke registreret. Desuden er der tilfælde, hvor hajer har angrebet besætningen på eksempelvis et forulykket skib eller et nedstyrtet fly. I disse tilfælde har det været noget nær umuligt at registrere, hvor mange personer der er blevet til hajføde, og hvilke hajarter, der har stået for angrebene.
Derfor er det reelle antal hajangreb formentlig langt større end ISAF's statistik viser.
Du kan også læse vores artikel om de mindre farlige hajer i Danmark.
Vil du vide mere om dyr? Så læs også vores artikel om verdens farligste dyr eller verdens giftigste edderkopper.