Hajer i Danmark
Hajer i Danmark - fra brugde til sildehaj
Måske tror du, at hajer i Danmark er en sjældenhed. I så fald tager du fejl.
Danske farvande huser mange varianter af oceanernes største rovdyr helt fra den lille sorthaj, der ikke bliver meget mere end en halv meter, til en af verdens allerstørste hajer, brugden, der kan blive op til 12 meter.
Gennem tiden er der registreret 26 hajer i Danmark, men det er kun 15-16 hajarter, der er faste beboere.
De mest almindelige hajer i Danmark er pighaj, sildehaj og småplettet rødhaj. I 1937 blev der rapporteret en hammerhaj i Danmark, men det har vist sig, at være en myte.
Er danske hajer farlige?
Ingen af de hajarter, der lever fast i danske farvande, er farlige for mennesker.
Selv brugden, der med sine 12 meter er en af de allerstørste hajer i verden, er en ganske fredelig type og lever af plankton.
Den 12 meter lange brugden er størst af alle hajer i Danmark. Men den autoritære kæmpe spiser heldigvis ikke kød.
Den i danske farvande sjældne grønlandshaj kan i teorien godt være farlig at møde. Men risikoen er så godt som ikke-eksisterende.
Dels lever grønlandshajen dybt, dels lever den i områder med så kolde temperaturer, at hverken badegæster eller dykkere er fristede til at hoppe i vandet.
De fleste danske hajer er for små til at gå til angreb på mennesker. I det hele taget er hajer ikke specielt begejstrede for menneskekød, men foretrækker havdyr på menukortet.
Nogle danske hajarter, som sildehaj og blåhaj, kan dog give grimme bidsår, hvis de bliver provokeret.
Blåhajen er ikke aggressiv, men kan godt bide mennesker, hvis den trænges op i en krog eller bliver provokeret.
Hajer i Danmark foretrækker dybt vand
Når danske hajer afholder sig fra at angribe mennesker, er den vigtigste årsag, at alle hajer i Danmark foretrækker dybt vand.
Deres fødekilder, for eksempel sild og makrel, lever hovedsageligt på det åbne hav, og de danske hajer har derfor ingen grund til at bevæge sig tæt ind på kysterne.
I virkeligheden er mennesket farligere for hajen end omvendt. Både pighaj, sildehaj og de fleste andre hajer i Danmark har faldende bestande, og det er primært på grund af menneskeskabte miljøforandringer og overfiskeri.
Hajangreb i Danmark
Der er ingen registrerede hajangreb i Danmark.
Mennesker, der er forlist og omkommet langt til havs, kan have mærker efter hajtænder, men det er i så fald sket, efter de er druknet.
Den eneste af hajerne i Danmark, som kan forvolde skade på mennesker, er pighajen.
Hajen har to pigge foran rygfinnerne, der kan udskille en nervegift. Giften er på ingen måde fatal for mennesker, men det kan det gøre voldsomt ondt at komme i nærkontakt med en pighajs pigge.
Hvidhaj i Danmark
Den store hvide haj - hvidhajen - burde egentlig føle sig godt tilpas blandt de andre hajer i Danmark.
Temperatur, saltindhold og føde i vores have er meget lig de områder, hvor hvidhajen normalt lever.
Da en hvidhaj især holder af sæler, vil de - modsat sildehaj - gerne svømme tæt mod kysterne, hvor chancen for at få en sæl til aftensmad er stor.
Der er ikke observeret hvidhaj i Danmark - endnu
Der er spottet hvidhaj i Nordsøen ved den engelske og den skotske kyst, om end det ikke er endeligt bevist.
En hvidhaj skal blot svømme 600 kilometer mere for at nå havet omkring Danmark. Måske findes de store dyr her allerede, men der er blot ingen, der har observeret dem endnu.
En hvidhaj æder sæler, og kunne sagtens overleve i de danske farvande. Men det store rovdyr forlader sjældent sine faste jagtmarker.
Havbiologerne mener dog ikke, at der nogensinde vil blive en fast bestand af hvidhaj i Danmark.
Bestanden på verdensplan er lille, og satellit-registrering af hvidhajernes færden har vist, at de svømmer via meget faste ruter. Så længe, der er så få hvidhajer, vil de ikke skulle konkurrere om føde og have brug for at afsøge nye jagtområder.
Vi vil højst få besøg af enlige, eventyrlystne (eller forvirrede) strejfere af hvidhaj i Danmark.
De mest almindeligste hajer i Danmark
De tre mest almindelige hajer i Danmark er:
- Pighaj (Squalus acanthias)
- Sildehaj (Lamna nasus)
- Rødhaj (Scyliorhinus canicula)
Pighaj
Pighajen er ikke bare en af de mest almindelige hajer i Danmark, men også i verden. Den lever fra det nordligste Norge til Sydamerikas sydspids.
- Længde: 90 til 120 cm
- Udbredelse: Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den vestlige Østersø
Pighajen er den haj i Danmark, som man oftest vil støde på. Som navnet antyder har den to pigge på ryggen, som udleder en svag gift.
Pighajen er et flokdyr og færdes i store stimer, der vandrer langt.
Selvom pighajen er udbredt, er den i fare for at blive udryddet. Det tager nemlig lang tid, før den bliver kønsmoden - mellem 12 og 15 år.
Der er derfor stor risiko for, at den når at blive fanget, inden den kan formere sig.
Derudover er den gravid i to år, før den nedkommer, og det betyder, at der ikke kommer så mange nye pighaj-babyer til som blandt andre arter.
Pighaj er en god spisefisk. Tidligere havde fiskehandlere svært ved at sælge kød fra hajer, og derfor begyndte de at kalde kødet for kongeål.
Bestiller du kongeål på en restaurant, får du altså haj. Hvis du bestiller fish & chips i England, kan det også sagtens være, at du ganske uvidende spiser en pighaj.
Sildehaj
En sildehaj ligner en lille hvidhaj, og de to hajer tilhører begge makrelhaj-familien. Men der er aldrig registreret et sildehaj-angreb i Danmark.
- Længde: Op til 3,7 m
- Udbredelse: Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat
Sildehajen er Nordens hurtigsvømmer og jager de mere adrætte fisk som makrel og sild.
Den er almindelig i Vesterhavet og svømmer også ind i det nordlige Kattegat om sommeren, når sildestimerne vandrer. Nogle jager alene, andre i flok.
Aktiv som den er, er sildehaj den eneste hajart, der er i stand til at have en kropstemperatur, der er væsentligt højere end det omgivende vand.
Sildehajen er tilsyneladende også den eneste haj, der leger.
Den kan finde på at skubbe, bide og kaste med ting, der flyder på havoverfladen, og den er også observeret i gang med at lege en slags undervands-tagfat med andre sildehajer i flokken. På den måde adskiller sildehajen sig fra andre hajer i Danmark.
Sildehajens kød er anset for en delikatesse, og overfiskeri har fået bestandene til at falde drastisk. Derfor har sildehaj været fredet i Norge og EU siden 2010.
Småplettet rødhaj
Rødhajen er en af de smarte hajer i danske farvande og kan opfange hjerteslag og gællebevægelser med sin elektriske sans.
- Længde: Op til 1 m
- Udbredelse: Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Den lille, småplettede rødhaj er en af de mest almindelige hajer i Danmark.
Den bliver højst en meter og foretrækker en menu, der indeholder krabber, blæksprutter, fladfisk og orme.
Småplettet rødhaj er usandsynligt dårligt seende og jager ved hjælp af sin lugtesans og en særligt elektriske sans. Ved at registrere elektriske felter kan den lille rødhaj opfange hjerteslag eller gællebevægelser fra sandbunden.
Grønlandshajen - en af de særeste hajer i Danmark
Forskere anslår, at grønlandshajen kan blive mellem 200-500 år gamle. Hajen er dermed verdens længstlevende hvirveldyr.
- Længde: 3-7 m
- Udbredelse: Nordatlanten, Nordsøen og Skagerrak i begrænset omfang
Somniosus microcephalus betyder "søvnige lillehjerne", og grønlandshajen lever op til sit latinske navn: Den op til ét ton tunge kæmpe svømmer sjældent mere end 3 km/t, primært på dybder mellem 100-1000 meter.
Trods det dvaske ydre æder grønlandshajen ikke bare ådsler, men også levende sæler.
Det gør grønlandshajen til en af verdens største rovfisk - og klart den største kødæder blandt alle hajer i Danmark.
Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel, og synet bliver dårligt i takt med alderen: Små selvlysende parasitter borer sig ind i vævet omkring hajens øjne og blinder dyret helt eller delvist.
Det gør dog ikke så meget på grønlandshajens levesteder, hvor havet oftest er kulsort.
Video: Mød grønlandshajen her
Grønlandshajen ophober modsat andre hajer i Danmark urinstof og trimethylamin-gift i kroppen. Kødet er derfor stærkt ildelugtende og giftigt.
På Grønland begraver man kødet i sand og lader det gære i nogle måneder for at kunne spise det - traditionelt med rigelige mængder brændevin til.
Hajer fanget i Danmark
Selvom hajer ikke er sjældne i Danmark, bliver fiskere engang imellem overrasket over at sjældne hajarter bliver fanget i deres net.
I 2018 fangede en dansk fisker en 4,5 meter lang og 300 kilo tung rævehaj i sit net. En yderst sjælden fangst.
Hajen lever af at spise små fisk, som for eksempel brislinger, men kan alligevel være potentielt farligt for mennesker at møde i havet.
Rævehajen kan især kendes på sin hale, der er ligeså lang som dens krop.
For nyligt blev der også fanget en seksgællet haj i det danske farvand. Den er en af verdens største kødædende hajer, og har aldrig før været fanget i det danske farvand.
Længe havde der været rygter om, at arten fandtes i det danske hav, men med denne fangst blev det dokumenteret.
I 2019 blev en seksgællet haj fanget i Nordsøen. Det er en af de største kødædende hajer.
Hajer som kan komme til Danmark
Verdenshavene kan blive varmet op på grund af klimaforandringer og den globale opvarmning, og det kan have betydning for at hajerne byttedyr kan svømme længere op mod dansk farvand.
Dette kan derfor være grunden til, at der i fremtiden muligvis kan komme flere eksotiske hajarter i Norden. Hajerne flytter meget simpelt derhen, hvor deres føde flytter hen.
Flere forskellige hajarter er blevet udpeget til måske at svømme forbi vandet i Norden.
Udover hvidhajen, er det sandtigerhajen og Makohajen, som måske kan komme ind i billedet i fremtiden.
Læs også: Fjæsing er Nordeuropas giftigste fisk