Hvalhajen er verdens største haj

Hvalhajen er verdens største haj

Hvalhajen kan blive op til 18 meter lang, hvilket gør den til verdens største haj. På trods af hvalhajens enorme størrelse er den ikke spor farlig for mennesker. Det er snarere mennesket, der truer hvalhajen.

Hvalhajen kan blive op til 18 meter lang, hvilket gør den til verdens største haj. På trods af hvalhajens enorme størrelse er den ikke spor farlig for mennesker. Det er snarere mennesket, der truer hvalhajen.

Shutterstock

På trods af sit navn er hvalhajen ikke en hval, men en haj - og dertil en enorm en af slagsen. Hvalhajen er nemlig verdens største haj og dermed også verdens største fisk.

Bliv klogere på den store kæmpe her i artiklen.

Hvor stor kan en hvalhaj blive?

Hvalhajen kan blive helt op til 18 meter lang, men den gennemsnitlige længde ligger på omkring 12 meter.

Udover sin størrelse kendes hvalhajen på sine karakteristiske hvide prikker, der til forveksling ligner mønsteret på et skakbræt.

Hvalhajens hoved er fladt, og med øjnene placeret ude i siden ser den en anelse klodset ud.

Selv når den åbner sin enorme mund, ser den lige så harmløs ud, som den er. Hvalhajen er nemlig kun farlig for de fisk og plankton, den lever af.

En dykker tager billeder af en hvalhaj

En dykker får mulighed for at svømme ved siden af en hvalhaj.

© Shutterstock

Fakta om hvalhajen

  • Videnskabeligt navn: Rhincodon typus
  • Størrelse: I gennemsnit 12 meter lang og 15 ton tung
  • Levesteder: Primært i tropiske have
  • Diæt: Plankton og små fisk
  • Forventet levetid: 60-100 år

Når hvalhajen skal spise, søger den op mod havoverfladen, hvor der er et rigt udvalg af plankton og andre små organismer.

Her benytter den sig af et filter til at sortere fisk og plankton fra havvandet.

Hvalhajen er ikke kræsen og spiser både zooplankton såsom rejer, phytoplankton i form af alger og små fisk som sardiner og ansjoser.

Hvor lever hvalhajen?

Hvalhajer er berejste dyr, der migrerer hele jorden rundt, men foretrækker at svømme i de tropiske have omkring ækvator.

En undersøgelse fra 2018 har undersøgt hvalhajers levesteder og fundet ud af, at de kystnære områder, hvor der er flest hvalhajer, er kendetegnet ved at være lavvandede, men ligge tæt på områder med meget dybt vand.

Årsagen til, at hvalhajerne favoriserer netop disse områder, er, ifølge forskerne, at der er høj byttetilgængelighed.

Derudover peger de på, at hvalhajerne bruger opholdet i det varme, lavvandede vand til at termoregulere efter at have dykket i det kolde, dybe blå.

Hvalhajens historie

Hvalhajens slægt går mere end 65 millioner år tilbage til jura- og kridttiden.

Dengang vandrede dinosaurer rundt på klodens kontinenter, der lå tættere på hinanden og efterlod et enormt havområde uden land i sigte, hvor de tidlige hvalhajer kunne boltre sig.

Kontinenterne i kridttiden og i dag

Her ses kontinenterne i kridttiden for 50 millioner år siden (tv.) og kontinenterne i dag.

© Shutterstock

På trods af hvalhajens mangeårige tilstedeværelse på jorden, var det først i 1828, at de første mennesker opdagede hvalhajen et stykke ud for Sydafrikas kyst.

Samme år konkluderede forskeren Dr. Andrew Smith, at det måtte være verdens største haj, man havde opdaget - og han tog ikke fejl. Hvalhajen er nemlig verdens største haj.

Mennesket er hvalhajens største fjende

Som verdens største haj har hvalhajen ikke mange naturlige fjender. Hvalhajens størrelse er nemlig nok til at skræmme de fleste dyr væk, med undtagelse af ét: Mennesket.

Selvom den store haj ved første øjekast ser farlig, er hvalhajen ikke spor farlig for mennesker.

Det er derimod mennesket, der er farlig for hvalhajen.

De seneste par år er hvalhajens habitat blevet truet af kystudvikling, landbaseret forurening fra blandt andet plastik, støjforurening fra bådtrafik og overfiskeri omkring de koralrev, hvor hvalhajen finder føde.

Hvalhajens harmløse natur har desuden skabt grobund for både hvalhaj turisme og hajfinnefiskeri, hvilket har ledt til flere sammenstød mellem hvalhajer og bådpropeller.

Hvalhaj har mistet finne

En hvalhaj har mistet en finne efter et sammenstød med en båd.

© Shutterstock

Det har fået forskere til at se nærmere på hvalhajens evne til at hele sig selv, og for én gangs skyld var der optimisme at hente i deres resultater.

Forskningen viste nemlig, at hvalhajer har en imponerende evne til at hele livstruende sår på ekstremt kort tid.

På bare få uger var 90 procent af det sårede overfladeareal hos de observerede hvalhajer helet, og hos en enkelt hvalhaj kunne man observere, at hvalhajen over nogle år havde formået at gendanne en amputeret finne.

Hvalhajens imponerende overlevelsesevner bunder tilsyneladende i en kombination af et meget aktivt immunforsvar og et højt antal af reparationsgener.

Hvor stor er bestanden af hvalhajer?

Der findes ingen præcise opgørelser over det samlede antal af hvalhajer i verdenshavene, men ovenstående faktorer er utvivlsomt med til at udfordre levevilkårene for verdens største haj.

Ved hjælp af fotoidentifikation kan forskere dog få et indblik i bestanden af hvalhajer i udvalgte områder.

I en undersøgelse fra 2017 i det vestlige centrale Atlanterhav estimerede forskerne sig frem til, at der i denne region var en bestand på 2.167 hvalhajer.