Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hvidhajen åbner gabet.

Hvidhajen – kom tæt på verdens farligste haj

Hvidhajen er et fintunet rovdyr udviklet gennem millioner af års evolution. Men overfiskeri og forurening truer hvidhajens eksistens, og det kan få fatale følger for havenes økosystem.

Shutterstock

Hvidhajen er truet af forurening og fiskeri

Hvidhajen er en af naturens mest frygtede skabninger – og med god grund: Med 300 barberbladsskarpe tænder, en lugtesans, der kan få færten af blod på to kilometers afstand, og en kampvægt på op til to tons er hvidhajen den fødte dræber.

Men hvidhajen burde frygte mennesker langt mere, end vi frygter den. Overfiskeri, tab af leveområder og øget plastikforurening i havene har nemlig sendt bestanden af hvidhajer på retur.

Faldet i antallet af hajer er foruroligende, fordi det afslører, at kysternes økosystemer også er i dårlig forfatning.
Dyrlæge Chris Brown om hajernes tilbagegang i Australien.

Antallet af hvidhajer i australske farvande er faldet med hele 92 procent fra 1960’erne og frem til i dag. Bedre ser det ikke ud i Sydafrika, hvor den første hvidhaj i over 20 måneder blev set i farvandene i januar 2020.

I USA er bestanden af hvidhajer gået frem, siden det i 1997 blev gjort ulovligt at fiske efter hajer. Det er dog ikke nok til at ændre hvidhajens status fra “sårbar” på IUCN’s liste over truede dyr.

Hvidhajens status som sårbar betyder, at “der er en stor risiko for, at arten uddør i vild tilstand på længere sigt”. Sker det, vil det ikke blot være en katastrofe for hvidhajen selv.

Død hvidhaj

Hvidhajen er en truet dyreart, og derfor er det ulovligt at fange hvidhajer. Alligevel ender de store rovdyr af og til i fiskernes net – ofte ved et uheld.

© Shutterstock

Hvidhajen befinder sig i toppen af fødekæden og sørger for at holde balance i havets skrøbelige og evigt udfordrede økosystem. Som dyrlægen Chris Brown, der har ledet undersøgelsen af hvidhajens massive tilbagegang i Australien, formulerer det:

“Hajer spiller en vigtig rolle i økosystemet som ådselædere og rovdyr, og deres tilstedeværelse er indikation på et sundt økosystem. Faldet i antallet af hajer er foruroligende, fordi det afslører, at kysternes økosystemer også er i dårlig forfatning.”

Hvidhaj viser tænder

Hvidhajen har flere rækker af tænder og løber derfor aldrig tør for sine skarpe dræbervåben.

© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

Hvidhajens tænder er designet til drab

Hvidhajens tænder er skarpe og savtakkede, så de let kan skære og flænse kød fra knogler, og hvis en tand eller flere river sig løs i kampens hede, har hvidhajen et endeløst lager af nye tænder, der kan tage pladsen.

Hvidhajen har altid fem rækker af tænder, og det betyder, at hvidhajen kan have flere hundrede tænder i munden på én gang. Det anslås, at hvidhajen gennem et liv vil få omkring 20.000 tænder.

Hvidhajens tænder måler op til 7 cm, og de største tænder sidder placeret yderst i kæben.

Men selvom 7 cm er meget, er det ingenting i forhold til de tænder, som verdens største haj nogensinde havde i sit gab. Den forhistoriske kæmpehaj megalodon havde tænder på helt op til 18 cm.

Hvidhajen regerer verdenshavene

Hajer har eksisteret i verdenshavene i mere end 400 millioner år – og opstod altså, længe før dinosaurerne vandrede på landjorden. Hvidhajen, på latin Carcharodon carcharias, menes at være opstået i Stillehavet for seks millioner år siden.

I dag lever hvidhajen over hele verden i have med en temperatur på 12-14 grader. Hvidhajens foretrukne levesteder er Sydafrika, Australien og USA, men vi skal ikke føle os alt for sikre her i det kolde nord.

De seneste år er der flere gange observeret store hvidhajer svømmende rundt ud for Skotland og Englands sydkyst. I takt med at havtemperaturerne stiger som følge af global opvarmning, kan fremtiden derfor meget vel byde på hvidhajer i Danmark.

Sådan jager hvidhajen

1 / 3
123
Hvidhaj i fuld figur

Hvidhajens sanseapparat er fintunet gennem millioner af år. Rovdyret har derfor udviklet en uovertruffen lugtesans og to ekstra sanser, der gør hvidhajen til den ultimative jæger.

© Ken Ikeda Madsen

Hvor stor er verdens største hvidhaj?

Hvidhajen er en af de største nulevende hajarter. Den bliver oftest mellem fire og fem meter lang og vejer typisk mellem 700 og 1800 kilo. Der findes dog hvidhajer, som er en del større.

I 2019 stødte et hold dykkere på en hvidhaj på 2,5 tons, der strakte sig 6,5 meter fra snude til halespids. Det er den største hvidhaj, der nogensinde er dokumenteret.

Deep Blue, som hvidhajen er døbt, menes at være omkring 50 år, og forskere mener, at hvidhajer kan blive helt op til 70 år gamle.

VIDEO: Se verdens største hvidhaj

Hvidhajen Deep Blue blev sidst observeret ved Hawaii i 2019, og den er en af de største hvidhajer, forskere nogensinde har set. Deep Blue er blevet observeret flere gange, heriblandt i 2017, hvor hvidhajen så ud til at være gravid.

Hvidhajen står for de fleste hajangreb

Synet af en hajfinne i vandoverfladen får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos de fleste badende. Og et møde med den hvidhajen kan da også være fatalt.

I 2019 blev der ifølge International Shark Attack File (ISAF) registreret 140 hajangreb på verdensplan.

Generelt anslås det, at hvidhajen står for knap 50 procent af alle hajangreb. Derfor har hvidhajen også ry for at være verdens farligste haj.

OVERSIGT: Registrerede hajangreb fra 1958 til 2016

Hajangreb i verden

I alt 2474 hajangreb er der registreret i perioden, hvoraf lidt over halvdelen har fundet sted i USA. Det anslås, at cirka halvdelen af alle hajangreb kan tilskrives hvidhajen. Af disse angreb var 439 dødelige.

© Sharkspotters.org

Hvidhajen dræber dog ikke badende, fordi den har fået smag for menneskekød. Hvidhajen har et dårligt syn, og når mennesker bliver angrebet af en hvidhaj, er det ofte, fordi hajen har taget fejl af os og et af sine sædvanlige byttedyr.

Drone advarer surfer om hvidhaj

Den professionelle surfer Matt Wilkinson var på jagt efter den perfekte bølge ud for Sharpes Beach i den australske delstat New South Wales, da han kom i nærkontakt med hvidhajen. Den 1,5 meter lang hvidhaj svømmede helt op bag ham og undersøgte de dinglende ben bag surfbrættet.

Heldigvis bed hvidhajen ikke – og i samme sekund blev Matt advaret af højtalerne fra en livredder-drone over ham: “Der er en farlig haj i nærheden. Vend tilbage til stranden.” Sikkert i land kunne den chokerede surfer se de optagelser, der gjorde det muligt for dronepiloten at advare ham – som droner på 34 andre strande i New South Wales gør det i flere hundrede tilfælde hvert år.

Dronerne er en del af et 36 mio. kroners haj-forsvar, der bl.a. også tæller gps-bøjer med hajfælder og lyttestationer langs kysten, der kan opfange signaler fra særligt farlige, mærkede hajer, fx hvidhajer. Det hele samles i en app, SharkSmart, hvor surfere og badegæster kan få live-meldinger fra lige præcis deres kyststrækning.

Undersøgelser af fordøjede måltider fra 40 unge hvidhajer ved Australien afslører, at hvidhajens måltider ofte består af 32 procent fisk fra det midterste lag af havet som bl.a. den østautralske laks, 17,4 procent fisk fra bunden af havet som fx de såkaldte stjernekikkere, 14,9 procent rokker – som også lever nær havbunden – og fem procent såkaldte revfisk. Resten var en blanding af blæksprutter, andre hajer og uidentificerbare fisk.

Uanset byttet benytter hvidhajen sine ekstremt skarpe sanser til at lokalisere det, ikke mindst lugtesansen.

Hvidhajen kan fx lugte én dråbe blod blandt 10 milliarder vanddråber, hvilket cirka svarer til et mindre badebassin på 100 liter vand. Og hvidhajens enestående egenskaber stopper ikke her.

Hvidhajens kæber sidder ikke fast på dens kranie. De er derimod fastgjort under kraniet med et stykke brusk, der fungerer som en slags hængsel. Når hvidhajen angriber, kan hængslet skubbe kæberne fremad, hvilket giver hvidhajen et endnu større bid.

Hvidhajens dna udrydder kræft

En kortlægning af hvidhajens samlede mængde arveanlæg, det såkaldte genom, i 2019 afslørede, at hvidhajen bærer på 67 unikke udgaver af gener, som hjælper med at gøre genomet stabilt og beskytter mod dna-skader – heriblandt dem, som kan lede til dannelsen af kræftceller.

Hvidhajen har derfor en af de laveste kræftrater blandt verdens hvirveldyr.

Nu håber forskerne, at kortlægningen af hvidhajens gener kan inspirere til fremtidige genterapier, hvor patienternes gener bliver behandlet med nøje udvalgte mutationer, der imiterer hajens genvarianter og giver samme beskyttelse mod kræft.

Læs også:

Hajer

Dykkere støder på gigantisk hvidhaj

3 minutter
Hajer

Forskere afslører: Hvidhajen har en overraskende diæt

4 minutter
Hajer

Havets perfekte dræber skal redde liv

13 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul