Den hvide haj er verdens største rovfisk og frygtindgydende for både byttedyr og de mennesker, der bader i dens leveområder.
Men som art er den sårbar. Hvis bestanden falder, tager det lang tid at genoprette den, fordi hunnen kun får ca. ti unger ad gangen, og fordi hunnerne i det nye kuld først bliver kønsmodne, når de er omkring 33 år.
Passer unger på lavt vand
Til gengæld passer moren godt på ungerne. De opfostres i en slags børnehaver på lavt vand, hvor de voksne hajer kan beskytte dem mod andre rovdyr.
Biologerne kender til flere børnehaver spredt ud over verdenskortet, men nu er det for første gang lykkedes at finde en, som er millioner af år gammel.