Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Blåhvalen dykker.

Blåhvalen – blåhvalen er verdens største dyr nogensinde

For cirka 50 millioner år siden forlod blåhvalens forfader landjorden og indtog verdenshavene. Men først for et par millioner år siden voksede blåhvalen sig til det største dyr, jorden nogensinde har set.

Shutterstock

Blåhvalen er i familie med elgen

Det er ikke til at se med det blotte øje, men blåhvalen nedstammer – ligesom alle andre hvaler – fra samme pattedyrorden som kameler, antiloper og elge.

Hvalernes forfædre, de såkaldte urhvaler, regerede over det forhistoriske Tethyshav, hvor Indien og Pakistan ligger i dag. Urhvalerne var i begyndelsen en slags hovdyr – altså pattedyr, som har udviklet hove og klove frem for kløer.

For cirka 50 millioner år siden begyndte urhvalen dog at adskille sig fra de andre hovdyr, da den udviklede sig til et dyr, der levede både på land og i vand – et såkaldt amfibisk dyr.

I 2019 gravede palæontologer et sjældent eksemplar af en helt ny slægt og art af urhvalen kaldet Peregocetus ud af 42,6 millioner år gamle sedimenter i Peru.

Fundet afslører, at urhvalerne på dette tidspunkt var begyndt at tage form som en slags kæmpeoddere, da de havde brug for ben til at gå på land med, mens de langsomt udviklede en stærkere hale til at svømme med.

Blåhvalens forfader

De primitive urhvaler, blåhvalens forfader, havde fire ben og mange odderagtige træk, inden de blev vanddyr. Tegningerne her er lavet ud fra de fossiler, som forskerne fandt i sedimenter (jordlag) i Peru. Det er det første klare fund af et skelet fra en quadruped-hval – firbenet hval – udgravet i Stillehavsområdet og muligvis det ældste eksempel på en urhval i Amerika.

© Cell

Blåhvalens forfader havde hugtænder

Bardehvaler, som ud over blåhvalen bl.a. også tæller pukkelhvaler og rethvaler, menes at udspringe fra en særlig art af urhvaler ved navn “Janjucetus”.

I modsætning til nutidens blåhvaler, der er kendt som havets fredelige kæmper, var Janjucetus en langt mere frygtindgydende skabning.

Et 25 millioner år gammelt fossil af blåhvalens slægtning afslører, at forfaderen havde hugtænder på flere centimeters længde og levede af store fisk. Janjucetus fandt sandsynligvis sit bytte ved hjælp af et skarpt syn og en fremragende hørelse.

Blåhvalen – kranie fra urhval

I 1997 dukkede et 25 millioner år gammelt fossil af en slægtning til nutidens blåhvaler op i Australien. Fundet viser, at bardehvaler, som blåhvalen hører under, udviklede sig fra dette fortidsdyr.

© CC0 1.0

Blåhvalens forfader målte kun 3,5 meter og var altså ikke meget større end nutidens delfiner. Forskerne anslår, at blåhvalen udviklede sig fra Janjucetus for omkring 34 millioner år siden.

De efterfølgende mange millioner år voksede blåhvalerne i størrelse. Det var dog først for omkring to til tre millioner år siden, at blåhvalen udviklede sig til at blive over ti meter lang.

Blåhvalen kan blive over 100 år

Blåhvalen bliver typisk 80 år gammel. Den ældste blåhval, forskere kender til, blev dog 110 år gammel. Det gør blåhvalen til et af de længstlevende pattedyr på jorden kun overgået af finhvalen, som kan blive op til 130 år gammel.

Blåhvalerne er meget sky dyr, og derfor er det også svært at aldersbestemme dem, når de er i live. Vores information om blåhvalens alder kommer derfor først og fremmest fra undersøgelse af døde blåhvaler. Ved for eksempel at analysere lagene af ørevoks kan forskere ret præcist fastslå blåhvalens alder.

Blåhvalen skider regnbuer

I dag kan blåhvalen blive 33 meter lang og veje op til 200 tons. Blåhvalens føde består af krill, som er små, lysende krebs, der svømmer i stimer på op til 30.000 eksemplarer.

Blåhvalen i havet

Blåhvalen har en grålig farve, der under vand fremstår mere blå – deraf navnet blåhval.

© Shutterstock

Blåhvalen henter krill på 100 meters dybde i dagtimerne og nær overfladen om natten. Dykkene tager omkring 20 minutter i gennemsnit.

De lysende krebs medfører, at blåhvalens afføring til tider har farve som en regnbue.

I de første otte måneder af blåhvalens liv består menuen dog udelukkende af fed mælk fra moren. En blåhvalkalv måler mindst seks meter, når den bliver født efter et 10-11 måneder langt ophold i morens livmoder.

Blåhvalen og dens kalv

Blåhvalen passer godt på sin kalv, og derfor svømmer de ofte meget tæt.

© Shutterstock

Blåhvalens unge drikker omkring 190 liter mælk om dagen og tager 3,6 kilo på i timen – eller knap 90 kilo om dagen.

Når blåhvalkalven er cirka otte måneder, bliver den afvænnet. På det tidspunkt er den lille blåhval 15 meter lang og vejer cirka 23 tons.

Sådan lever blåhvalen

1 / 3
123
Blåhvalen under havet

Blåhvalen kan synge, så det kan høres mange kilometer væk. Pattedyrets hjerte vejer det samme som syv fuldvoksne mænd. Og blåhvalens gigantiske gab kan sluge enorme mængder vand i én mundfuld.

© Shutterstock/Lotte Fredslund

Jagtforbud reddede blåhvalen

Blåhvalen er så gigantisk, at den har få naturlige fjender. Spækhuggere kan dog i sjældne tilfælde godt finde på at angribe blåhvalen, primært i håb om at få ram på de mindre blåhvalkalve.

En blåhval kan svømme hurtigt, når den er truet – op til 55 km i timen. Normalt svømmer blåhvalen cirka 20 km i timen.

VIDEO: Blåhval forsvarer sig mod spækhuggere

Men selv ikke en blåhval i topfart kan undslippe sin værste fjende: mennesket.

I starten af 1900-tallet slagtede hvalfangere tusindvis af blåhvaler, særligt nær øen South Georgia ud for Antarktis.

Før den industrielle revolution boltrede omkring 240.000 blåhvaler sig i verdenshavene. Da det totale fangstforbud mod blåhvalen trådte i kraft i 1966, var der blot få hundrede eksemplarer tilbage.

Blåhvalen og dens levesteder

Blåhvalen er udbredt i de fleste af verdens have. Den lever dog ikke i Middelhavet, Østersøen, Rødehavet og Den Arabiske Golf. Der findes tre hovedbestande af blåhvaler, som lever i det nordlige Atlanterhav, det nordlige Stillehav og på den sydlige halvkugle.

© CC BY-SA 3.0

I dag skønner forskerne, at der findes mellem 10.000 og 25.000 blåhvaler på verdensplan. Og ved hvalfangernes gamle jagtsted nær South Georgia er udviklingen også begyndt at vende.

South Georgia var tidligere et vigtigt føde- og ynglested for blåhvaler, men fra 1900 til 1966 blev bestanden reduceret med næsten 97 procent. Nu ser den ud til at vokse støt igen.

I 2018 registrerede forskere fra British Antarctic Survey kun én blåhval ved South Georgia, mens de registrerede hele 55 blåhvaler ved øen på deres ekspedition i februar 2020.

“For en så sjælden art som blåhvalen er dette et hidtil uset antal observationer, og det antyder, at farvandet omkring South Georgia igen bliver en vigtig sommerfodringsplads for denne sjældne art …,” siger forskningsleder dr. Trevor Branch til BBC.

1 uges kamp: Blåhval kæmper for at undvige skibe

Den blå prik viser en blåhvals ugelange kamp for finde føde, mens den skal undgå tung skibstrafik.

Animationen er skabt af et forskerhold, der har kortlagt gps-data fra en blåhval ud for den chilenske kyst, og siden sammenholdt det med data om skibstrafik i samme periode.

Kyststrækningen er et vigtigt område for blåhvalen, da det indeholder meget føde. Men i jagten på mad, bliver blåhvalen nødt til at være vaks, da tunge skibe tonser forbi i alle retninger. Hvis en blåhval bliver ramt, kan det være fatalt for det truede dyr.

Istid gav blåhvalen vokseværk

Blåhvalen er det største dyr, der nogensinde har levet på jorden, og det skyldes en kædereaktion, der begyndte med et skift i vejret.

Ifølge en amerikansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B i 2017 voksede hvalerne sig først for alvor store, da klimaforandringer udløste en eksplosion af nye fødekilder i verdenshavene.

De amerikanske forskere fra The University of Chicago undersøgte udviklingen af hvalernes størrelse ved at se på længden af 63 uddøde hvalracer og sammenholde den med længden på 13 nulevende hvalarter.

Ved hjælp af computersimulationer kunne forskerne se, at hvalerne først for alvor begyndte at vokse sig længere end ti meter for omkring to-tre millioner år siden.

I den periode skabte istiden et mere ustabilt klima med større udsving i temperaturerne, hvilket spredte hvalernes føde ud på forskellige dele af verdenshavene afhængigt af årstiderne.

Det betød, at hvalerne i løbet af året var nødt til at migrere flere tusind kilometer i jagten på mad, og det kræver en større krop med et enormt fedtdepot at rejse over så store afstande.

Hvalens enorme gab har desuden kunnet indfange mere bytte på én gang, hvilket har sparet hvalen for en masse energi.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul