Illustration af blåhval.

Blåhvaler spiser op til 10 millioner stykker plastik om dagen

Ved at sammenholde oplysninger om forurening i verdenshavene og hvalers madvaner, mener forskere at bardehvaler kan spise enorme mængder mikroplast.

Ved at sammenholde oplysninger om forurening i verdenshavene og hvalers madvaner, mener forskere at bardehvaler kan spise enorme mængder mikroplast.

Shutterstock

Det er ikke kun ulovlig hvalfangst, der truer bestanden af havets kæmper. En ny undersøgelse viser nemlig, at blåhvaler er særligt udsat over for mikroplast i verdenshavene.

Ligesom de øvrige bardehvaler spiser blåhvaler ved at fylde munden med vand for derefter si det ud gennem barderne. Her vil typisk ophobe sig småfisk, lyskrebs og plankton – men også mikroplast.

Mikroplast fundet i havet.

Mikroplast defineres som plast, der måler under 5 mm i længden. I de senere år, har obduktioner vist, at nogle hvaler har haft op til 40 kilo plastik i maven.

© Shutterstock

Forskere fra Stanford University i Californien har ved at sammenligne spisevaner fra knap 200 blå-, fin- og pukkelhvaler med koncentrationen af mikroplast i Stillehavet ud for den amerikanske vestkyst fundet frem til, hvilke hvaler der er mest udsatte for at indtage det forurenende element.

Havets kæmpe er mest sårbar

Fælles for hvalerne er, at de typisk søger efter føde på dybder fra 50 til 250 meter, da forekomsten af blandt andet lyskrebs er højest her.

Forskernes undersøgelser viste imidlertid, at koncentrationen af mikroplast også er højest inden for dette dybdeinterval.

De viste også, at blåhvaler, som spiser ekstraordinært mange lyskrebs, formodes at indtage op mod 10 millioner stykker mikroplast om dagen, mens pukkelhvaler forventes at konsumere op mod 4 millioner. Forskere anslår i den forbindelse, at 98-99 procent af den plastik hvalerne indtager stammer fra de 10-20 tons føde, de indtager om dagen.

“Det er det højeste daglige indtag af mikroplast, som hidtil er blevet estimeret,” siger forsker Matthew Savoca fra Standford University i Californien.

Han tilføjer, at næste skridt for forskerne er at finde ud af, hvordan de store pattedyrs indtag af mikroplast, påvirker deres organisme på den lange bane.

Mennesker er ikke forskånet

Mikroplastik begrænser sig ikke til at være et problem for havets dyr. De små plaststykker kan nemlig være så små, at de kan trænge gennem vores tarmvæg og kropsvæv.

“Selv i moderkager, brystmælk og blod, er der fundet mikroplast,” slutter Matthew Savoca, som samtidig understreger, at det endnu er uklart, hvordan de store pattedyrs indtag af mikroplast, vil påvirke deres organisme fremadrettet.