Tegning af hval

Havets grovædere kan afkøle klimaet

Oceanernes store bardehvaler æder – og skider – tre gange mere, end biologerne hidtil har troet. Den grådige livsstil betyder, at vi ved at redde hvalerne kan fjerne millioner af tons klimaskadeligt kulstof fra atmosfæren hvert år.

Oceanernes store bardehvaler æder – og skider – tre gange mere, end biologerne hidtil har troet. Den grådige livsstil betyder, at vi ved at redde hvalerne kan fjerne millioner af tons klimaskadeligt kulstof fra atmosfæren hvert år.

Wildestanimal/Getty Images

Efter måneder på farten ankommer en 30 meter lang blåhval til det iskolde Sydhav omkring Antarktis. Den lange rejse fra tropehavet har gjort den sulten, så nu leder den ihærdigt efter føde.

Og den kunne ikke være kommet til et bedre sted. Foran den dukker en kæmpemæssig, lyserød stime af små krebsdyr, også kaldet krill, op. Hvalen slår med halen og accelererer direkte ind mod stimen, åbner sit vældige gab og lader 110 tons vand og krill strømme ind bag barderne i overmunden.

Hvalen lukker gabet til igen og presser vandet ud. Men krillene er fanget og fortsætter ned i den slunkne mavesæk. Dagens første måltid er i hus, men sulten er langtfra stillet, så forhåbentlig følger flere efter.

Blåhvalens daglige menu svarer til 30.000 Big Macs!

På en enkelt dag kan blåhvalen sætte 16 tons krill til livs, svarende til 10-20 millioner kalorier eller ca. 30.000 Big Macs.

Det er tre gange mere, end biologerne hidtil har troet. Og lige så vigtigt: Det store fødeindtag kommer ud igen i den anden ende til gavn for hele havets økosystem.

Hvalerne spiller dermed en central rolle for havets samlede biomasse og evne til at ophobe kulstof, som ellers ville ende i atmosfæren og øge drivhuseffekten.

Det kan virke overraskende, at hvalerne, som er øverste led i fødekæden, har så stor betydning for havets mindre organismer. Forklaringen skal findes i den måde, hvalerne æder og har afføring på. Det afgørende er, hvor i vandsøjlen de finder deres føde, og hvor de efterlader deres afføring.

Hval og afføring

Når en hval, som her en blåhval, lukker sin afføring ud i havoverfladen, giver den næring til hele havets økosystem.

© Elliott Hazen under NOAA/NMFS permit 16111

Hvalernes spisevaner er kortlagt

Hvalernes centrale rolle i økosystemet er blevet klarlagt, efter at forskere for nylig har nærstuderet deres spisevaner i et stort internationalt projekt, som strakte sig over ti år.

Forskerholdet fra bl.a. Stanford University i USA indledte sine undersøgelser i 2010 og kunne endelig lægge resultaterne frem i 2021. Forskernes rapport er baseret på et omfattende feltarbejde, hvor de har fulgt 321 bardehvaler af syv forskellige arter i Atlanter-, Stille- og Sydhavet.

Ved hjælp af sugekopper satte forskerne såkaldte tags fast på ryggen af hvalerne. Tags er små instrumentpakker, som indeholder GPS, kamera, mikrofon og accelerometer, så forskerne kunne følge hvalernes aktiviteter i op mod et døgn, indtil sugekopperne slap deres greb.

Hval og båd

Biologerne kortlagde spisevanerne hos 321 hvaler ved at sætte såkaldte tags på dem – dvs. udstyrspakker med kamera, mikrofon og GPS, som blev holdt fast med sugekopper.

© Goldbogen Laboratory, Stanford University and Duke University Marine Robotics and Remote Sensing under NOAA/NMFS permit 16111

Samtidig med at taggene indsamlede data, blev hvalerne overvåget af droner for at vurdere deres længde, vægt og mundfulde. Desuden brugte forskerne sonar til at undersøge de krillstimer, hvalerne angreb, for at bestemme både størrelsen og tætheden på dem.

Forskerne indsamlede på den måde data fra i alt 74.247 måltider, og det har givet helt ny viden om hvalernes spisevaner og rolle i oceanernes økosystemer.

Generelt æder hvalerne tre gange så meget, som biologerne hidtil har antaget. Fødeindtaget varierer meget mellem arterne, og ikke overraskende ligger blåhvalen, verdens største dyr, i toppen med sit daglige indtag af omkring 16 tons krill.

Hval i grumset vand

Når blåhvalen jager krill, kan den på en enkelt dag filtrere 17 millioner liter vand for de små krebsdyr.

© Richard Hermann/Minden/Ritzau Scanpix

Det store fødeindtag foregår dog ikke hele året. Hvalerne æder mest i sommerperioden, hvor de befinder sig nordligst og sydligst på kloden.

Afføringen gøder havet

De enorme mængder krill, der årligt havner i hvalernes mavesække, burde ved første øjekast reducere mængden af krill i havet, men faktisk er det modsatte tilfældet. Krillbestandene blomstrer, i takt med at hvalerne grovæder dem – et fænomen, som kaldes krillparadokset.

Byttedyrene er dybt afhængige af hvalerne.

I løbet af 1900-tallet dykkede hvalbestandene drastisk på grund af kommerciel hvalfangst. Med færre hvaler til at æde krill burde populationer af de små krebsdyr i teorien eksplodere.

Men i stedet er antallet af krill faldet. Siden 1970’erne er bestandene af antarktiske krill reduceret med hele 80 procent.

Faldet kan delvist forklares med den globale opvarmning, som smelter hav­isen. Dermed mister krillen sin favoritføde, som er de alger, der lever på undersiden af isen.

Men med den nye viden om hvalernes spisevaner har forskerne fået øjnene op for en hidtil undervurderet årsag. Algerne mangler simpelthen de næringsstoffer, de tidligere har fået fra hvalernes afføring.

Ved at sprede deres ekskrementer i havoverfladen påtager hvalerne sig en helt fundamental opgave i økosystemet. De sørger for, at jern konstant bliver genbrugt, og optimerer på den måde systemets produktivitet.

Uden hvalerne til at føre jern op til algerne ved overfladen ville det vigtige stof i stedet falde til havbunden, når krillene dør. Forskerne har beregnet, at selv i dag, hvor hvalbestandene er stærkt reducerede, forhindrer hvalerne hvert år ca. 1200 tons jern i at gå tabt på Sydhavets bund.

Hval lort og alger

Hvalernes ekskrementer indeholder store mængder jern, som algerne i overfladen skal bruge for at lave fotosyntese.

© Wildestanimal/Getty Images/Shutterstock

Krillens afhængighed af hvalerne har vidtrækkende konsekvenser for hele havets økosystem. Selvom de små krebsdyr blot er fem-seks centimeter i længden og ikke vejer mere end to gram, udfylder de en kæmpe rolle i havets fødekæder.

Krill lever stort set overalt i havet. Der findes 85 arter, hvoraf den suverænt vigtigste er den antarktiske krill. Arten er en essentiel fødekilde for en lang række dyr, som ud over hvaler bl.a. tæller pingviner, sæler, fisk og havfugle.

Krillen findes typisk i kæmpestore, tætpakkede stimer med op mod 100.000 dyr pr. kubikmeter havvand. Alene i Sydhavet er den samlede biomasse af antarktiske krill 300-500 millioner tons. Dermed udgør denne ene art mere biomasse end nogen anden vild dyreart.

Krill under vand

Krill optræder oftest i tætte stimer, hvor de udgør et tag selv-bord for havets rovdyr.

© Visuals Unlimited/Nature Picture Library

Men krillen kunne fylde endnu mere, hvis det ikke var for klimaforandringer og den intense hvalfangst, som især stod på i første halvdel af 1900-tallet.

Nogle hvalarter blev næsten udryddet, heriblandt blåhvalen, som blev reduceret med 99 procent.

Økosystemet er under pres

Forskerne bag den nye undersøgelse af hvalernes spisevaner vurderer, at den nuværende bestand af blåhvaler blot indtager 0,6 millioner tons krill om året. Til sammenligning åd blåhvalerne i 1900 omkring 167 millioner tons.

Hval på båd

Den industrielle hvalfangst gjorde især i første halvdel af 1900-tallet et dramatisk indhug i bestandene af bardehvaler. Flere arter blev reduceret med helt op til 99 procent.

© The Asahi Shimbun/Getty Images

Ifølge forskernes beregninger var økosystemet i begyndelsen af 1900-tallet ti gange så produktivt, som det er i dag.

I 1986 satte et verdensomspændende forbud en stopper for hvalfangsten, men det kommer til at tage lang tid at reparere skaderne på økosystemet.

Problemet er, at den positive cirkel med hvalernes afføring, algevæksten og krillen er blevet brudt og afløst af en negativ spiral, hvor de manglende hvaler fører til lavere algevækst, færre krill og mindre føde til bl.a. hvalerne.

Hele fødekæden bliver dermed udsultet, hvilket sætter grænser for, hvor meget kulstof økosystemet kan optage.

Forskere ved University of Maine i USA har anslået, at de nulevende bestande af bardehvaler oplagrer 9,1 millioner tons mindre kulstof, end før den kommercielle hvalfangst tog fart.

Hvis det lykkes at genoprette bestandene, vil vi kunne fjerne 160.000 tons kulstof fra atmosfæren hvert år alene via hvaler, der fører kulstoffet ned til havbunden, når de dør. Det er samme mængde, som 1100 km2 skov kan fjerne.

Dertil kommer den produktivitet, en øget hvalbestand vil medføre i hele fødekæden. Hvis bestandene øges til niveauet før den intensive hvalfangst, vil hvalerne, krillen og algerne tilsammen oplagre ca. 215 millioner tons kulstof årligt, hvilket vil have samme effekt som at fjerne 170 millioner biler fra vejene i et år.

Der er dog lang vej til det mål. Hvaler får kun få unger, så det tager mange år at genoprette bestandene – ikke mindst nu, hvor hvalernes vigtigste fødekilde, krillen, lider under den globale opvarmning.

Nogle forskere har foreslået at kickstarte fødekædens produktivitet ved kunstigt at understøtte hvalafføringens rolle. Det kan ske ved at sprede jern i overfladen og dermed øge algevæksten og mængden af krill.

Idéen er dog kontroversiel, da den samlede effekt er ukendt, og der kan være utilsigtede konsekvenser for økosystemet.

Indtil metoden er undersøgt nærmere, er den bedste løsning derfor at redde de hvaler, vi har, så de kan hjælpe os med at redde klimaet.