Stødtanden har længe været et evolutionært mysterium, og der har været mange teorier om dens funktion. Den nyeste forskning viser imidlertid, at stødtanden er et superfølsomt sanseorgan, der kan indsamle værdifulde informationer om forholdene i vandet.
Læs også: Hvaler har også følelser
Forskere fra Harvard School of Dental Medicine i USA har undersøgt stødtænderne med et elektronmikroskop og opdaget, at de er spækket med omkring 10 millioner nervetråde, der går fra tandens indre og ud til overfladen. Takket være disse nerver kan narhvalen registrere selv bittesmå udsving i vandets temperatur, tryk og – vigtigst af alt – koncentrationen af partikler på forskellige dybder.
Narhvalens stødtand kan blive 2-3 meter lang.
Netop evnen til at registrere partikler gør, at narhvalen kan fornemme saltindholdet i vandet, hvilket formentlig hjælper den til at overleve i det iskolde arktiske miljø. Desuden kan den lokalisere partikler, der er karakteristiske for de fisk, der udgør dens føde.
Opdagelsen er måske også nøglen til et andet mysterium. Forskerne har nemlig længe vidst, at narhvalerne gnubber eller slår stødtænderne mod hinanden. Men hvor man hidtil har ment, at de fægtede for at afgøre stridigheder, mener Harvard-forskerne nu, at siden stødtanden er så følsom, er der måske tale om en ukendt form for kommunikation.
Hvor lever narhvalen?
Hvis du vil se narhvalens specielle horn i virkeligheden, så skal du pakke vinterjakken, da narhvalen hører hjemme i Det Arktiske Ocean, hvor vandtemperaturen nærmer sig frysepunktet.
Narhvalen svømmer modsat mange andre hvalarter ikke til varmere have, når det bliver vinter. Den hornede hvalart spenderer hele sit liv i Det Atlantiske Ocean ud fra den norske, canadiske, grønlandske og russiske kystlinje.
Blå: Ofte forekomst af narhvaler
Stribet: Sjælden forekomst af narhvaler
Narhvalens liv i det iskolde hav gør den svær at studere. Forskerne bliver især udfordret, fordi narhvalen over vinteren spenderer flere måneder under is, hvorved den kun nogle gange, efter dybe dyk, svømmer op til overfladen for at få luft.
Narhvaler bevæger sig oftest i små flokke på mellem 3 og 8 hvaler. Oftest er flokkene delt op omkring køn, hvilket betyder, at han-hvaler og hun-hvaler sjældent svømmer sammen. Dog samler narhvalerne sig i større grupper på omkring 20 hvaler, når det bliver tid til at migrere med isen i vintertiden.
På billedet ses en flok narhvaler. Eksemplet viser en flok af narhvaler bestående af både hanner og hunner. Det kan ses, da det oftest er hannerne, som udvikler stødtænder.
Hvad spiser narhvalen?
Narhvalen er ikke kræsen. Den spiser blandt andet:
- Helleflynder
- Arktisk torsk
- Blæksprutte
- Rejer
I et studie fra 2006 opdagde en række forskere, at narhvalen, modsat mange andre hvalarter, spiser mest om vinteren. Narhvalens anderledes spisevaner skyldes højst sandsynligt, at hvalen ønsker at undgå konkurrencen med andre større hvaler. De fleste hvaler opruster nemlig til vinteren ved at spise mest om sommeren.
Er narhvalen en truet dyreart?
Narhvalen har flere naturlige fjender heriblandt isbjørne, spækhuggere og hvalrosser, men mennesket er ubetinget dens største fjende. Ifølge WFF (World Wild Life) er narhvalen ikke kvalificeret som en truet dyreart, og organisationen vurderer, at der er mere end 80.000 modne narhvaler i verdenshavene.
Selvom narhvalen ikke er en truet dyreart, er menneskets boring efter olie i Det Arktiske Ocean en af de hyppigste årsager til, at narhvaler mister livet.
Narhvalens overlevelse er dog ikke garanteret. Som det er tilfældet for mange andre dyrearter i Det Arktiske Ocean, så er narhvalen også udfordret af klodens klimaforandringer. Et studie viser, at grundet den øgede menneskelige indblanding omkring Arktis, så er narhvalen vurderet til at være et af de dyr, som er mest udsat for at blive ramt af skibe, samt for at blive forstyrret af larmen fra blandt andet boreplatforme.