Strandede hvaler er et mysterie
Hvalstrandinger er et af zoologiens store mysterier.
Det er en gåde, hvorfor tilsyneladende sunde hvaler strander igen og igen på kyster rundt omkring i verden. Oven i købet sker det ofte flere gange, efter at det er lykkedes redningsfolk at trække de strandede hvaler til havs igen.
Blød sandbund kan give strandede hvaler
Nogle forskere mener, at det har noget at gøre med kysternes udformning. Hvaler orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering. En blød sandbund sender ikke meget ekko tilbage, og det kan betyde, at hvalerne mister orienteringen.
Nogle af de mest udsatte kyststrækninger ligger da også ved havområder med blød sandbund, det gælder for eksempel den jyske vestkyst, hvor der har været mange strandede hvaler i tidens løb.
Nordlig døgling er en næbhval, der lever i det nordlige Atlanterhav.
Rekordmange grindehvaler strander ved australsk kyst
470 grindehvaler er strandet på den tasmanske vestkyst. Og selvom den australske ø ofte oplever strandede hvaler, så forbløffer omfanget forskere, da det er det største antal strandede hvaler i moderne tid.
Myndigheder fandt i første omgang 270 strandede hvaler mandag den 21. september. Dagen efter fandt en helikopter yderligere 200 strandede hvaler 10 kilometer væk.
Ifølge meldinger er mange af hvalerne døde, herunder størstedelen af de hvalerne, der blev fundet senere.
En omfattende redningsaktion er iværksat for at få de overlevende grindehvalerne tilbage i havet, men det kan meget vel tage flere dage. Især da mange af de hvaler, der er blevet hjulpet ud i vandet igen, er strandet på ny.
Vejret i området er i øjeblikket præget af regn og kulde, hvilket kan hjælpe hvalerne med at overleve. Til gengæld kan vejrforholdene også sinke redningsarbejdet.
Strandede hvaler kobles til sonar
Forskere ved endnu ikke, hvorfor så mange grindehvaler er strandet i Australien. Men de har måske fundet årsagen til andre masse-strandinger i løbet af året.
Flere eksemplarer af nordlig døgling er strandet i forskellige lande, og nu undersøger forskere fra velgørenhedsorganisationen Zoological Society of London, om det kan skyldes militær brug af sonar.
Tidligere obduktioner af strandede nordlige døglinge har afsløret, at hvalerne havde karakteristiske kvælstofsbobler i deres væv, hvilket indikerer, at de har lidt af dykkesyge.
Dykkersyge giver bl.a. smerter og lammelser, og tilstanden er livsfarlig for både mennesker og dyr.
Nordlige døglinge har for vane at dykke dybt, men af natur ved de også, hvordan de skal stige op til overfladen igen. Men den mekanisme kan, ifølge forskerne, blive sat ud af funktion, hvis hvalerne forstyrres og forskrækkes af sonar.
Derfor begynder de at stige for hurtigt op af dybet, og dykkersygen gør dem derefter så desorienterede, at de strander og aldrig kommer ud i havet igen.
Hvaler strander igen og igen
At hvalerne ofte vender om og svømmer direkte ind på stranden igen, tilskriver nogle forskere, at de reagerer på nødråb fra flokmedlemmer, der stadig er strandet.
Andre mener, at hvalerne får et nervøst sammenbrud, når først deres orienteringsevne er brudt sammen, mens andre igen har foreslået kollektivt selvmord. Den rigtige forklaring kendes ikke, men er sandsynligvis en kombination af to eller flere af disse faktorer.