470 grindehvaler er strandet på den tasmanske vestkyst. Og selvom den australske ø ofte oplever strandede hvaler, så forbløffer omfanget forskere, da det er det største antal strandede hvaler i moderne tid.
Myndigheder fandt i første omgang 270 strandede hvaler mandag den 21. september. Dagen efter fandt en helikopter yderligere 200 strandede hvaler 10 kilometer væk.
Ifølge meldinger er mange af hvalerne døde, herunder størstedelen af de hvalerne, der blev fundet senere.
En omfattende redningsaktion er iværksat for at få de overlevende grindehvalerne tilbage i havet, men det kan meget vel tage flere dage. Især da mange af de hvaler, der er blevet hjulpet ud i vandet igen, er strandet på ny.
Vejret i området er i øjeblikket præget af regn og kulde, hvilket kan hjælpe hvalerne med at overleve. Til gengæld kan vejrforholdene også sinke redningsarbejdet.
Strandede hvaler kobles til sonar
Forskere ved endnu ikke, hvorfor så mange grindehvaler er strandet i Australien. Men de har måske fundet årsagen til andre masse-strandinger i løbet af året.
Flere eksemplarer af nordlig døgling er strandet i forskellige lande, og nu undersøger forskere fra velgørenhedsorganisationen Zoological Society of London, om det kan skyldes militær brug af sonar.
Tidligere obduktioner af strandede nordlige døglinge har afsløret, at hvalerne havde karakteristiske kvælstofsbobler i deres væv, hvilket indikerer, at de har lidt af dykkesyge.
Dykkersyge giver bl.a. smerter og lammelser, og tilstanden er livsfarlig for både mennesker og dyr.
Nordlige døglinge har for vane at dykke dybt, men af natur ved de også, hvordan de skal stige op til overfladen igen. Men den mekanisme kan, ifølge forskerne, blive sat ud af funktion, hvis hvalerne forstyrres og forskrækkes af sonar.
Derfor begynder de at stige for hurtigt op af dybet, og dykkersygen gør dem derefter så desorienterede, at de strander og aldrig kommer ud i havet igen.