Bardehvalerne spiser primært plankton eller krill – små, rejelignende krebsdyr – ved at fylde gabet med store mængder vand og filtrere det gennem lange, frynsede hornplader, barderne.
Hvalens spiserør kan kun udvide sig til en diameter på mellem 30 og 38 centimeter – slet ikke nok til at klemme et voksent menneske igennem.
Det er derfor – hvis historien er sand – under filtreringen af en stor mundfuld vand, pukkelhvalen ud for USA’s kyst har fået sig en overraskelse og spyttet dykkeren ud igen.
Tandhvaler, derimod, har et større spiserør end bardehvalerne, fordi de spiser større byttedyr. Den største af tandhvalerne, kaskelothvalen, sluger gerne kæmpeblæksprutter på flere meter og er rigeligt i stand til også at sluge et menneske.
Men så holder skrønen om engelske James Bartley heller ikke længere. Ligesom køer har tandhvaler flere maver med hver deres funktion.
Første mave består af massive muskelvægge, der kvaser maden, fordi hvaler ikke kan tygge. Anden mave nedbryder og fordøjer maden ved hjælp af syre og enzymer.
Dén tur kan et menneske simpelthen ikke overleve.