Næbhval sætter ekstrem dykkerekord

I gennemsnit varede dykkene 59 minutter, så rekorddykket på langt over tre timer er helt exceptionelt. Og det kom bag på biologerne af flere grunde.

For det første er det næsten en time længere end den gamle rekord, som også tilhørte en næbhval. For det andet burde det slet ikke være muligt for en relativt lille hval at holde sig neddykket så længe.

Næbhvalen måler under syv meter og vejer kun 2,5 tons, og det sætter grænser for, hvor meget ilt den kan lagre i kroppen.

Til sammenligning vejer kaskelotten, som også er kendt for at dykke både dybt og længe, helt op til 50 tons, men dens rekord lyder kun på 83 minutter under vand.

Næbhvalen har muskler med et stort indhold af stoffet myoglobin, som kan lagre ilt, men efter forskernes beregninger løber den alligevel tør allerede efter 77 minutter. Herefter omdanner musklerne sukker uden brug af ilt ved såkaldt anaerob forbrænding.

Hvalen burde syre til

Den type forbrænding danner mælkesyre, som ophober sig i musklerne, så de til sidst ikke kan arbejde. Ifølge forskerne må næbhvalen besidde nogle ukendte fysiologiske mekanismer, som forhindrer, at den syrer til.

Desuden er det muligt, at hvalen formår at strække sine iltreserver endnu længere, end forskerne regner med.

Det kan ske ved, at den dels nedsætter sin hjerterytme og dermed forbrænding, dels ved at den lukker for blodforsyningen til de fleste organer, så kun hjernen, hjertet og musklerne bruger ilt.