Næbhval sætter ekstrem dykkerekord

I et fantastisk dyk har en næbhval holdt sig under vandet en time længere end den gamle rekord. Ifølge biologernes beregninger burde det være umuligt.

I et fantastisk dyk har en næbhval holdt sig under vandet en time længere end den gamle rekord. Ifølge biologernes beregninger burde det være umuligt.

Andrew J. Read/NOAA Permit 16185

Biologer fra Duke University i USA har registreret det suverænt længste dyk nogensinde set hos et pattedyr. Den nye rekord lyder på tre timer og 42 minutter, og den er sat af en Cuviers næbhval.

Gennem fem år satte forskerne satellitsendere på 23 næbhvaler og fulgte i alt 3680 af deres dyk.

© Jens E. Matthiesen

Dyrenes mesterdykkere

Menneske

Varighed: 24 minutter
Dybde: 253 meter

Kejserpingvin

Varighed: 32 minutter
Dybde: 535 meter

Læderskildpadde

Varighed: 1 time og 25 minutter
Dybde: 1280 meter

Kaskelot

Varighed: 1 time og 23 minutter
Dybde: 2250 meter

Sydlig søelefant

Varighed: 2 timer
Dybde: 2388 meter

Cuviers næbhval

Varighed: Tre timer og 42 minutter
Dybde: 2992 meter

I gennemsnit varede dykkene 59 minutter, så rekorddykket på langt over tre timer er helt exceptionelt. Og det kom bag på biologerne af flere grunde.

For det første er det næsten en time længere end den gamle rekord, som også tilhørte en næbhval. For det andet burde det slet ikke være muligt for en relativt lille hval at holde sig neddykket så længe.

2992 meters dybde når næbhvalen ned på under sine lange dyk. Her har den kun få konkurrenter i jagten på blæksprutter.

Næbhvalen måler under syv meter og vejer kun 2,5 tons, og det sætter grænser for, hvor meget ilt den kan lagre i kroppen.

Til sammenligning vejer kaskelotten, som også er kendt for at dykke både dybt og længe, helt op til 50 tons, men dens rekord lyder kun på 83 minutter under vand.

Cuviers næbhval lever i alle de store oceaner, men biologerne ved alligevel kun lidt om den. Hvalen er svær at studere, fordi den er neddykket det meste af tiden.

© Mikkel Juul Jensen/SPL

Næbhvalen har muskler med et stort indhold af stoffet myoglobin, som kan lagre ilt, men efter forskernes beregninger løber den alligevel tør allerede efter 77 minutter. Herefter omdanner musklerne sukker uden brug af ilt ved såkaldt anaerob forbrænding.

Hvalen burde syre til

Den type forbrænding danner mælkesyre, som ophober sig i musklerne, så de til sidst ikke kan arbejde. Ifølge forskerne må næbhvalen besidde nogle ukendte fysiologiske mekanismer, som forhindrer, at den syrer til.

Det tog forskerne fem år at samle data til deres undersøgelser af næbhvalens dyk. Den største udfordring var at sætte satellitsendere på hvalernes rygfinner. Hvalerne er kun ved overfladen kort tid ad gangen, og det gjorde det svært at komme tæt nok på.

© Andrew J. Read/NOAA Permit 16185

Desuden er det muligt, at hvalen formår at strække sine iltreserver endnu længere, end forskerne regner med.

Det kan ske ved, at den dels nedsætter sin hjerterytme og dermed forbrænding, dels ved at den lukker for blodforsyningen til de fleste organer, så kun hjernen, hjertet og musklerne bruger ilt.