Havpattedyr kan følge ruter i verdenshavene på flere tusind kilometer. Det gør de for at nå frem til ynglepladser eller for at søge mod områder, som på bestemte tider af året er særligt rige på føde.
De ekstremt lange rejser på åbent hav stiller meget høje krav til dyrenes evne til at orientere sig og navigere.
Biologerne ved ikke, præcis hvordan dyrene bærer sig ad, men de har nogle bud.
Sådan navigerer havpattedyrene under og over vandet:
Tryk på de røde prikker og læs om havpattedyrenes vejvisere, lige fra vandets smag til havstrømmene og stjernehimlen.
Navigerer efter Jordens magnetfelt
Havpattedyr kan have en magnetisk sans i hjernen, som registrerer Jordens magnetfelt. Fx har biologer observeret pukkelhvaler svømme fra Hawaii til Alaska på en rute, der kun afveg en grad fra det magnetiske nord.
Smager på flodvand
Havpattedyr kan sandsynligvis smage forskelle i vandets saltholdighed. Forskere tror, at dyrene kan registrere det ferske vand, som strømmer ud fra store floder, og dermed bruge dem som kendemærker til at navigere efter.
Lader sig føre med af havstrømme
De globale havstrømme kan være et spor for nogle havpattedyr, idet de kan have lært at følge en bestemt strøm i en bestemt retning for en tid.
Bruger bjerge som pejlemærker
Sæler og hvaler har ofte øjnene over vandoverfladen. Derfor kan de bruge visuelle tegn fra landjorden som fx bjergtoppe på de dele af ruten, som går langs kysterne.
Holder øje med Solen
Havpattedyrene bruger himmellegemer til at finde vej. Fx kan dyrene have en simpel regel om, at de altid skal have solopgange på deres venstre side, når de rejser til ynglepladsen, og på deres højre side, når
de skal tilbage til fødeområdet.
Bruger stjerner som vejvisere
Flere undersøgelser har vist, at sæler bruger stjernerne til at navigere efter. Biologerne mener, at også hvaler har samme evne.
For at komme frem til det rigtige sted må en sæl eller en hval vide, hvor den aktuelt er (orientering), og i hvilken retning den skal bevæge sig (navigation).
Til begge formål har de intelligente og årvågne dyr brug for ydre tegn eller pejlemærker.
Biologer gætter fx på, at hvaler og sæler kan smage flodudmundinger, hvor vandet er mindre salt, bruger bjerge eller andre landemærker til at pejle efter eller orienterer sig efter Jordens magnetfelt ligesom fx trækfugle.