Søhest

Ny viden om søheste kan være med til at bevare dem

Ny undersøgelse er med til at forklare søhestes særprægede fysiognomi og kan være et redskab til at bevare de meget specielle dyr.

Ny undersøgelse er med til at forklare søhestes særprægede fysiognomi og kan være et redskab til at bevare de meget specielle dyr.

Søheste, der er af nålefiskfamilien, er nogle af havenes mest mærkværdige skabninger. De findes både med og uden hudvedhæng. I begge tilfælde bruges de lange snuder til at suge mikroskopiske fødeemner op, og hannerne bærer hunnernes æg i en rugepose. Kroppen er helt indkapslet i benplader.

Nu har forskere ved universitetet i Oregon opdaget, at søheste mangler vigtige vækstgener, der har betydning for bl.a. udviklingen af tænder. Til gengæld er genomet - arvemassen - fyldt med gentagne dele af kode, kaldet transposoner. Transposoner kan klippe og indsætte sig selv forskellige steder i den genetiske kode, hvilket forhindrer andre gener i at påvirke en organismes udvikling af karakteristika.

Kraftige farver beskytter

“Den nye forskning og viden om søheste kan være et vigtigt redskab til at bevare de bemærkelsesværdige dyr,” hedder det i undersøgelsen, der er præsenteret i Proceedings of The National Academy of Sciences.

I naturen lever søhestene ofte på lavt vand i varmt tempererede til tropiske farvande. Og en række arter lever på koralrev. Her er søhestenes kraftige farver med til at camouflere dem og beskytte mod fjender.

Man kan også være heldig at finde søheste i danske farvande, og de er bl.a. fundet i farvandet ud for Bornholm.

De er vanskelige at holde i fangenskab og endnu sværere at få til at yngle. Når ungerne bliver født, er de meget små og sårbare. Kun omkring 5 ud af 1000 unger i et kuld overlever.

Mange arter af søheste er truet af på grund af ødelæggelse af levesteder og overfiskeri.