Tiarmede blæksprutter har 3D-syn

Blækspruttens syn og hjernekapacitet ligger langt ud over forskernes forestillingsevne. Det afslører et nyt, opfindsomt forsøg, hvor bløddyrene blev udstyret med rød-grønne 3-D briller.

Blækspruttens syn og hjernekapacitet ligger langt ud over forskernes forestillingsevne. Det afslører et nyt, opfindsomt forsøg, hvor bløddyrene blev udstyret med rød-grønne 3-D briller.

Shutterstock

Det er nærmest umuligt for biologerne at afgøre, hvordan dyr ser verden, men i et nyt opfindsomt forsøg har forskere fra University of Minnesota i USA afsløret, at tiarmede blæksprutter har 3D-syn ligesom os.

Forskerne udstyrede blæksprutterne med rød-grønne 3D-briller og viste dem videoer af en reje, som flyttede sig hen over en skærm.

Blæksprutterne rakte ud efter rejen, så forskerne kunne fastslå, at de så den i det tredimensionelle rum på præcis det sted, hvor vi selv ville se den. Blæksprutterne bruger dermed den samme metode som os til at vurdere afstand.

Øjnene hos tiarmede blæksprutter bestemmer afstande på samme måde som vores øjne. Det viser nye forsøg, hvor bløddyrene blev udstyret med rød-grønne 3D-briller.

© Rachael Feord, University of Cambridge

Forskerne undrer sig over blækspruttens hjerne

Resultatet er overraskende, fordi blækspruttens syn på andre måder er helt forskelligt fra vores.

Vi har såkaldt stereosyn, hvor synsfeltet fra vores to øjne overlapper hinanden.
Stereosyn er betegnelsen for den måde, vores hjerne kombinerer indtrykket fra vores to øjne på, så vi oplever verden i 3D.

VIDEO: Se blæksprutten med 3D briller

Synscenteret i hjernen sammenligner konstant billedet fra hvert øje, og de små forskelle giver os en meget præcis afstandsbedømmelse til alle de objekter, som findes i synsfeltet.

Til gengæld er vores synsfelt begrænset af øjnenes placering og af, at vi ikke kan bevæge dem uafhængigt af hinanden, som blæksprutten kan.

Forskerne undrer sig over, at blæksprutten har hjernekapacitet til både at håndtere stereosyn og øjne, der bevæger sig uafhængigt af hinanden.

En forklaring kan være, at blækspruttens stereosyn ligesom hos nogle insekter kun virker i forhold til objekter, som er i bevægelse.