Her er naturens værste mødre

1. Uglen fodrer ungerne med de små søskende

Uglen lægger sine æg fordelt over seks-syv dage, men begynder at udruge dem med det samme, og derfor bliver der stor forskel på ungernes størrelse.

De største unger bliver altid fodret først, når forældrene kommer hjem med mad, og når føden er knap, ender de mindre søskende med at dø af sult.

Forskelsbehandlingen sikrer, at så mange som muligt af ungerne overlever. Når uglemor finder en død unge, lader hun ikke næringen gå til spilde, men stopper den straks i gabet på de andre søskende.

2. Kænguruen ofrer ungen for at redde sig selv

Når en kænguru med en unge i pungen bliver forfulgt af rovdyr, prøver den at bringe sig selv og afkommet i sikkerhed – men kan det ikke lade sig gøre, går den over til plan B.

>> Giv den perfekte gave på mors dag: Et gavekort til Illustreret Videnskab!

Den smider resolut ungen ud af pungen og letter derved sig selv for adskillige kilo. Vægttabet kan være lige netop det, der skal til for at give tilstrækkelig fart i benene.

Ved at ofre ungen sikrer kænguruen, at den selv kan leve videre og formere sig. Ofte har hunnen en lille unge i pungen ved siden af den store og kan hurtigt få en ny i vej.

3. Blodtørstig myre suger sig mæt i sine larver

Navnet dracula­myre kommer ikke af ingenting, for myrearten, der lever på den afrikanske ø Madagaskar, har særprægede kostvaner.

I stedet for selv at spise byttet fodrer myrerne deres larver med det. Derefter gnaver både arbejdermyrer og dronninger huller i larverne og suger den såkaldte hæmolymfe, der er insekternes blod.

Mens myrelarverne kan tåle behandlingen, må andre dyreunger lade livet i forældrenes gab. Komodovaranens unger undslipper fx kun forældrenes appetit ved at kravle i sikkerhed i træerne, så snart de er udklækket.