Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hjernen på en kaskelothval 18/2014

Dyrerigets største hjerner

Hjernen er en fascinerende størrelse - på mange måder. Kaskelothvalens 7,8 kg store hjerne gør den i stand til at finde vej i bælgravende mørke på 3000 meters dybde, og elefanten har hjernekraft nok til at genkende sig selv i et spejl. Læs mere i vores top 3.

1. Kaskelothval

Bruger hjernen til at finde vej i dybhavets mørke.

? Hjernevægt: 7,8 kg

Kaskelotten kan dykke helt ned til ca. 3000 meters dybde. I dybhavets mørke finder hvalen vej og lokaliserer sit byttedyr vha. sonar. Mesterdykkerens rekordstore hjerne er derfor sandsynligvis et kompliceret navigationsinstrument.

Undersøgelser af kaskelot-hjernen har bl.a. vist, at centrene for lugt og smag er lavtudviklede. Til gengæld er hørecenteret meget stort, hvilket tyder på, at hvalen har en højtudviklet hørelse, som kan behandle lydindtryk meget præcist.

Den del af hjernen, som hos pattedyr styrer lemmerne, er kraftigt reduceret – hvilket ikke er overraskende hos en hval. Men storhjernen er enorm, både i absolutte tal og i forhold til resten af hjernen. For et menneske ville det betyde høj intelligens, men om det også gælder kaskelothvalen, ved forskerne ikke.

2. Elefant

Husker hvert eneste vandhul.

? Hjernevægt: 6,0 kg

Elefanter glemmer efter sigende aldrig, og det er korrekt, at dyrene har en god hukommelse. Gamle dyr bliver ofte flokledere, da de kan huske vandreruter, placeringen af vandhuller og fødekilder – viden, de har indsamlet og gemt i hjernen i løbet af et langt liv.

Et andet eksempel på elefanters høje intelligens er deres selvbevidsthed. I modsætning til mange andre dyr kan en elefant genkende sig selv i et spejl. En evne, forskere har påvist ved at sætte en klat maling i panden på en elefant og placere den foran et spejl. I stedet for at røre ved farveklatten på spejlbilledet førte elefanten snablen op til mærket på sin egen pande.

Foto: Shutterstock

3. Øresvin

Navngiver ungerne.

? Hjernevægt: 1,5 kg

Øresvin har udviklet et avanceret sprog, hvor de bl.a. kalder hinanden ved navn. Dyrene tildeler fx hver af deres unger et særligt kendingsfløjt, som de kalder ungerne til sig med.

En del af øresvins bevidsthed benyttes til fysiologiske formål såsom vejrtrækning, der hos mennesker foregår automatisk. Øresvin er derfor nødt til at sove med én hjernehalvdel ad gangen. EEG-målinger viser, at aktiviteten først falder i den ene hjernehalvdel, mens øresvinet lukker det ene øje. Efter 30-60 minutter stiger hjerneaktiviteten igen, mens den falder i den anden hjernehalvdel.

Foto: Scanpix

Kom helt ind i hjernen på 7 yderligere dyrearter

Få hele top 10 over dyrerigets tungeste hjerner og se, hvor mennesket ligger på listen:

Læs også:

Dyr

Her er dyrerigets største ædedolke

1 minut
Dyr

Kan elefanter svømme?

0 minutter
Truede dyrearter - elefant
Dyr

Er elefanter truede?

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul