1. Kaskelothval
Bruger hjernen til at finde vej i dybhavets mørke.
? Hjernevægt: 7,8 kg
Kaskelotten kan dykke helt ned til ca. 3000 meters dybde. I dybhavets mørke finder hvalen vej og lokaliserer sit byttedyr vha. sonar. Mesterdykkerens rekordstore hjerne er derfor sandsynligvis et kompliceret navigationsinstrument.
Undersøgelser af kaskelot-hjernen har bl.a. vist, at centrene for lugt og smag er lavtudviklede. Til gengæld er hørecenteret meget stort, hvilket tyder på, at hvalen har en højtudviklet hørelse, som kan behandle lydindtryk meget præcist.
Den del af hjernen, som hos pattedyr styrer lemmerne, er kraftigt reduceret – hvilket ikke er overraskende hos en hval. Men storhjernen er enorm, både i absolutte tal og i forhold til resten af hjernen. For et menneske ville det betyde høj intelligens, men om det også gælder kaskelothvalen, ved forskerne ikke.
2. Elefant
Husker hvert eneste vandhul.
? Hjernevægt: 6,0 kg
Elefanter glemmer efter sigende aldrig, og det er korrekt, at dyrene har en god hukommelse. Gamle dyr bliver ofte flokledere, da de kan huske vandreruter, placeringen af vandhuller og fødekilder – viden, de har indsamlet og gemt i hjernen i løbet af et langt liv.
Et andet eksempel på elefanters høje intelligens er deres selvbevidsthed. I modsætning til mange andre dyr kan en elefant genkende sig selv i et spejl. En evne, forskere har påvist ved at sætte en klat maling i panden på en elefant og placere den foran et spejl. I stedet for at røre ved farveklatten på spejlbilledet førte elefanten snablen op til mærket på sin egen pande.