Honningbi sidder på finger

Honningbier kan skelne mellem lige og ulige tal

Indtil for nyligt troede forskere, at det kun var mennesker, der kunne forstå abstrakt matematik som at kende forskel på lige og ulige numre. Nu har honningbier meldt sig ind i klubben.

Indtil for nyligt troede forskere, at det kun var mennesker, der kunne forstå abstrakt matematik som at kende forskel på lige og ulige numre. Nu har honningbier meldt sig ind i klubben.

Shutterstock

At skelne mellem lige og ulige tal er en abstrakt hjernemanøvre, som forskerne troede, at kun mennesket er i stand til.

Men nu har et hold australske forskere vist, at honningbier også kan skelne mellem lige og ulige tal.

Forskerne håber, at biernes simple regnemetode i fremtiden kan kopieres til computere og lommeregnere, så det kræver mindre energi for maskinerne at lave udregninger.

Bier er glade for ulige tal

De fleste mennesker kan identificere lige og ulige tal. Nogle bruger den basale regel om, at tal, der ender på 1, 3, 5, 7 eller 9, er ulige. Og at tallene, der ender på 0, 2, 4, 6 eller 8, er lige. Vi kan også dividere et tal med 2 - hvis facit er et helt tal, er tallet lige.

I flere år har forskere været på jagt efter andre arter, der også kan skelne mellem de to typer af tal.

For at teste om honningbierne (apis mellifera) kan, placerede forskerne en række kort med et forskelligt antal former foran foderautomater. Herefter blev et sæt af bier inddelt i to grupper.

To hænder viser antal med fingrene

Forskere har indtil nu anset evnen til at skelne mellem lige og ulige tal for abstrakt matematik. Men måske er det slet ikke så avanceret, når biernes simple hjerner kan skelne mellem de to typer af tal.

© Shutterstock

Den ene gruppe blev trænet i at forbinde kort med 2, 4, 6 og 8 former på med sukkervand og 1, 3, 5 og 7 med en bittersmagende væske, som bier ikke kan lide. Den anden gruppe lærte at forbinde ulige tal med sukkervand og lige tal med det bitre stof kinin. Hver bi blev trænet mellem to til fire timer.

Efter bierne var blevet trænet og selve testen gik i gang, fik hver bi mulighed for at flyve til og fra bikuben hen til foderautomaterne ad tyve omgange. Efter første omgang blev foderpladerne renset og sukkervandet samt kininen erstattet med almindelig vand. Bierne fortsatte med at søge hen til der, hvor der tidligere var sukkervand, ved at se om pladerne havde et lige eller ulige antal. Forsøget endte med at bierne valgte rigtigt med 80 procents nøjagtighed.

Det kom bag på forskerne, at de to grupper lærte med forskelligt tempo. Bierne, der blev trænet i at forbinde sukkervand med ulige tal, lærte hurtigere, end bierne, der blev trænet i at forbinde sukkervand med lige tal.

Efter første forsøg testede forskerne hver bi med nye kort, som ikke var blevet vist under træningen. Her kunne bierne ramme rigtigt syv ud af ti gange ved at navigere efter lige eller ulige antal igen.

Simple hjerner kan forstå lige og ulige tal

Den menneskelige hjerne består af 86 milliarder neuroner, mens biers består af godt 960.000 neuroner.

Begreberne om lige og ulige er måske er mindre komplekse, end eksperterne tidligere troede, når biernes relativt simple hjerner kan forstå dem.

For at finde svaret fik forskerne konstrueret et simpelt neuralt netværk med kun fem neuroner, for at teste, om det kunne skelne mellem lige og ulige tal. Dette neurale netværk blev kodet ind i et computerprogram, som kørte forsøgene.

De sendte mellem 0 og 40 netværkssignaler i form af pulsslag gennem netværket, som derefter klassificerede signalerne som enten lige eller ulige.

Det kunstige neurale netværk fik fordelt med hundrede procents nøjagtighed. Paritetskategorisering - som at skelne mellem lige og ulige også hedder - kræver altså ikke en stor og kompleks hjerne som menneskets.

Hvordan biernes hjerner skelner mellem lige og ulige tal, ved forskerne ikke endnu.

De kan enten parre antallet i grupper og se efter en rest, eller tælle hvert element og bruge reglen om at adskille lige og ulige tal. Alternativt kan de ligefrem dividere tallet med to, mener forskerne.

Holdet ved heller ikke, om der er en evolutionær fordel ved færdigheden. Måske kan honningbier ifølge forskerne også tælle - i en meget simpel udgave - hvor meget mad et træs krone gemmer på, og det kan de så fortælle videre til andre bier i kuben.

Forskerne håber, at studiet kan føre til nye og effektive måder at beregne på, som kræver meget lidt computerkraft.