Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Krokodille har supersensorer

Huden giver dyr superkræfter

Panser mod fjender, camouflagedragt eller et fintfølende skjold, der kan ånde, opspore byttedyr og skaffe væske – over millioner af år har huden udviklet sig til meget mere end et hylster, der holder organerne på plads. Og for nogle arter er det ligefrem livsnødvendigt at kunne gå ud af sit gode skind.

Anup Shah/Nature Picture Library

Huden tilpasser sig omgivelserne

Frø ånder med huden

Frøens flade kropsbygning sikrer huden et stort overfladeareal, som er perfekt til at optage ilt gennem huden.

© Chien Lee/Minden Pictures

Frø trækker vejret med huden

Hos den fladepandede borneofrø, Barbourula kalimantanensis, er lunger overflødige. Kapillærer lige under hudoverfladen absorberer ilt fra fra både luft og vand og sender den med blodet rundt i kroppen.

Forskernes teori er, at frøens levested i kolde, hurtigtflydende floder har givet flere fordele. Kolde floder indeholder mere ilt og kulden sænker frøens stofskifte. Samtidig har frøen lettere ved at holde sig på bunden af vandet uden opdriften fra lungerne.

Djævel samler vand med huden

Den australske øgle tornet djævel kan slukke tørsten ved hjælp af en særlig struktur på skindet.

© Shutterstock

Øglehud transporterer vand til munden

Den kun 10-15 cm lange tornet djævel lever i knastørre områder i det vestlige og centrale Australien. Den fredelige øgle lever af insekter og har en skindstruktur med spidse torne, der holder rovdyr væk, og som hjælper øglen med at opretholde væskebalancen.

For at det sparsomme vand i kroppen ikke fordamper, kan vand ikke gennemtrænge skindet, men øglen kan opsamle vanddråber fra fugtige overflader.

Skindet er opbygget af skæl med et netværk af små kanaler mellem sig. Rillerne fungerer som floder og opsamler vand, der fortættes som dug, og dirigerer vandet langs skindet og hen til munden.

Pletter køler giraffen

Infrarøde billeder afslører, at temperaturen er højere på giraffens pletter, og det er, uanset om pletterne er udsat for direkte sollys eller ej.

© Shutterstock/Photo Researchers/Ritzau Scanpix

Pletter nedkøler giraffen

Giraffens karakteristiske plettede skind er ikke kun til pynt og camouflage. I solens hede kommer pletterne giraffen til stor gavn. De fungerer nemlig som en slags udluftningsvinduer, der nedkøler dyret.

For at kunne begå sig i den afrikanske hede har giraffen udviklet en række måder at køle sig selv på. Hele skindet er spækket med svedkirtler, og i pletterne er kirtlerne markant større end på resten af skindet.

Under hver plet ligger to store netværk af blodkar. Når giraffens kropstemperatur stiger, udvider blodkarrene sig og sender store mængder blod til pletterne, hvor kropsvarmen kan slippe ud.

Ud over pletterne har den slanke, tårnhøje giraf en kæmpe hudoverflade, i forhold til hvad den vejer. På den måde kan den nemmere regulere varmen.

Hudsvindlerne

Zebrastriber narrer fluer

Zebraens sort-hvide striber slører landingsbanen for insekter som fluer og klæger, så de flyver forbi kroppen.

© Shutterstock

Zebrastriber forvirrer insekter

Hvis en hest og en zebra gik gennem en sværm af fluer, ville langt størstedelen af fluerne sætte sig på hesten. Det skyldes, at fluer ser med lav opløsning og har sværere ved at analysere landingsmulighederne, når de kommer helt tæt på zebraens stribede hud.

Videoer afslører, at insekterne ikke når at sænke farten, og derfor flyver forbi zebraen eller støder ind i den.

VIDEO: Fluer fejler landingen, når de nærmer sig zebraen

Ud over striberne udskiller zebraskindet også duftstoffer, som holder insekterne væk.

Forskere har forsøgt at overføre zebraens succes til almindelige heste for at beskytte dem mod blodsugende fluer kaldet klæger. Her viste det sig, at når heste får zebrastribede frakker på, lander der betydelig færre blodsugende fluer på hestene end på heste med sort eller hvid frakke.

Kamæleon narrer fjender

Selv en udstoppet tornskade som på billedet sætter gang i kamælonens farveskift, så den falder i et med fx en gren.

© Devi Stuart-Fox

Farveskift narrer rovdyr

Smiths dværgkamæleon mestrer camouflagekunsten og ændrer farve på millisekunder, når et rovdyr truer.

Kamæleonens to største fjender er den sortryggede tornskade og boomslangen, som lever i træer.

Fugle har et veludviklet farvesyn og ser farver bedre end mennesker. Derfor gør kamæleonen meget ud af matche sin farve med omgivelserne, når tornskaden truer.

Over for boomslangen, som er mindre visuelt orienteret og har et dårligt farvesyn, kan kamæleonen skjule sig med en lavere grad af farvetilpasning.

Mus smider skindet

Skindet på pigmusen bedrager rovdyrene.

© Shutterstock

Slap hud sikrer overlevelse

Skrøbeligt skind lyder ikke umiddelbart som en styrke, men for afrikanske pigmus kan det være forskellen mellem liv og død. Musenes tynde og løstsiddende skind er deres redning, når rovdyr kommer tæt på. Under angreb kan musene nemlig smide op mod 60 procent af skindet på ryggen og dermed undslippe rovdyret.

På den pelsede overflade ligner pigmusene ganske almindelige mus, men på grund af deres mange hårsække er der mindre plads til bindevæv, og det gør skindet ekstremt skrøbeligt.

Skindet skræller let af, da det er 77 procent løsere end hos almindelige mus og 20 gange slappere.

Selvom hudtabet ofte betyder, at musen taber blod og får læsioner fra rovdyrenes tænder og kløer, kan musen lynhurtigt gendanne destrueret hud med intakte svedkirtler og hårsække.

Helingsprocessen går så stærkt, at et sår formindskes med op mod 64 procent på bare en dag.

Huden skaffer mad

Kaskelothvaler får ar fra blæksprutter

Kaskelothvalers skind afslører intense dybhavsopgør med blæksprutter.

© Shutterstock

Blækspruttejagt kræver tyk hud

Kaskelothvaler har verdens tykkeste skind, som måler helt op til 35 cm på ryggen og hovedet. Dertil kommer et tykt lag af spæk lige under skindet.

Det tykke skind kommer hvalen til gode, når den kæmper mod rivaler eller dykker 3000 meter ned i dybhavsmørket for at fange gigantiske blæksprutter.

VIDEO: Kaskelothvalers mavesække afslører mytiske kampe med blæksprutter

Tentaklerne på de op mod 18 meter lange byttedyr er besat med hundredvis af sugekopper omkranset af skarpe tænder, som river dybe ar i kaskelothvalernes skind, når blæksprutterne kæmper for livet.

Selvom hvalen som regel trækker sig sejrrigt ud af kampen og sikrer sig et måltid, sidder mærker fra blækspruttens kløer ofte tilbage i huden.

Skældyr

Strukturen af overlappende plader på skældyrets krop gør, at rovdyrets tænder bliver afledt langs med dyrets krop.

© Suzi Eszterhas/Nature Picture Library

Panserhud beskytter mod rovdyr

Skældyr er dækket af store, overlappende skællag af keratin. Det er det samme materiale, som dine negle er lavet af. Når skældyr føler sig truet, ruller de sig sammen som en kugle og bruger skællene som beskyttende rustning.

Skællene er ikke ret tunge, så det lille dyr render ikke rundt med en drænende tung rustning. Alligevel er skællene ekstremt holdbare og beskyttet mod at revne takket være strukturen af keratin.

Når et rovdyr bryder igennem skællene, bliver revnerne dirigeret hen langs dyret i stedet for ind til det underliggende bløde væv.

Kombinationen af letvægt og solid holdbarhed har i nyere tid inspireret forskere til at bruge skældyrets hud som opskrift til at skabe en rustning til mennesker.

Havsnegl

Havsneglen har hamstret et vigtigt gen fra algen, der gør den i stand til at bruge grønkorn til at leve af Solens energi.

© Mary S. Tyler/PNAS

Grøn havsnegl lever af sollys

Havsneglen Elysia chlorotica bliver, hvad den spiser.

Som ung er sneglen gennemsigtig, men i takt med at den mæsker sig i flere og flere alger, bliver sneglen stadig grønnere og ligner til forveksling et blad. Normalt nedbrydes planter og algers grønkorn i dyrs mave-tarm-systemer, men havsneglen har specialiseret sig i at få det optimale ud af algemåltiderne.

Stjålet gen banede vej for solenergi

Havsneglen har hamstret et vigtigt gen fra algen, der gør den i stand til at udnytte algens grønkorn og leve af solenergi.

Den grønne farve skyldes algernes grønkorn, der forbliver intakte i sneglen og laver fotosyntese. Ud over at bevare grønkornene har sneglen stjålet et gen fra algen, som er altafgørende for, at grønkornene fungerer.

Genet ruster både planter og alger til at omdanne sollys til kemisk energi, og når sneglene har spist tilstrækkeligt med alger, kan de leve af sollys som den primære fødekilde.

Pletter registrerer bytte

Små, sorte pletter langs med krokodillens gab fungerer som fintfølende sensorer, der registrerer bevægelser fra byttedyr.

© Edwin Giesbers/Nature Picture Library

Fintfølende krokodilleskind mærker byttedyr

Krokodillers hårdføre, skællede skind er ekstremt følsomt takket være små, sorte pletter, der fungerer som sanseorganer.

Pletterne er koncentreret på snuden og omkring munden og indeholder et væld af nerveender og berøringsreceptorer.

De ca. 9000 sanseorganer kan mærke tryk helt ned til 78 milliontedele af en newton, hvilket er ti gange så fintfølende som vores fingerspidser.

Følsomheden gør krokodiller i stand til at mærke krusninger fra en enkelt vanddråbe, der rammer vandet, eller de mindste bevægelser fra byttedyr.

I et forsøg fodrede forskere krokodiller i totalt mørke. Krokodillerne satte prompte kurs mod maden og åd den inden for 50-70 millisekunder.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul