Hvis du har gået og bildt dig selv ind, at din hund ligefrem kan græde af glæde, når du vender hjem fra kontoret, har du helt ret.
Ifølge en gruppe japanske forskere er der en væsentlig forskel på, hvor våde øjne vapsen får, alt efter om ejeren er blevet hjemme hele dagen eller har været ude af døren uden sin bedste ven ved siden.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at gråden kan være en måde for hundene at forbinde sig tæt til deres ejere på - og det viste sig faktisk også i undersøgelsen, at mennesker finder en tårevædet vovse mere bedårende end én, der ikke viser sine følelser med gråd.