Shutterstock

Hvepse og brændenælder følger universel formel: Det perfekte stik

Hvad enten du bliver stukket af en hveps, et pindsvin eller en brændenælde, følger brodden eller nålen samme matematiske formel. Nu har danske forskere fundet hemmeligheden bag naturens stikkende skabninger og vil bruge den til at skabe ultratynde kanyler, der ubemærket trænger gennem huden.

Sodavandsdåsen ryger op til munden, men en gulstribet blind passager sidder på kanten. I samme splitsekund læberne klemmer om bien, går en automatisk reaktion i gang. Nervesignaler strømmer ned i biens bagkrop, musklerne spænder, og et perfekt, strømlinet våben trænger ubemærket gennem din hud.

Først da giften pumper ind i din overlæbe, kaster du med et hyl sodavandsdåsen fra dig.

Årtusinders evolutionær udvikling har forfinet brodden på bier og hvepse og gjort stikket så effektfuldt som muligt.

Nu har et forskerhold fra Danmarks Tekniske Universitet afluret den universelle formel bag naturens perfekte stik.

Deres undersøgelser er blevet udgivet i det prestigefyldte tidsskrift Nature Physics og har vakt stor interesse blandt fysikere og ingeniører.

Med formlen i hånden vil de optimere nåle, søm og kanyler, så de lettere trænger gennem hud eller træ, men også så de bliver mere holdbare.

Virus bruger samme opskrift

Naturen er spækket med spidse genstande, som bliver brugt til angreb eller forsvar. Både rovdyr og byttedyr bruger deres pigge eller nåle til at skade, sprøjte gift ind eller klæbe sig fast på fjenden. Men ikke alle spidser har skadelige og drabelige funktioner.

Inden for visse artsgrupper bliver de spydige brodde også brugt socialt, som når hanner duellerer om retten til territorium eller kurtiserer mager. Og mange planter har bittesmå hårlignende strukturer kaldet trikomer til bl.a. at beskytte blade mod frost og optimere absorberingen af lys.

Naturens pigge varierer gevaldigt i størrelse – fx er visse virus og alger udrustet med pigge på under 100 nanometer, mens narhvalens stødtand kan blive op mod 2,5 meter lang.

Efter at have undersøgt 200 arter fandt forskerne fra Danmarks Tekniske Universitet frem til, at uanset om piggen sidder på en bi eller en brændenælde, en narhval eller en alge, så er den opbygget efter præcis samme matematiske formular. Formlen beskriver forholdet mellem piggens længde, elasticitet og tykkelse ved basen samt friktionen, når den penetrerer huden.

Forskerne kiggede udelukkende på pigge med en slank og aflang form og et nogenlunde rundt tværsnit. Derfor er fx torne, hugtænder og næsehorn ikke med i undersøgelserne.

Formlen afslører ikke bare den optimale struktur, men også materialet. Svaret på, hvad der er den ideelle længde, tykkelse eller materiale for søm, nåle eller kanyler, ligger gemt i formlen. Og det giver mulighed for at udvikle søm, der trænger lettere ind i vægge, og kanyler, der ubemærket sættes ind i kroppen. Forskerne håber dermed at kunne kurere nåleforskrækkede personer.

Forsker lod sig stikke på penis

Spidse genstande er normalt forbundet med smerte. Adskillige insekter er nemlig udstyret med en brod, der borer sig let og elegant ind i et offer og forårsager en væmmelig smerte.

Det kan insektforskeren Justin Schmidt bekræfte. Han er blevet stukket mere end 1000 gange af knap 100 forskellige arter af myrer, hvepse og bier og har på baggrund af sine pinefulde erfaringer udarbejdet det såkaldte Schmidt sting pain index, som klassificerer smertegraden af de forskellige stik.

Skalaen løber fra 0 til 4, med 4 som det værste. Kun tre insekter har æren af at være i den absolutte elite af smertefulde stik. To af dem er hvepse med enorme brodde, mens den allerværste af dem alle er en lille, rød myre kaldet kuglemyren (bullet ant), hvis stik forårsager en smerte, der sammenlignes med at blive skudt – deraf navnet.

Stikket fra en almindelig honningbi er klassificeret som 2, mens en del hvepsearter er i kategori 3.

Insektstik er inddelt i smerteskala

Biologen Justin Schmidt lod sig stikke over 1000 gange af knap 100 forskellige arter af insekter og har nøje beskrevet den efterfølgende smerte. Arbejdet er udgangspunktet for Schmidt sting pain index-skalaen, der kategoriserer smertegraden af forskellige insektstik.

© Sebastian Schneider/Getty Images

Aggressiv myre stikker flittigt 🙁

I kolonier af korttornede stikmyrer er arbejdermyrerne udrustet med et stik, som giver betændelse, hævelse, rødme og væskeophobning. Giften indeholder 142 såkaldte peptider, det vil sige små kæder af aminosyrer, der ifølge forskere kan være ideelle kandidater til nye insekticider til landbruget og antibakterielle stoffer.

  • Navn: Myrmica rubra
  • Smerteindeks: 1
© Shutterstock

Honningbiens stik koster livet 😩

Et bistik medfører symptomer som rødmen, kløe og hævelse, og i enkelte tilfælde kan allergiske reaktioner gøre bistikket livstruende. Giften indeholder bl.a. det inflammatoriske stof histamin, der bruges til at kommunikere i hjernen, og som har indflydelse på immunforsvaret og fordøjelsessystemet.

  • Navn: Apis mellifera
  • Smerteindeks: 2
© Ken-ichi Ueda

Papirhveps giver muskelkramper 😭

Papirhvepsens stik er ifølge Justin Schmidt “ætsende og brændende. Som at spilde et bægerglas med saltsyre på et snitsår”. Smerten kan variere mellem ét minut til en halv time. Giften indeholder peptider kaldet polisteskininer, som bl.a. giver betændelse, udvider blodkar og skaber muskelsammentrækninger.

  • Navn: Polistes canadensis
  • Smerteindeks: 3
© Franceso Tomasinelli/Photo Researchers/Ritzau Scanpix

Myre skyder med skarpt 👹

Kuglemyrens potente stik bliver af Justin Schmidt sammenlignet med at blive skudt – deraf navnet. Det føles “som at gå barfodet på glødende kul med 7 cm lange søm boret dybt ind i hælen”. Følgerne varer i op til 24 timer og giver bl.a. alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen, væskeophobninger og blodig afføring.

  • Navn: Paraponera clavata
  • Smerteindeks: 4

Justin Schmidts smerteskala giver kun indikationer på de mest smertefulde stik, men er ikke perfekt, da der ikke tages højde for, hvor på kroppen stikket lander.

Det har en anden forsker til gengæld undersøgt på egen krop. Michael Smith fra Cornell Universitet i New York lod sig i løbet af 38 dage stikke af honningbier på 25 forskellige områder af kroppen. Konklusionen var, at de tre mest smertefulde områder at blive stukket er på penis, overlæben og i næseboret.

Det er dog oftere selve giften end insektens brod, som påfører smerten. Brodden er nemlig skabt til at påføre mindst mulig smerte, så de ubemærket kan gennemføre den egentlige opgave – uanset om det er at suge blod eller indsprøjte gift, hvilket bl.a. ses hos myggen.

Myggestik er forbillede

Undersøgelser af små blodsugere som myg og den matematiske formel bag naturens stik har inspireret forskerne til at tæmme frygten for kanyler.

Myggene har nemlig naturens smidigste stik og kan have snablen dybt begravet i huden i flere minutter, uden at vi bemærker det. Derfor har forskere fra The Ohio State University i USA kastet sig ud i at analysere myggens snabel.

“Som at gå barfodet på glødende kul med 7 cm lange søm boret dybt ind i hælen.” Justin Schmidt om kuglemyrens stik

Forskerne identificerede fire nøgler til det diskrete stik. For det første bruger myggen et bedøvelsesmiddel, når den stikker. Dernæst vibrerer snablen forsigtigt, mens den penetrerer huden. Det tredje trin er spidsen, der består af knivskarpe savtakker, som kan skære huden op, og den fjerde nøgle er snablens struktur. Den er sammensat af en kombination af både bløde og hårde områder.

De fire nøgler har givet forskerne et klart billede af, hvordan en smertefri kanyle skal designes. De forestiller sig en kanyle, der skal være få millimeter i længden og potentielt 80 mikrometer i diameter ligesom myggens snabel. Den skal tilsvarende indeholde to nåle.

Den ene nål indsprøjter straks et bedøvelsesmiddel, mens den anden nål har en savtakket spids og skal tage selve blodprøven eller indsprøjte medicinen.

Tanken er, at nålen ud over at være blød og fleksibel skal vibrere let, mens den trænger ind. I naturen sørger vibrationerne for, at både myggesnabler og hvepsebrodde trænger ubemærket ind.

Myggens ninjastik er bygget efter matematisk formel

Myggens snabel er opbygget efter en universel matematisk formel, d0 = (F/E)1/3 L, som beskriver forholdet mellem snablens længde, tykkelse ved basen, elasticitet og friktionskraften fra materialet, der skal gennembores, i myggens tilfælde – huden.

Knivskarpe savtakker skærer huden op

Snablens længde (L) er relativt lang i forhold til myggens størrelse, fordi den skal nå helt ind i blodkar for at suge blod. Små savtakker ved spidsen skærer forsigtigt i hudvævet, så offeret mærker så lidt som muligt.

Claus Lunau

Snablen vibrerer forsigtigt

For at overkomme friktionskraften (F) vibrerer snablen forsigtigt med ca. 15 Hz. Vibrationerne gør, at myg bruger tre gange mindre kraft på at sætte snablen ind sammenlignet med kunstige nåle og kanyler.

Claus Lunau

Myggen bedøver huden, inden den suger blod

Når snablen er inde, udskiller myggen spyt, som indeholder protein, der dulmer smerte. Snablens vibrationer fortsætter, mens bedøvelsesmidlet spyttes ind i huden. Forskere vil udnytte et lignende princip i kanyler.

Claus Lunau

Snablen er blød og hård

Spidsen og ydersiden er blødere og mere elastisk end resten af snablen. Den blødere og mere medgørlige spids forårsager mindre smerte, fordi den gør mindre skade på huden, sammenlignet med en hård spids, der rigidt møver sig igennem.

Claus Lunau

Splitsekunderne fra, at brodden bliver sat i, til den smertefulde gift bliver sprøjtet ind, kan være forskellen på liv og død og giver insekterne livsvigtig tid til at undslippe, inden de bliver knust af et dask.

Ligesom myggesnablen er biers og hvepses brod betydelig blødere og mere elastisk for enden – ca. fem gange blødere og syv gange mere elastisk ved spidsen end i bunden. Den blødere og mere fleksible spids tjener samme formål som i myggesnablen, og hårdheden i bunden skaber stabilitet og sørger for, at brodden ikke bøjer og knækker.

Brod lagde oprindeligt æg

Hvepse-broddens reelle funktion er da heller ikke at forårsage smerte. Brodden er derimod opstået for at lave morbide kirurgiske indgreb og debuterede i juratiden hos en fjern forfader til både bier og hvepse, der brugte organet til at plante sine æg i larver. Når hvepseæggene klækkede, kunne larverne frit æde den inficerede larve indefra.

Dette æglæggende organ, kaldet ovipositor, blev startskuddet på de enormt succesfulde parasitiske hvepse, som i dag består af tusindvis af arter, og som ifølge forskere er klodens største insektgruppe.

Organet er opbygget af tre aflange klapper, der danner et aflangt hulrum imellem sig, hvorigennem æggene bliver transporteret. Når brodden trænger ind i offeret, bevæger klapperne sig på skift. De tre klapper arbejder sammen, så en glider dybere, mens de to andre støtter. Til sidst borer den tredje klap sig dybere ved hjælp af støtte fra de to første klapper.

Klappernes bevægelser reducerer ikke kun kraften, der skal til for at gennembore offeret, de er også drivkraften bag transporten af æg gennem organet. Med tiden er organet blevet optimeret til at blive endnu spidsere og har fået savtakker for enden for at blive stærkere til at penetrere.

Først senere kom giftkirtlerne, der gjorde brodden til et decideret våben.

🎬 Kuglemyrer i handsker hærder stammekrigere

I Amazonas har en lokal stamme ved navn sateré-mawé indført et dannelsesritual, før stammemedlemmer kan opfattes som sande krigere. Ritualet involverer at stikke hænderne i handsker fyldt med kuglemyrer og tage imod stikkene.

Hvepsenes evne til effektivt at trænge dybt ind under hud og insektskjold har inspireret forskere fra Delft University i Holland til at designe et redskab, som lettere og med betydelig mindre ubehag kan tage dybe vævsprøver fra fx muskler, kræftsvulster og blodansamlinger.

Det nye værktøj er 8 cm langt, men blot 7 mm bredt og skal fx bruges til dybe indsprøjtninger og vævsprøver i fx hjernen.

Kanyler skal snige stik ind

Kirurgiske indgreb, udtagning af vævsprøver og indsprøjtning af medicin afhænger alle af solide, spidse redskaber, der hverken knækker eller giver ubehag. Og i biologiske laboratorier kan mikropipetter i enkelte celler blive markant forbedrede, så de ikke knækker så let som i dag.

Med perfekte, spidse redskaber kan håndværkere spare penge og kræfter på at hamre søm, mens læger kan præcisere kanyleindsprøjtninger til helt specifikke områder, uden at patienter kan mærke noget som helst.

Naturens ofte væmmelige stik kan på den måde paradoksalt nok føre til bedre stik i fremtiden.